Prøv avisen

Paven: Mislykket integration er Europas skyld

Pave Frans leverer ikke et forsvar for det kristne Vesten, men en kritik af Vesten, siger Bjørn Thomassen, ph.d. og lektor i socialvidenskab og globale studier, om den katolske kirkes overhoved, der her ses på Peterspladsen i Rom. Paven modtog den 6. maj Karlsprisen for sit bidrag til det europæiske integrationsprojekt. Foto: Osservatore Romano/Scanpix

Europa skal blive bedre til at integrere muslimer, lyder det fra pave Frans i et interview. Men i modsætning til tidligere anerkender paven nu, at man ikke kan lukke alle ind i Europa, siger ekspert

Den mislykkede integration af flygtninge i Europa er modtagerlandenes og ikke migranternes egen skyld. Sådan lyder det fra pave Frans i et stort interview til den fransk-katolske avis La Croix.

Læs det fulde interview med paven her

Her taler paven om nogle af de største politiske temaer i Europa lige nu, nemlig flygtningekrisen, integration, islam og terrorisme. Og det gør han overraskende åbenhjertigt, siger postdoc i teologi ved Aarhus Universitet Jakob Egeris Thorsen, som særligt finder pavens kobling mellem terrorisme og ghettoisering interessant.

”Paven siger blandt andet, at ligesom Romerriget formåede at integrere barbarerne ved middelalderens start, skal Europa integrere muslimer og undgå, at de klumper sig sammen i ghettoer. Han lokaliserer ansvaret for terrorismen i Europa selv og peger primært på sociale problemer som forklaringen. Hvor hans forgænger, pave Benedikt, i sine forelæsninger i Regensburg antydede et latent voldspotentiale i islams teologi, er pave Frans mere tilbageholdende med at kæde religionen sammen med terror. For ham står religionerne mere på lige fod.”

Også ph.d. og lektor i socialvidenskab og globale studier på Roskilde Universitet Bjørn Thomassen peger på, at paven retter en kritik indad mod Europa og især mod de europæere, der bruger kristendommen som et forsvarsskjold mod verden udefra.

”Pave Frans sætter ikke navn på, men kritikken refererer – formentlig – implicit til de nationale og fremmedfjendske bevægelser, der vokser på højrefløjene i Europa, og som forfægter kristendommen på en aggressiv måde. For pave Frans er kristendommen ydmyghed og tolerance,” siger han og tilføjer, at pavens kommentarer om islam generelt følger op på den linje, han har lagt fra starten af, og som ikke er en nyhed for den katolske kirke.

”Det handler om, at man ikke kan og bør fordømme islam, men den politiske brug af islam. Og i stedet for at kritisere islam svarer paven med at kritisere et mere åndeligt forfald, og igen vender han skytset indad: De forfejlede krige i Irak og Libyen, vores manglende evne til at integrere. Så ja, det er en eksplicit kritik af Vesten snarere end et kristent forsvar af Vesten. Og det vil dele vandene.”

Ifølge kommentator af katolske forhold Andreas Rude er det værd at huske, at pave Frans modsat sine to forgængere ikke er europæer, men fra Argentina.

”Det betyder, at han ser mindre sentimentalt på Europa og ikke er tynget af europæisk arvegods på samme måde. Derudover er Latinamerika netop selv et immigrantmiljø, hvor alle i en vis forstand er tilflyttere. Det gør paven mindre forstående over for vores bekymring. Han siger, at vi må tage situationen alvorligt, da migrantpresset ikke forsvinder af sig selv, samt at vi skal genopdage de kvaliteter, som tidligere satte os i stand til at løse migrantkriser.”

I interviewet støtter paven samtidig en adskillelse af kirke og stat, men advarer mod for sekulære stater.

”Han kommer med en lille kritik af Frankrig for at være så berøringsangst over for religion, at man gør den til en subkultur og derfor er ude af stand til at forholde sig konstruktivt til den. Dermed rammer han også et land som Danmark, hvor vi har vænnet os til en bestemt udgave af religion, hvilket gør os bekymrede og ude af stand til at forholde os nøgternt til andre religioner,” siger Jakob Egeris Thorsen.

Paven kommer ikke med konkrete løsninger i interviewet på Europas håndtering af den fortsatte flygtninge- og migrantstrøm. Men i modsætning til tidligere udtalelser på den græske ø Lesbos anerkender paven nu, at man ikke kan åbne grænserne for alle, pointerer Jakob Egeris Thorsen.

Læs hele den fransk-katolske avis La Croixs interview med paven