Latinamerikanske immigranter i USA vender i stigende grad ryggen til den katolske kirke og vælger i stedet for at slutte sig til pinsekirken.
En undersøgelse fra Pew Forum om religion og offentligt liv, vurderer, at 1,3 millioner latinamerikanere har forladt den katolske kirke og sluttet sig til pinsekirken efter at være immigreret til USA, og at halvdelen af alle latinamerikanere i pinsekirken er opdraget som katolikker, skriver New York Times.
Men det er ikke kun i USA, at folk forlader den katolske kirke til fordel for pinsekirken. I Latinamerika, særligt Brasilien, har pinsekirken oplevet en enorm fremgang. Og det fik sidste år paven til at nævne pinsekirken som en af de store udfordringer for den katolske kirke i en henvendelse til biskopperne i regionen.
Pinsekirken, der lægger vægt på en personlig forbindelse til Gud, tiltrækker latinamerikanere på grund af den stemningsfulde tilbedelse, brugen af latinamerikansk kultur og den omfattende fællesskabsfølelse.
Mere fokus på immigranterne
Katolske ledere og kirkeeksperter i USA siger, at pinsekirkens betydning har været mindre dramatisk i USA end i Latinamerika. Men alligevel har paven opfordret nationens biskopper til at dele glæder og sorger med immigranterne og støtte dem i deres nye liv.
Desuden har katolske præster indrømmet, at kirken er nødt til at arbejde hårdere for at nå, og fastholde, de latinamerikanske immigranter.
- Det er absolut bekymrende, at nogle af de nyankomne latinamerikanere er tiltrukket af pinsekirken, siger Allan Figueroa Deck, der er præst og leder af Kontoret for Kulturel Diversitet. Kontoret blev oprettet sidste år af USA's Sammenslutning af Katolske Biskopper for at hjælpe kirken med at tilpasse sig den ændrede etniske sammensætning i befolkningen.
- Men vi kan imødegå det med den slags musik, vi bruger, med spontanitet og nogle af de folkelige traditioner, som ikke er en del af kirkens officielle liturgi. Vi gør allerede noget af det, men vi kan blive bedre, siger han.
Fællesskabet vigtigt
Virgil Elizondo, der er præst og professor ved Notre Dame-Universitetet, mener, at latinamerikanere, der har praktiseret en folkelig og følelsesmæssig form for katolicisme i deres hjemlande, oplever en kulturel konflikt, når de møder den mere traditionelle form for katolicisme i USA.
- For latinamerikanere handler en stor del af kirkegangen om socialisering, siger han.
- Selv folk, der har den dybeste katolske tro, vil se sig om efter en anden kirke, hvis de er i et fremmed land og ikke kan finde en katolsk kirke, hvor de oplever et fællesskab, siger han.