Prøv avisen
Sommermøder

Pinsecamp er mest Jesus og mindre teologi

Der ligger en imponerende logistisk indsats bag den karismatiske Sommercamp Mosaik, men gudstjenesterne mangler indhold, skriver den folkekirkelige biskop emeritus Kresten Drejergaard efter at have været i Mariager

Så man bort fra gudstjenesterne, kunne man næppe forestille sig nogen mere stilfærdig sommerlejr end den frikirkelige Sommercamp Mosaik i Mariager i Nordjylland. Stilfærdigheden på stedet hang nok sammen med, at alle uanset alder det meste af dagen var beskæftiget med et eller andet, som krævede opmærksomhed. Og som havde at gøre med årets tema ”Jesus for alle”.

De mindste børn kunne findes i en verden med navnet ”Miniguf”. Det var et telt, hvori der med lys, sang og musik blev spillet en slags eventyrspil med en kristelig pointe, som gik ud på, at Gud elsker os. I afdelingen ”Guf”, som var for de 7-12-årige, var man i gang med at opføre de første syv kapitler af Apostlenes Gerninger. Der var arbejdet med tekst og iscenesættelse og tilhørende lys og lyd. Det var flot lavet. Et kompetent band tog sig af musikken, og dygtige børn besatte rollerne. Det hele var tilsat en pæn del humor.

Lejren var inddelt i syv lejre, som var målrettet forskellige aldersklasser lige fra børnehavealderen til pensionist-alderen. På dagen for besøget var der 3206 deltagere på lejren. Når ugen er gået, vil det tal være vokset til cirka 5000. Der var tale om et stort fællesskab delt op i by-gader. Hver by, som var tilmeldt sommercampen, havde sin egen gade, hvortil der var knyttet en ”bygadeambassadør”, som skulle sørge for, at det sociale liv fungerede. Til det formål var der med passende mellemrum opsat telte, der fungerede som forsamlingshuse, så man også kunne oprette sociale relationer til andre bygader. Den logistiske indsats, der lå bag denne sommercamp, var virkelig imponerende. Cirka 300 frivillige bidrog til det.

Men så var der det fænomen, som kaldtes gudstjenester. Her hørte stilfærdigheden op. I den store idrætshal, som må kunne rumme en stor del af sommerlejren, blev vi modtaget af storskærme med en række larmende reklamespots for de forskellige såkaldte ”fælles foretagender”, det vil sige pinsebevægelsens forskellige skoler i Mariager samt forskellige missionsinitiativer ude i verden.

Indimellem blev der sunget lovsange, som med stor professionalisme blev fremført af et band på scenen, og der blev fremlagt selvoplevede eksempler på Guds indgriben her i verden. Den moralske pointe var ikke til at tage fejl af: Sådan som Gud ved sin indgriben og førelse sætter aftryk i verden, sådan skal vi også selv sætte aftryk i verden. Det er vel det, som i andre moraliserende sammenhænge kaldes at ”gøre en forskel”.

Det var at bruge et alt for stort ord, når man kaldte dette fænomen for en gudstjeneste, selvom der også var en hel del bøn og forbøn. Det var en begivenhed blottet for enhver form for liturgisk skønhed. Til gengæld var der rytmisk intensitet i lovsangene, hvor bas og stortromme ikke fik for lidt. Men der var ikke meget indhold i sangene. Det var godt at komme hjem og for sig selv synge en aftensalme af Kingo!

Det var trods gudstjenesten spændende at gå på opdagelse i sommercamp 2019. Hvis der havde været lejlighed til det, ville det have været interessant at undersøge, om der også er nogen teologi forbundet med dette kirkelige foretagende. Naturligvis handlede det om Jesus, hvilket et besøg i den stedlige boghandel heller ikke efterlod nogen tvivl om. Men det burde kunne udfoldes i en lidt mere omfattende teologisk anskuelse, som også ville indebære en samtale med det sekulariserede kulturliv, der omgav os uden for sommercampens beskyttende hegn.