Pave Frans er en af historiens populæreste paver, men det ændrer ikke ved, at han har overtaget et embede, som gennem historien har haft et anstrengt forhold til jøder og har bakket op om tvivlsomme fascistiske regimer.
Derfor er det særligt ømtåleligt, når det katolske overhoved sammenligner nutidens flygtningelejre med nazisternes udryddelseslejre under Anden Verdenskrig, som han gjorde i lørdags under et besøg i en romersk kirke. Det mener lektor Jakob Egholm Feldt, som forsker i jødisk historie ved Roskilde Universitet (RUC).
Under besøget lød det fra pave Frans, at ”flygtningelejre – mange af dem – minder om koncentrationslejrene på grund af det store antal personer, som er efterladt der”.
Flere jødiske organisationer langer hårdt ud efter pave Frans. Den amerikansk-jødiske organisation The American Jewish Committee (AJC) har opfordret ham til at ”gen-overveje sin beklagelige formulering”, og formand for Jødernes Centralråd i Tyskland Josef Schuster kalder sammenligningen med kz-lejre for ”ulykkelig”.
”Selv hvis kritikken af nogle flygtningelejre er passende, kan man ikke insinuere dette om nutidens lejre,” siger han ifølge Jüdische Allgemeine, men tilføjer, at paven har haft en ”god hensigt”.
Den jødiske kritik af pavens ord hænger sammen med, at den katolske kirke historisk har haft et anstrengt forhold til jøderne, påpeger lektor Jakob Egholm Feldt.
”Pave Frans er en humanistisk superstjerne for tiden, men som repræsentant for den katolske kirke skal han være ekstra varsom med at være uklar i forhold til brugen af holocaust. Desuden giver det ikke mening historisk at sammenligne flygtningesituationen med holocaust,” siger han.
Den katolske kirke har dels spillet en markant historisk rolle i århundreders jødeforfølgelser i Europa, og pavedømmet havde et ambivalent forhold til fascistiske regimer i første halvdel af det 20. århundrede, vurderer Jakob Egholm Feldt.
”Der var naturligvis katolske modstandere af antisemitisme og fascisme, men pavestaten var ikke entydigt på de forfulgte jøders side og samarbejdede også med fascisterne trods neutralitet. Under krigen forholdt kirken sig ambivalent til nazismen, og der er mange beviser på, at pavestaten gjorde meget lidt for at hjælpe jøderne,” siger han og understreger, at det værste har været pavestatens vægring mod at undskylde efter krigen.
”Pavestaten har efter krigen i meget høj grad vægret sig mod at undskylde. Derfor kan jødiske organisationer være særligt følsomme, når disse sammenligninger kommer fra en pave. De oplever det som en nivellering af holocaust, og i takt med at der ikke findes mange vidner længere, som kan korrigere fejlopfattelser som øjenvidner, er der en frygt for, at det rigtige holocaust mister sin betydning og vægt,” siger han.
Pavens ord får dog også en vis opbakning fra jødisk hold. Næstformand for Den Internationale Auschwitz Komité (IAC) Christoph Heubner beskriver sammenligningen som legitim.
”Jeg betragter ikke dette som skandaløst,” siger han ifølge det tyske presseagentur DPA.
”Han overdriver for at bringe hjerter i bevægelse. Det er legitimt.”
Selvom paven tager fejl i sin sammenligning, behøver hans ord ikke devaluere nazismens forbrydelser, mener Johannes Heil, professor og rektor for Universitetet for Jødiske Studier i Heidelberg. Han bemærker også, at jødiske organisationer er delt i spørgsmålet.
”Forholdene i flygtningelejre i Grækenland eller Libyen er bestemt forskellige fra Buchenwald, Neuengamme og Dachau for slet ikke at tale om dødslejrene i Treblinka, Sobibor og Auschwitz,” siger han, men understreger, at pave Frans klart har gjort op med kirkens historiske antisemitisme, blandt andet da han for et år siden tog afstand fra kristen mission over for jøder.
”Selv hvis paven tager fejl, når han bruger ordet ’koncentrationslejr’ om Lesbos og andre steder, kan diskussionen hjælpe til med at understrege den store skandale, som vi bør tale om: at flygtninge er truede i vore dage, og at verdenssamfundet foretrækker at kigge den anden vej,” lyder det fra Johannes Heil.