Denne artikel er årets aprilsnar 2016
500 års strid mellem katolikker og protestanter kan endelig bilægges. Som et symbol på kristen forsoning og tilgivelse i en tid præget af krig og ufred har pave Frans opsigtsvækkende valgt at helgenkåre Martin Luther, der i sit opgør med den katolske kirke lagde grunden til Reformationen. Det meddeler Vatikanet i en pressemeddelelse, hvori det blandt andet lyder:
”Lad os være barmhjertige, som Vor Fader er barmhjertig, ved at kalde en af den hellige kirkes fortabte sønner tilbage og ophøje ham til helgen. Trods sine synder var Martin Luther stærk i troen og et lysende forbillede for mange.”
Helgenkåringen sker som optakt til fejringen af 500-året for Reformationen i 2017, og processen frem mod den endelige kanonisering vil efter katolsk tradition blive indledt med en saligkåring af Luther, der finder sted, samtidig med at paven til efteråret deltager ved en reformationsgudstjeneste i Lund Domkirke i Sverige.
Pavens initiativ er en udstrakt hånd til de protestantiske kirker, mener professor mso ved Aarhus Universitet Peter Lodberg.
”Først Moder Teresa, nu Luther. Det er virkelig stort, det her og et kæmpe skulderklap til lutheranere over hele verden. Samtidig giver det de protestantiske kirker, herunder folkekirken, mulighed for at få del i pave Frans’ succes og stærke pressetække forud for reformationsjubilæet i 2017,” siger Peter Lodberg.
Han forudser, at helgenkåringen af Luther skaber en kædereaktion, hvor fremtidige helgenkåringer af eksempelvis ortodokse patriarker eller amerikanske pinsekirkekristne kan skabe en global kristen enhed under katolsk lederskab fra Rom.
”Helgenkåringen af Luther er en kæmpe mulighed for at skabe global kristen enhed. Moderne mennesker kender alligevel stort set intet til de teologiske forskelle mellem de forskellige kristne retninger. Det er et godt grundlag for at samle alle kristne i én fælles kirke, som dermed også vil få større politisk indflydelse,” siger Peter Lodberg.
Hos den katolske kirke i Danmark er glæden stor, oplyser Daniel Nørgaard, sognepræst i den katolske domkirke i København, Sankt Ansgars Kirke.
”Som katolsk kirke i et overvejende protestantisk land er pavens gestus en glædelig begivenhed. Det er en oplagt idé, og derfor har vi allerede nu fra domkirkens side bedt Thomas Kluge male et helgenportræt af Martin Luther, som skal hænge i Domkirkens sidealter. Her vil danske katolikker såvel som protestanter kunne komme forbi og tilbede den store tyske reformator. Godt nok var Luther selv her på jorden imod helgendyrkelse, men mon ikke han nu foran Guds ansigt har indset, at han på dette område tog fejl,” siger Daniel Nørgaard.
I folkekirken modtages nyheden med blandede følelser, siger tidligere biskop Karsten Nissen, som står i spidsen for folkekirkens reformationsfejring.
”Det er da positivt med lidt stjernestøv forud for jubilæet. Men den katolske kirke kunne passende ved samme lejlighed ophæve dokumentet ’Dominus Iesus’ med princippet om at ingen uden for den katolske kirke frelses, ligesom jeg er noget fortørnet over, at paven kan helgenkåre Luther, men at vi almindelige lutheranere ikke engang kan få lov til at tage del i det katolske nadverfællesskab,” siger Karsten Nissen.
Forud for offentliggørelsen har der været forlydender om, at kravet om to mirakler som forudsætning for katolsk helgenkåring har voldt problemer. Men kilder i Vatikanet oplyser, at man har fundet frem til i hvert fald ét sikkert mirakel, hvor Luther skulle have helbredt en syg, yngre kvinde under sit ophold på slottet Wartburg.
Det overvejes også at pege på det mirakuløse ved, at Luther ikke blev brændt på bålet efter Rigsdagen i Worms i 1521.
Vatikanet forventer, at den endelige kanonisering vil være på plads den 1. april 2017.