Ekspert: Pavens udmelding om dødsstraf er logisk

Dødsstraf er et angreb på menneskelivets værdighed, lyder det fra den katolske kirke, som har ændret sin lære til ikke længere at acceptere dødsstraf under nogen omstændigheder. Naturlig konsekvens af modstanden mod abort og dødstraf, siger kommentator

Den katolske kirkes syn på dødsstraf har ændret sig løbende, og i den seneste katekisme (bog om kirkens lære, red.) fra 1992 lød det, at indgrebet kunne forsvares, hvis man var sikker på den dømtes skyld, og hvis det var den eneste mulige måde, hvorpå man kunne beskytte andre mennesker mod vedkommende.
Den katolske kirkes syn på dødsstraf har ændret sig løbende, og i den seneste katekisme (bog om kirkens lære, red.) fra 1992 lød det, at indgrebet kunne forsvares, hvis man var sikker på den dømtes skyld, og hvis det var den eneste mulige måde, hvorpå man kunne beskytte andre mennesker mod vedkommende. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix.

Du må ikke slå ihjel. Det kristne bud har den katolske kirke i mange år vægtet højt i sine protester mod kvinders ret til abort og menneskers ret til at få hjælp til at dø. Nu bliver buddets vigtighed også understreget, når det kommer til dødsstraf.

Den katolske kirkes syn på dødsstraf har ændret sig løbende, og i den seneste katekisme (bog om kirkens lære) fra 1992 lød det, at indgrebet kunne forsvares, hvis man var sikker på den dømtes skyld, og hvis det var den eneste mulige måde, hvorpå man kunne beskytte andre mennesker mod vedkommende.

Nu har Vatikanet offentliggjort en ændring af netop dette punkt i den katolske kirkes lære, som blev foretaget af Pave Frans i maj måned. Her er den tidligere formulering fjernet, og der står i stedet, at dødsstraf ikke kan tillades, fordi den er et angreb på menneskelivets ukrænkelighed og værdighed. Hermed accepterer kirken ikke længere dødsstraf under nogen omstændigheder, og i en udtalelse erklærer den katolske kirke samtidig, at den fremover vil kæmpe for udryddelsen af dødsstraf i verden.

Ifølge kommentator af katolske forhold Andreas Rude skal ændringen ses som en erkendelse fra den katolske kirke om, at den ikke kan argumentere for menneskelivets ukrænkelighed på nogle områder og ikke gøre det på andre.

”Kirkens syn på dødsstraf er blevet meget mere restriktivt de seneste 40-50 år, i takt med at aktiv dødshjælp drøftes mere, og at abortdebatten hele tiden stikker hovedet frem. Dermed bliver det vigtigt at understrege, at kirken ikke kan sige nej til det ene og ja til det andet. Så pavens seneste udmelding er en logisk konsekvens af udviklingen de seneste årtier,” siger han og tilføjer, at ændringen dog kan møde modstand blandt særligt amerikanske katolikker.

”Nogle af de største abortmodstandere i USA er også for dødsstraf, og de vil nok have svært ved udmeldingen og logikken bag.”

Daniel Nørgaard, der er katolsk præst for Sankt Ansgars Kirke i København, finder ændringen naturlig.

”Da jeg blev undervist i moralteologi på universitetet, læste vi en udtalelse fra den tidligere pave Johannes Paul 2. om, at de tilfælde, hvor man kunne forsvare dødsstraf, var så godt som ikke-eksisterende. Det har været relevant, dengang man ikke havde topsikrede fængsler, hvorfra ekstremt farlige forbrydere ikke kunne slippe ud,” siger han og fortsætter:

”Dødsstraf findes jo i Bibelen med eksempelvis stening, og tidligere havde de katolske fortalere for det også fokus på menneskets evige frelse. Man troede på, at man ved at dømme et menneske til døden kunne få vedkommende til at omvende sig. Så det var ikke kun for at redde andre mennesker, men også den dømte.”

Læge og medlem af Det Etiske Råd Poul Jaszczak er selv katolik og har tidligere ledet en arbejdsgruppe i den internationale lægeforening, der arbejdede mod dødsstraf. Han finder ændringen modig.

”Jeg synes, det er en modig og imponerende beslutning, som nok vil gøre ham upopulær i nogle katolske kredse. For dødsstraf er stadig genstand for diskussion, og nogle hælder mere til den gamle moselovs ord om øje for øje og tand for tand. Men den katolske kirke påbyder sine medlemmer, at de skal følge buddet om ikke at slå hjel, og så går det for mig at se ikke at gøre buddet til genstand for fortolking,” siger han.