Prøv avisen

Paven og de kristnes enhed

Vatikanet har spurgt protestanter og ortodokse om deres syn på pave- embedet. Nu offentliggøres svarene

Pave Johannes Paul II skabte kirkehistorie i 1995, da han i sin rundskrivelse »Ut Unum Sint« (»At de alle må være et«, red.) inviterede ikke-katolske kristne til at give deres mening til kende om, hvordan paveembedet kan ændres, således at det kan fremme fuld enhed mellem alle kristne. Siden da er der fremkommet talrige svar, og Vatikanet agter nu at offentliggøre dem i meget nær fremtid.

En pavelig rundskrivelse er et officielt dokument, der principielt retter sig til alle og ikke kun til katolikker. I »Ut Unum Sint« henvendte paven sig dog meget direkte til ikke-katolske kristne og bad om deres råd. Han vedgik, at netop hans embede ofte var en væsentlig anstødssten i den økumeniske dialog, omend han fastholdt, at Peterembedet har »en permanent og Gud-given rolle« som et særligt tegn på en-hed.

Pavens gestus vakte berettiget opsigt, og for nylig kunne det katolske nyhedsmagasin The Tablet fortælle, at Det Pavelige Råd for de Kristnes Enhed vil offentliggøre de mange svar i den næste udgave af sit kvartalstidsskrift.

- Vi har fået mange svar, og svarene er nu blevet gennemgået og analyseret, fortalte formanden for Det Pavelige Råd for de Kristnes Enhed, den tyske kardinal Walter Kasper i et interview med The Tablet.

- Vi har sendt resultatet af vores undersøgelse til alle kirker og kirkesamfund rundt om i verden, og særligt til dem, der officielt besvarede pavens henvendelse, sagde kardinal Kasper.

Den 69-årige kardinal, der er en højt anset teolog, tilføjede, at der stadigvæk er mange vanskeligheder at overvinde i forbindelse med paveembedet.

- Men jeg vil sige, at vores undersøgelse har vist, at vi har en ny mellemkirkelig atmosfære, et nyt klima og en ny åbenhed. Det er tydeligt. Paven kaldes ikke for Anti-krist. Alle de andre fjendtlige slogans, som betød meget tidligere, er også lagt på hylden.

Økumenisk pave

Kasper fremhævede, at dette blot er »den første fase« af, hvad tyskerne kalder en »hundert jahre«-diskussion (hundredårsdiskussion, red.), altså noget, der vil tage lang tid.

- Vi må se i øjnene, at ingen af de andre kirker ser Peterembedet som udtryk for Guds lov, skønt de undertiden kan se det som en mulighed eller som noget, der ville være godt. De fleste, men ikke alle, tiltales af tanken om enhed med paven, men ikke under paven, understregede han.

- Måske skal vi blot finde en bedre måde at udtrykke os på. Det er muligt. Men det er altså det niveau, som diskussionen i øjeblikket foregår på - om pavelig myndighed og ufejlbarlighed. Vi må se, hvordan vi kan komme videre. Men der er ingen tvivl om, at der er en ny atmosfære, fastholdt kardinal Kasper i sit interview med The Tablet.

Prioriterer kontakt til ortodokse kirker

Det er almindeligt kendt, at pave Johannes Paul II, der er den første slaviske pave, særligt prioriterer kontakten med de ortodokse kirker højt i den økumeniske dialog. Splittelsen mellem kirken i vest og øst har gjort, at den katolske kirke kun »ånder med en lunge«, har paven ofte fremhævet. Den åndelige dybde og visdom, som er til stede i den ortodokse kirke, og som årtiers undertrykkelse har styrket, er ifølge paven noget, som den latinske verden kan lære meget af.

Men hvis paven først og fremmest kigger mod øst, så er der andre i Vatikanet, der mest interesserer sig for dialogen med de lutherske kirker. Det gælder ikke mindst indflydelsesrige tyske kardinaler som Walter Kasper og den toneangivende formand for Troslærekongregationen, Joseph Ratzinger. Begge har et dybt kendskab til evangelisk kristendom fra deres tid som universitetsprofessorer, og begge tæller gode venner blandt lutherske teologer. Dertil kommer, at den katolsk-lutherske dialog, der begyndte i 1960'erne, af mange iagttagere ses som den teologisk mest interessante af de mange økumeniske samtaler, som Rom fører med ikke-katolske kristne.

kirke@kristeligt-dagblad.dk