Emnerne er typiske for det, som verden forventer at høre fra pave Frans. Men temaerne er heller ikke blevet mindre påtrængende, siden han blev valgt i 2013. Talerne på hans rejse til Cypern og Grækenland, der begyndte torsdag og slutter mandag, har haft miljø, demokrati, fattigdom og klima som deres omdrejningspunkter. Men allerøverst på listen står de migranter og flygtninge, der søger nordpå, og som ifølge den katolske kirkeleder behandles med ligegyldighed af de traditionelt kristne lande i Europa.
Grækenland har i årevis båret hovedbyrden i migrationskrisen, og på nogle af de græske øer, hvor asylansøgerne først lander, er der nu flere migranter end indfødte grækere. Den form for virkelighed får politikere og deres vælgere over hele kontinentet til at lukke sig endnu mere om sig selv, mener paven, og peger på, at det ikke nytter at trække tiden ud.
”Det europæiske fællesskab, der ligger under for en nationalistisk egeninteresse snarere end at være en motor for solidaritet, lader jævnligt til at være lammet og ukoordineret,” sagde Frans lørdag i en tale til græske politikere og embedsmænd samt det diplomatiske korps, der samlede mange af rejsens temaer.
”Tidligere var det ideologiske konflikter, der forhindrede brobygning mellem Øst- og Vesteuropa, mens det i dag er migrationsspørgsmålet, der tillige har ført til brud mellem nord og syd,” tilføjede han og efterlyste en ”vision baseret på fællesskabstænkning”.
Pavens ord var en anerkendelse af den virkelighed, som Grækenland står midt i, men hans ord vil også være blevet fulgt nøje i Italien og Spanien, der ligesom Grækenland er i den helt skarpe ende af migrantkrisen. Netop derfor efterlyste han også en ligeligere fordeling af asylansøgerne i forhold til modtagerlandenes muligheder og ressourcer, således at flygtningenes og migranternes værdighed og menneskerettigheder vil blive respekteret.
I sin tale var paven heller ikke bleg for at pege på de europæiske landes egne svagheder, der ifølge ham ligger til grund for rådvildheden og egoismen. Her er Frans helt på linje med sine forgængere tilbage til 1950’erne, der ikke bare har efterlyst politiske løsninger, men også moralsk ansvar.
Han talte om, at det var i Grækenland, at demokratiet blev født, og herfra at den demokratiske drøm i sidste evne udviklede sig til den Europæiske Union, men at de tanker om fred og samhørighed nu er truet. Demokratier mister tilslutning i Europa, mente paven, både på grund af svigtende tilslutning blandt vælgerne og på grund af manglende tillid til institutionerne. I stedet er det nationale sikkerhedsspørgsmål, der fylder, og advarede mod, at tilliden til fællesskabet og demokratiet ikke genoprettes af politikere med en ”sygelig popularitetstrang, tørst efter synlighed og med urealistiske valgløfter”, men af ordentlig politik.
Søndag besøge paven atter øen Lesbos og tilbragte to timer i en lejr, der huser omkring 2200 asylansøgere.
”Vær nu så god at lade os standse dette civilisationens skibbrud,” sagde han.
For paven er migrantkrisen ikke bare et geopolitisk paradigmeskifte, som Europa er nødt til at forholde sig ansvarligt og konstruktivt til. Migrantkrisen er også selv et udtryk for, at Europa for længe siden har mistet pusten og er godt på vej til at miste modet.