Pinsens helligsted hjemsøges af magtkampe

Konflikt i Jerusalem er vokset, efter at katolsk kirke har ønsket flere rettigheder i den jødisk kontrollerede Nadversal, hvor pinseunderet angiveligt fandt sted

Nadversalen blev brugt til en katolsk gudstjeneste, da pave Frans i 2014 besøgte Jerusalem. Også dengang gav det ballade, at kristne holdt gudstjeneste på det sted, der ifølge traditionen er stedet for pinseunderet.
Nadversalen blev brugt til en katolsk gudstjeneste, da pave Frans i 2014 besøgte Jerusalem. Også dengang gav det ballade, at kristne holdt gudstjeneste på det sted, der ifølge traditionen er stedet for pinseunderet. . Foto: Scanpix.

Der er lagt op til et større religiøst sammenstød i Jerusalem i pinsen. I hvert fald hvis man skal tro den nationalreligiøse, israelske nyhedstjeneste Kanal Syv.

Her advarer den aktivistiske rabbinerhustru Yoheved Grossman om, at hundredvis af katolikker vil strømme til Nadversalen på Zionbjerget pinsedag for at holde en ceremoni. Den vil falde sammen med den jødiske højtidsfejring, og ifølge rabbinerhustruen vil det blive den rene afgudsdyrkelse, hvis den jødiske bøn finder sted samtidig med en kristen bøn.

”Vi må forsvare stedet,” lyder det fra Yoheved Grossman, der opfordrer jøder til at indtage rummet i tusindtal i pinsen.

Nadversalen er et af flere steder i Jerusalem, som både muslimer, jøder og kristne anser for helligt. Mens det i en kristen tradition er stedet, hvor Jesus holdt den sidste nadver, og hvor pinseunderet med Helligåndens komme over disciplene senere indtraf, markerer jøder og muslimer stedet som kong Davids grav.

Den fælles helligdom er i dag under jødisk kontrol og har igennem generationer været udgangspunkt for konflikter mellem de forskellige trosretninger. De seneste par år er uenighederne dog spidset til, efter at Vatikanet er begyndt at presse på for, at kristne får flere religiøse rettigheder i salen. I dag har alle adgang til Nadversalen, men kristne kan kun fejre gudstjeneste derinde tre gange om året.

Katolikkernes forhandlinger med de israelske myndigheder har skabt vrede blandt de nationalreligiøse jøder, der holder til på Zionbjerget. Her har der bredt sig en opfattelse af, at kirken er i gang med at forsøge at overtage stedet.

Men det er helt misforstået, siger Sergio Galdi fra Franciskanerordenens Kustoder af Det Hellige Land, der står for Vatikanets opsyn med helligsteder i Israel.

”Vi ønsker blot, at alle får ret til at bede på lige vilkår ved et af kristendommens helligste steder,” siger han. Samtidig afviser han påstanden om, at katolikker vil holde en ceremoni oven i den jødiske bøn i pinsen.

”Det er helt grebet ud af luften og har kun til mål at skabe rygter,” siger han.

Konflikten om Nadversalen har forvandlet Zionbjerget til et mareridt, siger fader Nikodemus. Han tilhører en anden katolsk orden, Benediktinerordenen, hvis store kloster ligger lige ved siden af Nadversalen. Næsten hver dag oplever munkene fra klosteret, at de bliver spyttet på af ekstreme, jødiske bosættere. Munkenes kirkegård har været udsat for hærværk, og blot en halv time efter at paven sidste år havde besøgt Nadversalen, blev der sat ild til deres kloster.

”Det er absurd, for vi har absolut ingen interesse i det dumme rum. Vi har vores kloster, som vi er fuldt tilfredse med. Rettighederne om Nadversalen er alene en diskussion mellem Israel og franciskanerne. Men da vi er naboen til Nadversalen, er det os, der står for skud,” siger fader Nikodemus.

Efter flere år, hvor benediktinermunkene har klaget over tiltagende vold og chikane fra ekstreme jøder, åbnede de israelske myndigheder i denne uge en politistation tæt ved klosteret. Men det er kun et lille skridt på vejen til at skabe ro på Zionbjerget, mener fader Nikodemus.

”Det er en vanskelig situation. Jeg forstår godt ønsket om, at Nadversalen skal være et sted, hvor alle skal kunne bede. Men efterhånden har stedet udviklet sig til en ren magtkamp. Og det er på ingen måde vores kamp,” siger han.