Set udefra ligner Notre Dame næsten sig selv. Det vansirede, forkullede stillads, der kunne have revet kadralen med sig, hvis vinden fik tag i de 40.000 metaldele, er blevet taget ned stykke for stykke.
Og kun en diskret hvid presenning over det udbrændte tag og trækonstruktionerne, der afstiver de ydre stræbebuer langs sidemurene, minder om, at en dramatisk brand nær havde taget livet af den 1200 år gamle katedral den 15. april 2019.
Men indenfor er alle mure fra gulv til loft dækket af et nyt stillads. Og det er startsignalet til, at selve genopbygningen kan begynde.
”Restaureringsfasen er blevet aktivt forberedt, og de første renoveringsarbejder vil blive indledt hen over vinteren,” oplyser det såkaldte ”Offentlige Etablissement”, som er blevet oprettet til at stå for hele redningsaktionen.
Hele renovationsarbejdet vil ikke være afsluttet på blot fem år, som præsident Emmanuel Macron lovede på selve brandnatten, men den 16. april 2024 vil Notre Dame være klar til den første gudstjeneste efter branden, lover den øverste ansvarlige for genopbygingen, general Jean-Louis Georgelin.
I en høring i det franske Senat har han bekræftet, at løfterne om at finansiere den gotiske katedrals genopstandelse ser ud til at blive indfriet. 6,43 milliarder kroner, eller 842,8 millioner euro, er blevet indsamlet, hvilket er tæt på de 922 millioner euro, som generøse givere stillede i udsigt umiddelbart efter branden, der blev fulgt med tilbageholdt åndedræt verden over.
Gavebidragene er strømmet ind fra både mæcener som olieselskabet Total og en myriade af over 340.000 franske og udenlandske givere så fjernt som i Kina.
”Givernes generøsitet tørrer ikke ud. Vi kan se fremtiden i møde med fortrøstning,” sagde Jean-Louis Georgelin til det franske Senat.
Hidtil er 1,2 milliarder kroner blevet brugt på afsikringen af katedralen og den omfattende rensning af hele bygningsværket for blystøvet fra det smeltede tag. 10.000 kubikmeter murbrokker er blevet fjernet og sorteret. Og stenkvadrene fra de sammenstyrtede korsbuer i hvælvingen under det knækkede spir er blevet nummereret, digitaliseret og reproduceret i små tredimensionelle brikker på en til to centimenter.
I stedet for at bakse med de 30-50 kg tunge kvadre kan arkæologerne nu på baggrund af hypoteser udarbejdet af en algoritme forsøge at finde ud af, hvor de enkelte kvadrer skal sidde, når buerne rekonstrueres. Samtidig har eksperter i restaurering af kalkmalerier gennemført en test-renovering af Sankt Ferdinand-kapellet, et af de 14 sidekapeller.
Regnvand har udløst kemiske reaktioner, som får kalken til at bule. De flager, som havde løsnet sig og truede med at falde ned, er blevet fæstnet med syntetisk lim, som minutiøst er blevet sprøjtet ind bag flagerne med en kanyle, fortæller Marie Parant-Andaloro, der har arbejdet med restaureringen af kapellet.
Kalkmalerierne, som for de fleste vedkommende stammer fra 1800-tallet, er derefter blevet renset med en geleagtig væske af konsistens som tapetklister.
”Og pludselig dukkede farverne frem bag soden. De stærkeste farver er også de mest skrøbelige og måtte fæstnes med en lille elektrisk spartel, der varmer malingen op og blødgør den. Kalkmalerierne stammer fra 1800-tallet, men under arbejdet har vi også fundet rester af malwerier fra middelalderen, som har været skjult i flere hundrede år,” fortæller Marie Parant-Andaloro.
Restaureringen af de øvrige sidekapeller vil nu, ligesom de øvrige opgaver i katedralen, blive udbudt i licitation.