Prøv avisen

Pinse er ikke af denne verden

Helligåndens komme til jorden betyder, at vi kan tro på Gud, men vi behøver ikke at anstrenge os for at forstå højtiden, siger flere præster

Pinsen står i skyggen af både jul og påske, for mange synes, det er svært at forstå budskabet om Helligånden, der kom til jorden pinsedag og forårsagede ildtunger over disciplenes hoveder, mystisk tungetale og disciplen Peters første prædiken, som fik 3000 mennesker til at omvende sig. Derfor har Kristeligt Dagblad ringet til en række præster for at høre, hvordan de forstår budskabet om Helligånden.

"Ånden er noget uhåndgribeligt. Vi taler tit om, at der er en særlig ånd i nogle menneskers tale, og på samme måde er der en særlig ånd i evangeliet. Det er Helligånden, og den gør, at vi tror på det, der står i Bibelen", siger Morten Brøgger, sognepræst i Slagelse.

Sognepræst i Balle ved Silkeborg, Martin Leif Ishøy kan godt forstå, at mange kirkegængere lettere forholder sig til jul og påske.

"Julen er omgivet af meget kommercielt festivitas, og påsken har korset, som er et massivt symbol i hele vores kultur. Pinsen er derimod helt op til kirken at forklare", siger han.

Forklaringen er, ifølge Martin Leif Ishøy, at Guds virkelighed ikke er af denne verden.

"Vi har troslæren, som er skelettet omkring kristendommen, men vores egne oplevelser er kødet. Når vi kan se Guds indgriben i vores hverdag og liv, er det pinsen", siger han.

Tine Illum, sognepræst i Vejle, mener også, at pinsen adskiller sig fra jul og påske på andre måder.

"Jul og påske indeholder trøst. De højtider tænder et lille lys af håb i mennesker. Men pinsen prikker til os. I pinsen bliver det lille stearinlys til en ild, som renser og sætter i gang. Og egentlig kan vi godt lide at være ofre og syndere. Men med pinsen får vi kraft til at handle. Vi er jo tilgivede syndere", siger hun.

Pinsen indeholder også trøst, mener Morten Brøgger.

"For mange mennesker er troen en kæmpebelastning. De føler ikke, at de har tro nokm men i pinsen viser det sig, at troen ikke skal præsteres. Den er en gave fra Gud", siger han.

Leif Vestergaard, sognepræst i Viby ved Århus, har ladet sig inspirere af de alternative behandleres ordforråd, og han vil forklare sine sognebørn, at Helligånden er Kristus-energi.

"De alternative taler normalt om en upersonlig energi, men her er den bundet til Gud. Helligånden sætter i gang, den smitter og gør levende. Den er som solen. Vi kan ikke afbilde den, men vi lever af dens stråler og energi", siger han.

Eva Tøjner Götke, sognepræst i Odense, hæfter sig ved paradokset i, at Helligånden er svær at forstå, og samtidig er den forudsætningen for at forstå evangeliet.

"Det er Helligånden, som gør, at vi kan forbinde os med højtiden", siger hun.

Tine Illum understreger, at pinsen er en usynlig virkelighed, som rammer det dybeste i mennesker, og Martin Leif Ishøy opfordrer til at holde op med at prøve så ihærdigt at forstå.

"Når kristendommen skal forstås, bliver den svær. Den skal leves, og pinsen skal fejres. Den er en lang fest", mener han og opfordrer til at stoppe selvpineriet, pynte kirken, deltage i karneval, nyde foråret og synge med på pinsesalmerne.

"Jeg tror, at folk kommer i kirken pinsedag, fordi det er festligt, og fordi de vil synge »I al sin glans nu stråler solen«. Der findes ingen smukkere salme", siger Tine Illum.