Prøv avisen

Pavens kamp mod markedskræfterne

- Foto: .

Med rundskrivelsen "Kærlighed i sandhed" foreslår pave Benedikt XVI en global økonomi, der sætter næstekærlighed og social lighed højere end konstant vækst og hurtig profit. Dermed skriver han endnu et kapitel i historien om den katolske kirkes sociallære

Vi befinder os i den sidste halvdel af 1800-tallet. Industrialiseringen buldrer frem, maskinerne har for alvor gjort deres indtog, og fabrikkerne producerer varer i et omfang og med en hastighed, som verden aldrig tidligere har set. Der er i det hele taget en stemning af fremskridt og vækst, en følelse af, at mennesket endnu en gang har formået at bryde de naturgivne grænser i jagten på stadig større materiel velstand.

Men i Vatikanet er pave Leo XIII bekymret. Den katolske verdens overhoved er ganske vist kendt som en klassisk konservativ teolog og en stærk forsvarer for den private ejendomsret og for virksomhedsejernes ret til at lede og fordele arbejdet. Men han kan samtidig konstatere, at industrialiseringen er et tveægget sværd, som på den ene side skaber økonomisk fremgang for virksomhedsejere og nationer, men på sen anden side fører til en ufattelig nød for millioner af arbejdere, der stuves sammen i dårlige boliger, hvor de forsøger at overleve for usle lønninger.

I håbet om, at den katolske kirke kan skabe en mere harmonisk alliance mellem virksomhedsejere og arbejdere, rådfører han sig med den tyske teolog Wilhelm Emmanuel von Ketteler og Englands katolske ærkebiskop, Henry Edward Manning.

Resultatet bliver "Rerum Novarum", en såkaldt encyklika eller rundskrivelse, som pave Leo XIII den 15. maj 1891 sender som et åbent brev til alle verdens katolske biskopper. Bag titlen, der betyder "De nye omstændigheder", gemmer sig et usædvanligt dokument, som i klare vendinger taler for arbejdernes ret til at organisere sig og for arbejdsgivernes moralske pligt til at sikre de ansatte anstændige lønninger uden at give afkald på den private ejendomsret. Med sit forsøg på at lancere en tredje vej, der tager afstand fra både den rå kapitalisme og den umyndiggørende socialisme, sætter pave Leo XIII ikke bare gang i en debat, der bliver langt større, end han formentlig selv nogensinde havde forventet. Han udstikker også de teologiske og etiske retningslinjer for den katolske kirkes socialpolitik, den såkaldte sociallære, helt frem til i dag. At det er tilfældet, ser man netop i disse uger, hvor medier over hele verden har beskæftiget sig med endnu en pavelig rundskrivelse.

Og selvom det denne gang ikke er industrialiseringen, men grådigheden og materialismen, der står for skud, er budskabet fra pave Benedikt XVI på mange måder i fuld overensstemmelse med det, der blev præsenteret af hans forgænger for 118 år siden.

Med rundskrivelsen "Caritas in veritate", "Kærlighed i sandhed", som pave Benedikt XVI udsendte for knap to uger siden, går den katolske kirke nu for alvor ind i diskussionen om den aktuelle finanskrise og spørgsmålet om, hvor fri markedsøkonomien egentlig skal være. Budskabet er egentlig ikke nyt eller kontroversielt. Mange har i de seneste måneder sagt nogenlunde det samme: At den ukontrollerede markedsøkonomi truer menneskelig trivsel og social retfærdighed, at penge og materialisme aldrig kan og må erstatte medmenneskelighed og næstekærlighed.

Men når den 52 sider lange tekst fyldt med teologiske spidsfindigheder og mere end 150 kildehenvisninger alligevel er vigtig, skyldes det kirkens evne til at overskride nationale og økonomiske interesser, lyder det blandt andet fra den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon.

– Som verdenskirke formår den katolske kirke at række ud over landegrænser, politiske holdninger, kulturer og sågar religiøse grupperinger. Den skal ikke forsvare kortsigtede særinteresser, men kan præsentere tingene i en større, herunder også åndelig kontekst, siger Czeslaw Kozon, der ser pavens rundskrivelse som et både praktisk og åndeligt bidrag til diskussionen om den økonomiske krise og dens ofre.

– Kirken har et ønske om at være en profetisk stemme i tiden, at tage de konkrete udfordringer op og foreslå løsninger. Disse løsninger er nok pragmatiske, men skal først og fremmest udtrykke, at næstekærlighed og arbejde for retfærdighed er en del af forsvaret for kristendommens sandhed, lyder det fra Czeslaw Kozon.

Pavens rundskrivelse er i første omgang tænkt som en vejledning og inspiration til den katolske kirke og dens præster og biskopper. Men netop den religiøse klangbund får budskabet til at appellere langt bredere end den kristne kirke, mener den danske biskop.

