Prøv avisen
Jubilæumsår

Pengenød har gjort den danske fejring af Reformationen jævn og jordbunden

Dronning Margrethe II og flere ministre, heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), deltog pinsesøndag i en af årets vigtigste reformationsgudstjenester i Haderslev. Foto: Michael Drost-Hansen/ritzau

500-året for Reformationen bliver fejret med op mod 800 arrangementer rundtom i Danmark. Et imponerende omfang, men hvor er den store, ambitiøse satsning, der for alvor skaber folkelig opmærksomhed, spørger kommunikationsekspert

En udmærket, men noget rutinemæssig præstation.

Sådan lød engang beskrivelsen på skolernes karakterskala af en af de bedre karakterer, der blev givet for en præstation, der var mere end bare godkendt uden dog rigtig at hæve sig over det forventelige.

Og nogenlunde sådan ville bedømmelsen også lyde, hvis den danske fejring af 500-året for Reformationen skulle til eksamen. I hvert fald, hvis man gav censorrollen til Christian Have, indehaver og kreativ direktør i kommunikationsbureauet Have Kommunikation, der blandt andet er specialiseret i kulturelle festivaler og events. Han mener, at fejringen af Reformationen indtil videre generelt har været bundsolid, men også meget lidt overraskende.

”Når vi har at gøre med en så markant begivenhed om tro, identitet og historie, savner jeg, at man havde brugt den til noget mere ambitiøst,” siger han.

Christian Have synes for så vidt, at arrangementlisten for fejringen ser god, seriøs og mangfoldig ud. Men det overordnede ambitionsniveau halter.

”Jeg savner det store, opsigtsvækkende arrangement, der kan sætte dagsordenen og starte diskussioner i de dele af befolkningen, der ikke er vant til at tale om disse emner. At man virkelig giver den en ordentlig en på hatten og får nogle aktører ind, der ikke normalt vil tage fat på de her emner. Det er blevet en fejring, der er typisk for den danske folkesjæl, hvor vi altid har begge ben plantet på jorden uden at løfte dem særlig meget,” siger han.

Fejringen af Reformationen begyndte officielt i begyndelsen af 2017, men de første arrangementer løb allerede af stablen i slutningen af sidste år. Indtil videre har der været afholdt omkring 600 forskellige arrangementer rundtom i landet. Det hele kulminerer den 31. oktober, der er sat som dagen, hvor Martin Luther slog sine berømte 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og dermed indledte Reformationen, der splittede kirken i en romersk-katolsk og flere protestantiske kirker. Og når året er omme, har der formentlig været indbudt til op mod 800 arrangementer i Danmark med alt lige fra foredrag i sognegårde over operakoncerter til fælles madlavningsaftener med inspiration fra middelaldermaden fra Martin Luthers tid.

Det er alt sammen meget gedigent, mener Christian Have. Men i sidste ende virker det til, at der er blevet prædiket for de allerede omvendte.

”Jeg oplever, at der findes en stor interesse i samfundet for, hvad vores værdier er, hvor vi kommer fra, og hvilken tro vi er rundet af. Derfor var der potentiale til et større folkeligt tiltag end dem, vi har set,” siger han.

Hvis der skulle have været et stort, nationalt festarrangement, ville det være en opgave for reformationsjubilæets præsidie, der er den officielle arbejdsgruppe, der har stået for de overordnede rammer for fejringen. Og ifølge formanden, dr.scient. Jens Oddershede, ville det have været herligt med sådan et opsigtsvækkende arrangement.

”Jeg forstår godt kritikken, og vi ville bestemt gerne have haft det store, folkelige arrangement, der for alvor kunne slå i bolledejen. Men vi har skullet indordne os efter, at der stort set ikke har været nogen midler til den slags,” siger han.

