Pave-doktrin udfordrer konservative

I USA læses pavens fordømmelse af populisme, nationalisme og økonomisk liberalisme som en kritik af USA’s præsident, Donald Trump. Teksten er et problem for konservative katolikker, mener iagttagere

Pavens fordømmelse af populisme, aggressiv nationalisme og fremmedhad og en politisk debat, der deler verden i venner og fjender, lyder midt under den amerikanske valgkamp som en slet skjult kritik af den amerikanske præsident.
Pavens fordømmelse af populisme, aggressiv nationalisme og fremmedhad og en politisk debat, der deler verden i venner og fjender, lyder midt under den amerikanske valgkamp som en slet skjult kritik af den amerikanske præsident.

Fratelli Tuttis fordømmelse af neoliberale teorier, indvidualisme og griskhed kommer ikke bag på mange af verdens katolikker. Som katolske kommentatorer i en række lande pointerer, er dette i tråd med pave Frans’ synspunkter, som han har udtrykt, siden han blev valgt i 2013. Og denne konstante position hilses velkommen af de katolske kirker i Europa.

”Denne rundskrivelse opfordrer os til at se Kristus i hver enkelt af vore brødre. Som Frans af Assisi skal vi række hånden ud og åbne vore hjerter for de hjemløse, de landflygtige og de sultende,” siger Paris’ biskop, Michel Aupetit, i en pressemeddelelse.

Formanden for den tyske bispekonference, Georg Bätzing, hilser pavens ”indtrængende appel til global solidaritet og internationalt samarbejde” velkommen. Og i Storbritannien siger Richard Moth i en videomeddelelse til det katolske magasin The Tablet, at teksten er pavens handlingsplan for en bedre verden efter coronakrisen.

Vil man høre kritik af Fratelli Tutti, skal man uden for de officielle kirkeorganisationer og for eksempel lytte til de katolske kvindeorganisationer, som finder tekstens titel sexistisk. 30 organisationer, deriblandt Catholic Women’s Council, har skrevet til paven for at bede ham ændre titlen, så rundskrivelsen ikke kun taler til alle brødre, men også til alle søstre.

Og på den franske højrefløj har for eksempel den polemiske forfatter Eric Zemmour i en barsk kritik kaldt paven for ”en fjende af Europa”, især fordi han kritiserer de europæiske landes modvilje mod at tage imod migranter og asylansøgere.

Men det er i USA, at teksten vækker den største opsigt. For pavens fordømmelse af populisme, aggressiv nationalisme og fremmedhad og en politisk debat, der deler verden i venner og fjender, lyder midt under den amerikanske valgkamp som en slet skjult kritik af den amerikanske præsident.

”Denne rundskrivelse udfordrer katolikker over hele de ideologiske spektrum med sin appel om en politik, der sætter det fælles bedste i centrum af debatten. Men jeg kan kun læse pavens skarpe kritik af nationalisme og anti-immigrationspopulisme som en kritik af Trumps politik om ’America First’,” siger John Gehring, katolsk programdirektør for den venstreorienterede organisation ”Faith in Public Life” (Tro i offentligheden).

Pave Frans og Donald Trump har tidligere været på kollisionskurs i forbindelse med pavens kritik af det hegn, som den amerikanske præsident har lovet at rejse langs grænsen til Mexico for at bremse indvandring. Og selv om præsidenten ikke selv er katolik, kommer rundskrivelsen, netop som valgkampen er blevet ophedet af striden om udnævnelsen af en ny højesteretsdommer, Amy Coney Barrett, der er erklæret katolik ligesom flere i den nærmeste kreds omkring Trump i valgkampen.

Og ligesom modkandidaten Joe Biden, der selv er katolik, bejler Donald Trump til de katolske vælgere hen imod valgdagen den 3. november.

”Det bliver svært for amerikanerne at holde Fratelli Tutti adskildt fra præsidentvalget. Og de emner, der behandles, gør det meget vanskeligere for konservative og højreorienterede katolikker at hævde, at den eneste rigtige katolske stemme er en stemme på Trump,” skriver den katolske kommentator Eugene Joseph Dionne i dagbladet Washington Post.

Måske netop derfor har den katolske højrefløj i USA været forsigtig i sine kommentarer til Fratelli Tutti, alt imens den katolske kirkes amerikanske kirkeledelse holder en strengt neutral linje.

”Dette er et vigtigt bidrag til kirkens sociallære,” siger Horacio Gomez, formand for den amerikanske bispekonference og ærkebiskop i Los Angeles.