Peter Skov-Jakobsens usynlige udvalg

Som nyvalgt biskop i Københavns Stift havde Peter Skov-Jakobsen mange forbedringsforslag. Tre år efter er mange ting stadig ikke ført ud i livet

Peter Skov-Jakobsen blev bispeviet i Københavns Domkirke den 30. august 2009. –
Peter Skov-Jakobsen blev bispeviet i Københavns Domkirke den 30. august 2009. –. Foto: .

Da Peter Skov-Jakobsen blev biskop i 2009, havde han mange konkrete idéer til Københavns Stift. Blandt andet et socialetisk udvalg, der skulle tage fat på teologiske og etiske emner, stod højt på biskoppens ønskeseddel. Men tre år efter må medarbejdere i Københavns Stift stadig se langt efter det udvalg.

Det var ellers et udvalg, han talte meget om i valgkampen, og det lød, som om det var vigtigt for ham, lyder det fra en kilde, der i 2009 fulgte bispevalgkampen tæt.

LÆS OGSÅ: Serie om bispeløfter: Drejergaard glemte valgløfterne

Også et kirkeligt ungdomsmagasin var på ønskesedlen samt et team, der skulle arbejde for forbedret arbejdsmiljø i kirken.

Men tre år efter eksisterer hverken socialeetisk udvalg, kirkeligt ungdomsmagasin eller førnævnte team.

Tilbage i 2009 ønskede Peter Skov-Jakobsen sig også et gudstjenesteudvalg. Og dette har biskoppen faktisk oprettet. Desværre har udvalget ikke opnået stor synlighed, viser en rundringning til 10 provster, præster, teologer og mediefolk. Kun en ud af de 10 adspurgte har hørt om udvalget. Det får Tove Fergo, sognepræst ved Simon Peters Kirke, til at ærgre sig.

Personligt er jeg meget optaget af højmessen, som jeg gerne så mere tidssvarende. Så derfor følger jeg med i, hvad der sker på området, men er der et udvalg om gudstjenesten, har jeg i hvert fald ikke hørt om det.

Også sognepræst Sørine Gotfredsen efterlyser klarere kommunikation:

Er udvalget nedsat, skulle de råbe det noget højere ud, for jeg kender det ikke.

Tilbage i 2009 sagde Peter Skov-Jakobsen samtidig, at han mente, en biskops fornemste opgave var at samle kirken og han ville også være biskop for højrefløjen. For der skulle være plads til mange forskellige holdninger i folkekirken, lød det.

Her fremhæver flere kilder, at Peter Skov-Jakobsen bestemt er en både samlende, tolerant og lyttende person, men spørger man Børge Haahr, hjælpepræst ved Emdrup Kirke og rektor ved Dansk Bibel-Institut, har biskoppen helt fravalgt at række ud til højrefløjen.

Peter Skov-Jakobsen er jo på det sociale plan en samlende person, men han har opgivet at kommunikere teologisk med højrefløjen. Han har simpelthen ikke gjort forsøget, og jeg oplever, at han fuldstændig har koblet af i forhold til den teologiske samtale med vores del af kirken, siger Børge Haahr.

Også dialog med pressen var et vigtigt emne i Peter Skov-Jakobsens bispevalgkamp. Her udtrykte han, at man ikke skulle forvente, han ville være en tavs biskop for det var vigtigt at formulere kirken i offentligheden, og han ville forsøge at gøre det tydeligt, enkelt og klart.

Hvorvidt dette er blevet opfyldt, er der uenighed om blandt de adspurgte. Leo Kamstrup Olesen, provst i Amagerbro Provsti, udtrykker stor ros til sin biskop:

Han er bestemt ikke tavs. Man ser ham ofte i offentligheden, og han formulerer sig tydeligt og klart, lyder det.

Også Gotfred Larsen, provst på Bornholm, roser:

Jeg oplever, at Peter Skov-Jakobsen har sine meningers mod, og han kommer til orde, når der er brug for det. Så det løfte overholder han ganske udmærket, lyder det.

Fra Tove Fergo er der dog færre skulderklap:

Jeg synes sådan set ikke, jeg har hørt så meget til ham i offentligheden. Når jeg tænker tilbage på hans tid som biskop, er der ikke nogen sager i offentligheden, hvor jeg kan huske, jeg har mødt ham, siger Tove Fergo.

Ifølge Sørine Gotfredsen har biskoppen dog været synlig i medierne men klarheden har manglet.

Jeg kunne godt ønske mig, han var skarpere i sine udmeldinger, så hans teologi stod tydeligere, siger hun.

Tilbage i 2009 var Peter Skov-Jakobsens store budskab i bispevalgkampen, at han ønskede at få danskerne til at forstå, hvad tro er. En intention, der ikke kan siges at være lykkedes endnu, lyder det fra flere sider.

Det er jo det helt dybe spadestik, der skal tages. Der kan vi ikke forvente at se resultatet endnu, siger sognepræst Andreas Christensen fra Rosenvængets Sogn.

Heller ikke Sørine Gotfredsen mener, biskoppens løfte på dette område er indfriet.

Det er jo en sindssygt høj ambition. Og nej, det har han ikke indfriet. Det er nok noget af det, vi mangler. Men jeg kan sagtens forstå, at han som biskop præsenterede den ambition, og det er også noget af det, man godt kunne tænke sig, en biskop stod for. Man må bare konstatere, at det ikke er sket. Men der er jo stadig tid, siger Sørine Gotfredsen.

Peter Skov-Jakobsen meninger og mærkesager ved valget i 2009