Peter Lodberg om ministerrokade

Hvilken betydning får kirkeministerskiftet for folkekirken og de andre trossamfund?

Emil Helms Ritzau Scanpix og Mikkel Møller Jørgensen
Emil Helms Ritzau Scanpix og Mikkel Møller Jørgensen. Foto: Emil Helms Ritzau Scanpix og Mikkel Møller Jørgensen.

Lyt til dette afsnit af "Tro Om" ved at trykke på play-ikonet herover eller i Kristeligt Dagblads app. 

Mandag formiddag tog Joy Mogensen den sidste tur i sin ministerbil, da hun for rullende kameraer kørte ind på Amalienborgs Slotsplads for at meddele Kronprins Frederik, at hun stopper som kirke- og kulturminister.

Og det blot to år efter, hun som drønende populær borgmester i Roskilde blev headhuntet til Mette Frederiksens nye regering.

En popularitet der i mellemtiden er blevet skiftet ud med øredøvende kritik fra nærmest alle sider i kirkeverdenen.

Men hvorfor gik det så galt for den tidligere bydronning af Roskilde i jobbet som minister? Hvad betyder det for Danmarks kirkepolitik at hendes afløser hedder Ane Halsboe Jørgensen? Og hvilken kirkepolitik er det egentligt den socialdemokratiske regering ønsker at føre?

Det taler vært i "Tro Om" Phillip Christoffersen med teologiprofessor og ekspert i dansk kirkeliv Peter Lodberg om i denne sæsons første udgave af "Tro Om".

Brug for hjælp?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kundeservice eller skrive en mail til abonnement@k.dk