– Selv om paven klart skriver sin tekst ud fra den kristne tro, er der også et budskab af almen værdi, som er lige så relevant for ikke-kristne. Et af budskaberne i teksten er jo, at vi ikke må forlade os på markedet og selvtilstrækkeligheden, men at vi alle har et ansvar for at praktisere næstekærligheden, både som individer og som samfund, siger Czeslaw Kozon og tilføjer, at paven med sin rundskrivelse samtidig formår at tilføre debatten et afgørende moralsk perspektiv.

– Kirkens budskab om næstekærlighed og solidaritet med verdens svageste bliver måske ikke modtaget med glæde af dem, der går efter den hurtige profit, og heller ikke altid forstået af os, der har vænnet os til velfærdsstatens privilegier, men det er jo netop i sådanne sammenhænge, at der skal nytænkning til, siger Czeslaw Kozon og forklarer, at han selv forventer at inddrage pavens rundskrivelse i sine kommende prædikener.

Præcis som det var tilfældet med pave Leo XIII, er også pave Benedikt XVI blevet rost for, at han med sin rundskrivelse præsenterer en ny, midtersøgende og mere moralsk ansvarlig stemme i debatten om den aktuelle økonomiske krise og dens store menneskelige konsekvenser.

Den britiske avis The Guardian har eksempelvis fremhævet pavens forsvar for en "civil økonomi", hvor virksomheder i højere grad end i dag forpligtes til at investere en større del af overskuddet i selve virksomheden frem for at udbetale det til spekulanter, der altid vil prioritere den hurtige gevinst højere end virksomhedens langsigtede udvikling:

– Alligevel formår den pavelige encyklika at modstå den vildledende opdeling i venstrefløjs-statsdyrkelse og højrefløjs-frimarkedsfundamentalisme. Benedikts ønske om en civil økonomi er en søgen efter en vej, der ikke kan indtegnes på vores aktuelle ideologiske landkort. Det er det, der gør den katolske sociallære til så radikalt et alternativ, skriver The Guardians kommentator, Adrian Pabst, som samtidig fremhæver rundskrivelsen som et langsigtet bud på en løsning, der kan fremme både social lighed og mindske de miljøproblemer, der følger med en ukontrolleret økonomisk vækst.

Og selv om rundskrivelsen ikke får verdens politiske og økonomiske magthavere til straks at ændre kurs og sikre en mere ligelig fordeling af verdens goder, kan den meget vel tænkes at have en effekt på længere sigt, vurderer kirkehistoriker Sebastian Olden-Jørgensen, lektor i historie ved Københavns Universitet.

– Spørger man, om rundskrivelsen betyder noget her og nu, må svaret nok være nej, og det har heller aldrig været hensigten. Lige siden Leo XIII definerede rammerne for den katolske kirkes sociallære, har rundskrivelserne fungeret som retningsanvisere, såkaldte policy papers. På længere sigt former de altså kirkens holdning og forhold til den løbende udvikling, og selvom man ikke kan måle effekten, viser den aktuelle debat jo, at man tillægger rundskrivelserne en ganske stor betydning, siger Sebastian Olden-Jørgensen, der selv er katolik og har skrevet flere bøger om den katolske kirke, herunder en introduktion til den katolske kirkes katekismus.

Med rundskrivelsen "Kærlighed i sandhed" taler pave Benedikt XVI for en mere etisk bevidst økonomi, der prioriterer det fælles bedste og international retfærdighed højere end personlig materialistisk vækst og hurtig profit.

Netop aktiemarkedets fokus på hurtige gevinster betragtes af mange eksperter som en af de afgørende forklaringer på den aktuelle finanskrise, der har ramt hele verden. Men lytter børsmæglerne overhovedet til paven, når alternativet er et liv i rigdom og luksus? Det spørgsmål kan passende sendes videre til en af Danmarks førende økonomiske eksperter, tidligere økonomisk overvismand Niels Kærgård, som i dag er professor i fødevareøkonomi ved Københavns Universitet. Niels Kærgård har selv advaret mod aktiemarkedets enorme magt, blandt andet som medforfatter til bogen "Kritik af den økonomiske fornuft", og er i store træk enig i pavens efterlysning af en mere social bevidst økonomi.

– Finanskrisen har jo skabt en diskussion om, hvor meget vi skal styre markedsøkonomi, og i den sammenhæng kommer pavens udmelding på det rigtige tidspunkt. Spørgsmålet er så, om der kan skabes en forbindelse, så en enkelt mands holdninger når frem til finansverdenens samvittighed, og det mener jeg ikke, at man har erfaring for, siger Niels Kærgård, som dog ikke vil afvise en virkning af den pavelige rundskrivelse.

– Naturligvis lyttes der til paven, blandt andet fordi kirken af mange betragtes som uafhængig af nationale politiske og økonomiske interesser. Så på længere sigt kan pavens udmelding godt tænkes at trække politikerne i den retning, som kirken her lægger op til. Det kunne være spændende at kortlægge sammenhængen mellem de religiøse udmeldinger og markedets udvikling, for man kan ikke udelukke, at der kan være en langsigtet effekt, siger Niels Kærgård.

kirke@kristeligt-dagblad.dk