Organister søges: Behøver ikke at kunne spille orgel

Folkekirkens pensions-boom blandt organister kan nu mærkes, siger forening på baggrund af nye tal. Enkelte steder er man så desperat, at der søges organister, som ikke nødvendigvis kan spille orgel

Jeg har set stillingsannoncer, hvor menighedsråd siger, at man ikke behøver at kunne spille orgel, siger Henriette Hoppe, formand for Organistforeningen
Jeg har set stillingsannoncer, hvor menighedsråd siger, at man ikke behøver at kunne spille orgel, siger Henriette Hoppe, formand for Organistforeningen. Foto: Finn Frandsen, Polfoto/ritzau.

Der bliver skiftet ud på pladserne bag orglet i mange af landets kirker i disse år. Det viser nye tal for stillingsopslag, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udtrukket for Kristeligt Dagblad.

Hvor der i hele 2013 var 98 nyopslåede stillinger på den offentlige jobportal Jobnet med betegnelsen ”organist” eller ”kantor”, var tallet i 2014 steget til 117, i 2015 til 151 og i 2016 til 160 stillinger.

Siden 2010 har alle organiststillinger som minimum skullet slås op på Jobnet. Men ikke alle menighedsråd har været gode til at gøre det fra begyndelsen, siger formand for Organistforeningen, der repræsenterer kirkemusikskolernes organister, Henriette Hoppe. Dette kan ifølge hende spille lidt ind på den markante stigning, som ellers passer godt med, at en stor gruppe organister i disse år er på vej på pension.

”Vi kan se, at der lige så stille sker en udskiftning af organister i disse år. Og samtidig er vores medlemstal svagt faldende. Kirkemusikskolerne får uddannet dem, de har midler til, men jeg tror godt, vi kunne bruge flere i fremtiden,” siger hun.

I dag er der mange organister i 60-70 års alderen, og det vurderes, at der kommer til at mangle yngre kræfter til at overtage folkekirkens godt 2000 orgler i fremtiden.

Da Kirkeministeriet i 2015 undersøgte det fremtidige organistbehov i folkekirken, lød konklusionen, at kirkemusikskolerne, der tilsammen uddanner 30-40 organister årligt, skulle holde produktionen oppe i de kommende år.

Ifølge Henriette Hoppe kommer manglen på organister til at blive tydelig inden for de næste fem år, og den vil særligt udfordre yderområderne. For her kan det allerede være svært at besætte små stillinger eller stillinger, hvor organisten skal pendle mellem mange kirker i et område med sammenlagte landsogne.

”I de små yderområder er der også en del organister helt uden organistuddannelse. Jeg har set stillingsannoncer, hvor menighedsråd siger, at man ikke behøver at kunne spille orgel – ’vi finder ud af et eller andet’.”

Derudover vil byområder blive ramt af ikke længere at kunne få organister med lige så høj uddannelse som i dag. For hvor landets kirkemusikskoler melder om fin tilslutning til uddannelsen, har antallet af uddannede organister fra musikkonservatorierne været dalende de seneste år.

I maj var 15 studerende i gang med en kandidatuddannelse, og der arbejdes i disse år på at få flere til at vælge uddannelsen, siger Karin Schmidt Andersen, der er formand for de konservatorieuddannede organisters forening, Dansk Organist og Kantor Samfund.

”Vi er opmærksomme på, at faggruppen ikke skal blive mindre. Alle vores medlemmer er i job, og vi oplever, at de nyuddannede fra konservatorierne går direkte ud i job eller allerede får job, mens de studerer. Så når flere organister i disse år går på pension, betyder det, at der ikke bliver nok til, at købstadskirker kan få konservatorieuddannede organister som i dag.”

Ifølge komponist og kirkehistoriker på Københavns Universitet Nils Holger Petersen opstår manglen på organister i en tid, hvor kirkemusikken lader til at få en større og anderledes betydning i folkekirken.

”De senere år er kirker, menighedsråd og præster i stigende grad blevet interesserede i musiklivet som en måde, hvorpå de kan skabe kontakt til de sognebørn, der ikke umiddelbart kan forestille sig at deltage i søndagens højmesse. Musik kan være et vigtigt bindeled til en stor gruppe mennesker i menigheden, og derfor betragtes kirkemusik og koncerter i dag som noget meget vigtigere end tidligere. Derfor er det problematisk, hvis der i fremtiden er færre organister til at løfte den opgave rundt i landet,” siger han og tilføjer, at den kommende store udskiftning af organister med fordel kan bruges til at få nye ind, der mestrer andet end klassisk orgelspil.

”Fremover bliver der brug for organister, for hvem det gælder om mere end de for øvrigt ofte fremragende, men mere isolerede klassiske koncerter. Det handler om at udvikle musiklivet i sognet ud over den traditionelle gudstjeneste.”