Forsker: Indre Mission får sværere ved at gøre op med samfundets fordomme

Båndet mellem folkekirken og Indre Mission kan meget vel ende med at blive kappet en dag, lyder det fra museumsinspektør Michael Riber Jørgensen, der har skrevet en ph.d.-afhandling om bevægelsen og fik afkræftet sin fordom om Indre Mission som et lukket samfund

Michael Riber Jørgensen skriver i sin ph.d.-afhandling om Indre Mission, at en kløft mellem bevægelsen ældre og yngre generationer truer forholdet til folkekirken. –
Michael Riber Jørgensen skriver i sin ph.d.-afhandling om Indre Mission, at en kløft mellem bevægelsen ældre og yngre generationer truer forholdet til folkekirken. – . Foto: Museum Thy.

Som mange andre havde museumsinspektør Michael Riber Jørgensen et forudindtaget syn på Indre Mission, inden han for tre år siden gik i gang med sin ph.d.- afhandling, ”Fællesskab i forandring: Indre Mission, identitet og interaktion – set fra Thy”.

Han er ikke selv religiøs og kendte mest af alt Indre Mission fra populære skildringer af bevægelsen i Hans Kirks roman ”Fiskerne” og karakteren faster Anna fra ”Matador”.

De fordomme blev både be- og afkræftet i løbet de tre år, der sluttede sidste måned, hvor han forsvarede sin afhandling på Aalborg Universitet.

”Jeg blev bekræftet i, at det er en forholdsvis konservativ bevægelse teologisk. Men mit billede af Indre Mission som et meget lukket samfund blev derimod i høj grad afkræftet. For jeg blev meget overrasket over, hvor åbne folk var over for at tale om et meget følsomt emne. Jeg havde på forhånd tænkt, at nogle måske ville være bange for at få bygget oven på folks fordomme ved at medvirke i sådan noget her, men det oplevede jeg slet ikke. Tværtimod,” siger han.

Michael Riber Jørgensen er til daglig museumsinspektør på Museum Thy. Det er hans arbejdsgiver, der har betalt for projektet, hvor han bruger udviklingen hos Indre Mission i Thy i Nordvestjylland som billede på den generelle udvikling i Indre Mission. Bevægelsen i Thy er nemlig repræsentativ, fordi den som den landsdækkende bevægelse er gået fra at være lille til at have en storhedstid i midten af 1900-tallet til over de seneste 50 år at have oplevet tilbagegang.

Denne tilbagegang er en af årsagerne til, at Michael Riber Jørgensen havde et forudindtaget syn på Indre Mission, mener han selv. Noget, bevægelsen har sværere og sværere ved at slippe af med.

LÆS OGSÅ: Sandt eller falsk om Indre Mission

”Fordommene kommer af nogle stereotyper, som medier og populærkultur har været med til at føre videre. Men disse fordomme var lettere at afkræfte for bevægelsen, da den var relativt stor i midten af 1950’erne. Her var den mere synlig blandt andet i den offentlige debat og blev i højere grad betragtet som mainstream. Det er meget sværere i dag, hvor der talmæssigt er langt færre i bevægelsen, og hvor den har sværere ved at deltage i samfundsdebatter,” siger han.

Det er svært at sætte tal på den tilbagegang, Indre Mission har oplevet, siden den karismatiske formand Christian Bartholdy stoppede i 1959. Man behøver ikke være medlem af en lokalforening for at opfatte sig som en del af bevægelsen, og derfor har Michael Riber Jørgensen i stedet set på andre forhold for at vurdere størrelsen.

For eksempel på oplagstallet for Indre Missions Tidende, der er gået fra 23.500 i 1945 til omtrent 6000 i dag. Og på antallet af missionshuse, der fra 1980 til i dag er faldet fra omtrent 700 til cirka 300.

Tilbagegangen har ifølge Michael Riber Jørgensen betydet, at Indre Mission har nedtonet sit missionsarbejde og nu primært fokuserer på forkyndelse for de eksisterende medlemmer. Og det har resulteret i en generationskløft i bevægelsen.

”Den ældre generation reagerer på udvikling mod mindre missionsarbejde ved at trække sig lidt tilbage. Der bliver færre af dem i lokalområderne, hvor de så begynder at holde møder i private hjem, som man gjorde, da bevægelsen opstod. Den yngre generation søger derimod ind til byerne, hvor de organiserer sig i større fællesskaber med en mindre tydelig tilknytning til folkekirken. For eksempel valgmenigheder og frimenigheder.”

Den udvikling peger i retning af, at Indre Missions bånd til folkekirken snart kan være i fare, mener forskeren. Bevægelsen har selv afvist at bryde med folkekirken, men har samtidig åbnet for muligheden for at organisere sig i fri- og valgmenigheder med tilknytning til bevægelsen. Og selvom kun få har gjort brug af den mulighed, er tendensen, at den yngre generation i Indre Mission er mindre loyal over for folkekirken og mere åben over for en karismatisk kirketradition.

”Et brud med folkekirken er det næste naturlige skridt. Jeg siger ikke, at det sker i morgen eller i overmorgen, men hvis der kommer en stridssag lig debatten om vielse af homoseksuelle, hvor Indre Mission igen kommer på kant med flertallet, tror jeg det vil ske,” siger han.