Prøv avisen

Paven: Hold religion og politik adskilt

Religion og politik skal ikke blandes sammen, mener paven. - Foto: Ritzau Scanpix/Alessandra Tarantino

Religion og politik er ikke modsætninger, men har hver deres plads i samfundet, lyder pave Benedikts bud på en moderne verdslighed

Birthe B. Pedersen
skriver fra Frankrig

Den franske republik har altid taget godt imod under et pavebesøg. Men sjældent er så stor en hjertelighed blevet lagt for dagen, som den der tydeligvis kendetegner forholdet mellem pave Benedikt XVI og den franske præsident, Nicolas Sarkozy.

Paven, som i går indledte et fire dage langt besøg i Frankrig, trykkede længe og inderligt præsidentens to hænder, både under modtagelsen i lufthavnen og siden ved ankomsten til præsidentens Elysée-palæ.

Og hvor pave Johannes Paul II lidt bebrejdende stillede det verdslige Frankrig spørgsmålet: Hvad har du gjort med din dåb? er der tydeligvis fuld overensstemmelse mellem pave Benedikts og Nicolas Sarkozys syn på verdsligheden.

De har tidligere, hr. præsident, benyttet udtrykket en positiv verdslighed til at beskrive en mere åben forståelse mellem kirke og stat, sagde paven med henvisning til Nicolas Sarkozys tale i Vatikanet i december.

I dette historiske øjeblik, hvor kulturerne i stigende grad krydser hinanden, er jeg dybt overbevist om nødvendigheden af på ny at overveje den egentlige betydning og vigtigheden af verdsligheden, sagde pave Benedikt i sin tale i Elysée-palæet.

Det er helt grundlæggende at insistere på adskillelsen mellem det politiske og det religiøse for at garantere borgernes religionsfrihed og statens ansvar over for borgerne. Men lige så grundlæggende er det at være bevidst om religionens uerstattelige betydning og dens bidrag til udviklingen af en grundlæggende etisk konsensus i samfundet, sagde pave Benedikt, som også henviste til, at i spørgsmålet om forholdet mellem den politiske og den religiøse sfære har Kristus har selv givet os den rette løsning med formuleringen om at give til kejseren, hvad kejserens er og til Gud, hvad Guds er.

Kirken kan for eksempel bidrage til at levere det værdigrundlag, der sikrer, at børn og unge vokser op til at blive ansvarlige voksne. Og kirkelige organisationer, understregede paven, gør en stor social indsats i forhold til de svageste i et samfund, hvor skellet mellem rig og fattig vokser.

Men det er statens opgave at lovgive, så uretfærdigheden udryddes, erklærede Benedikt XVI som et eksempel på statens og kirkens forskellige opgaver.

Allerede i flyet til Paris, hvor paven holdt et pressemøde for de journalister, som deltog i rejsen, var paven inde på forholdet mellem religion og politik.

Troen er ikke politisk, og politik er ikke en religion. Men det er to sfærer, som skal være åbne for hinanden, erklærede paven.

I den første af de i alt 11 taler, pave Benedikt skal holde under sit 72 timer lange besøg, har han dermed valgt at formulere sit syn på religion og politik i det, der nærmest ligner en programerklæring. Med risiko for at ruske op i den altid latente, franske verdslighedsdebat.

Efter den politiske pave var det senere på dagen den intellektuelle pave, som talte til 650 kulturpersonligheder, og i dag fortsætter Benedikt XVI til Lourdes og et mere traditionelt, religiøst register.

kirke@kristeligt-dagblad.dk