Prøv avisen

Paven og storimam kalder til fælles global bøn

Kristne og muslimer samt andre troende opfordres til at deltage i en fælles global og interreligiøs bøn torsdag den 14. maj. Blandt andet støtter både Pave Frans og storimam Sheikh Ahmed el-Tayeb initiativet. På billedet ses de to religiøse overhoveder ved en ceremoni i Vatikanet i 2016. Foto: Osservatore Romano/Reuters/Ritzau Scanpix

Blandt andet Det Lutherske Verdensforbund, Kirkernes Verdensråd og FN’s generalsekretær bakker op om et intiativ fra De Forenede Arabiske Emirater, der skal samle alle trosretninger i en global coronabøn

Coronavirussen skelner ikke mellem sine ofre, og mens pandemien har ramt alle kontinenter, forsøger flere initiativer at samle troende på tværs af religiøse skel til fælles bøn.

Det er også tanken bag en opfordring til kristne og muslimer samt andre troende om at deltage i en fælles global og interreligiøs bøn i morgen. Enhver vil bede til sin egen gud og på sit eget sprog, men alle vil bede for, at corona-pandemien snart får en ende.

Pave Frans bakkede op om den globale bøn sidste søndag under en videotransmitteret tale fra biblioteket i Vatikanets apostolske palads, hvor han opfordrede ”troende fra alle religioner til at stå sammen åndeligt den 14. maj til fælles faste og bøn for at bede Gud om at hjælpe menneskeheden med at overvinde coronapandemien”.

Verdens muslimer har fået en lignende opfordring fra sheikh Ahmed el-Tayeb, storimam ved Al-Azhar-universitetet i Kairo. Han er én af den sunni-muslimske verdens vigtigste religiøse ledere.

FN’s generalsekretær, António Guterres, var blandt de første til at efterkomme opfordringen. Han vil selv deltage i bønnen, har han meddelt. Og katolske kirker og trossamfund over hele verden har sendt opfordringen videre til deres menigheder.

I Filippinernes hovedstad, Manila, har ærkebispesædet bedt alle katolikker om at følge pavens eksempel og bede, men også om at vise omsorg for mindst én person i morgen. I Libanon har 17 katolske og muslimske trossamfund, deriblandt den maronitiske kirke, meddelt, at de vil bede om hjælp til at overvinde coronaepidemien.

Initiativet støttes også af Kirkernes Verdensråd og Det Lutherske Verdensforbund.

”Pandemien truer hele menneskeheden, og vi sender opfordringen videre til vores medlemskirker, fordi vi ser dette som udtryk for en fælles vilje til solidaritet og samarbejde mellem trossamfundene. Vi beder hver uge i kirkerne og som enkeltpersoner, og i dag gør vi det så med vore venner fra andre trosretninger,” siger programleder i Det Lutherske Verdensforbunds afdeling for offentlig teologi og tværreligiøst samarbejde Sivin Kit, der understreger, at den fælles bøn ”respekterer hver enkelt tros særkende og teologi”.

I Danmark vil der næppe være mange, som vil deltage i den globale bøn, forudser sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd Birger Nygaard.

”Dette er ikke noget, vi tager officielt stilling til. Nogle præster vil uden tvivl synes, at det er en god idé, men der er også en del, som vil finde det utidigt at bede sammen med muslimer,” siger Birger Nygaard.

I Tyskland har den største samling af protestantiske kirker, EKD, valgt at støtte initiativet, der udspringer af det, som er blevet kaldt ”ånden fra Abu Dhabi” og er en tværreligiøs organisation oprettet i De Forenede Arabiske Emirater: Den Højere Komité for Menneskeligt Broderskab. Komitéen blev oprettet under pave Frans’ besøg på Den Arabiske Halvø sidste år i februar, hvor han med Al-Azhars storimam underskrev et dokument om menneskeligt broderskab. Dokumentet opfordrer til forsoning blandt alle mennesker, der tjener den universelle fred.

”Hensigten er fin, men en mærkværdig følelse sidder ikke desto mindre tilbage,” skriver den katolske kommentator Guido Horst om den fælles bønnedag i den katolske avis Die Tagespost.

”Katolikker har deres egen måde at ære Gud på. Det er den måde, Vatikanet skal fremme, og ikke ’ånden fra Abu Dhabi’, uanset hvor vigtig dialogen med fredselskende muslimer er,” vurderer han.