I alt er det lykkedes at rejse 30 millioner kroner til reformationsjubilæet, hvor hoveddonorerne har været A.P. Møller og Folkekirkens Fællesfond. Men langt de fleste af pengene har været øremærket til for eksempel forskningsprojekter og lokale arrangementer, og det har ifølge Jens Oddershede stort set ikke været muligt at rejse penge til at afholde større arrangementer.

”Derfor har vores mål i stedet været at fremme de folkelige initiativer og få en stor bredde i markeringen både geografisk og indholdsmæssigt,” siger han.

Derfor er han også stolt over, at arrangementslisten vidner om et omfattende aktivitetsniveau over hele landet med mange hundrede arrangementer, hvor han især hæfter sig ved folkeuniversiteternes store engagement i fejringen.

Men det er ikke kun formen af fejringen, der lader noget tilbage at ønske. Også indholdsmæssigt er der noget, der skurrer, mener journalist og kender af folkekirken Anders Laugesen, der blandt andet er vært på radioprogrammet Mennesker og Tro på P1.

”Problemet er, at arrangørerne har været alt for fokuserede på den historiske arv fra Reformationen. Jubilæumsåret er blevet en tilbageskuende begivenhed,” siger han.

Dermed misser man ifølge Anders Laugesen hele Reformationens hovedanliggende, der er at udfordre, hvad det vil sige at være en kirke i dag.

”Jeg havde håbet, at man ville udnytte den enestående mulighed for at få nogle processer i gang, der kunne rejse nye spørgsmål om, hvad vi som kristne må være på vagt over for i dag,” siger han.

Samme kritik lyder fra professor emeritus, dr.theol. Viggo Mortensen.

”Der har været meget fokus på, hvad Reformationen har betydet i forhold til demokrati og oplysning, hvilket er blevet løst flot. Men jeg synes, der har været for få bestræbelser på at aktualisere Martin Luther. For hvis han bare var en historisk person, hvad skal vi så med ham i dag?”, siger han.

Det er en nærliggende og på sin vis også rimelig indvending, mener tidligere biskop Karsten Nissen, der er ansat som folkekirkens teologiske rådgiver for reformationsfejringen. For i en markering af en historisk begivenhed vil der altid være en tendens til, at hovedfokus bliver på det bagudskuende.

”Det er naturligt, at vi beskæftiger os med det historiske. Ellers bliver det et jubilæum uden jordforbindelse. Men det vil være en stor fejl, hvis det alene stod tilbage, at det var en historisk markering. Det er vigtigt, at det også bliver sat ind i en nutidig sammenhæng,” siger han.

Og det mener Karsten Nissen også, at der er mange eksempler på, at det er blevet i år. Han fremhæver især det folkeoplysende Matchpoints-seminar på Aarhus Universitet i maj om Reformationens betydning for det danske samfund som et af eksemplerne på, at fejringen blev gjort nutidig. Derudover nævner han en stor vandreudstilling, hvor 20 kunstnere under overskriften ”Teser” har givet en nutidig fortolkning af Reformationen, samt et økomenisk seminar og efterfølgende gudstjeneste i København Domkirke i december om kirkernes fælles fremtid.

Men selvom der også har været arrangementer med et aktuelt fokus, har målet for præsidiet i sidste ende været at udbrede kendskabet til Reformationen, og hvad Martin Luther stod for og gjorde, understreger Karsten Nissen. I november foretog præsidiet en kendskabsanalyse af danskernes viden om Reformationen. Den viste, at mange godt kendte til Martin Luther og Reformationen, men at få vidste, hvad Reformationen havde betydet for Danmark, og at den blev indledt for 500 år siden. Uvidenheden var især stor blandt de 30 til 50-årige.

Når fejringen er vel overstået, vil præsidiet foretage en ny kendskabsanalyse. Og her er målet klart, siger formanden Jens Oddershede.

”Der ser vi gerne, at stort set hele befolkningen ved, at der var en munk, der hed Martin Luther, og forstår, hvad Reformationen gik ud på og betød for Danmark. Og at det hele skete for 500 år siden. I så fald har vi nået vores mål,” siger han.