Kirker er blevet slaraffenland for indbrudstyve

Flere hundrede gange om året er der indbrud i en sognekirke i Danmark, viser tal fra folkekirkens selvforsikringsordning. Kirkerne råder over mange værdier, men er alt for dårligt sikrede, siger vicepolitiinspektør. Frygten for indbrud bør dog ikke føre til, at kirkerne bliver mere lukkede, lyder det fra præst

I 2014 blev maleriet ”Middag i Emmaus" af Emil Nolde stjålet fra Ølstykke Kirke. Senere dukkede maleriet op igen. Her ses menighedsrådsformand i Ølstrup Kirke Boe Hammelsvang og sognepræst Inge-Dorthe Kaasgaard til indvielsen af altertavlen i forrige uge. Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix
I 2014 blev maleriet ”Middag i Emmaus" af Emil Nolde stjålet fra Ølstykke Kirke. Senere dukkede maleriet op igen. Her ses menighedsrådsformand i Ølstrup Kirke Boe Hammelsvang og sognepræst Inge-Dorthe Kaasgaard til indvielsen af altertavlen i forrige uge. Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix. Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix.

Det vakte opsigt ud over landets grænser, da den lille Ølstrup Kirke i Vestjylland for fem år siden fik stjålet sit kostbare altermaleri af Emil Nolde. Sagen endte lige så opsigtsvækkende i begyndelsen af december, hvor kirken efter flere års international politiefterforskning blev genforenet med maleriet.

Men selvom indbruddet i Vestjylland var spektakulært, er det samtidig blot et billede på et generelt problem, landets kirker døjer med. I gennemsnit bliver 311 sognekirker årligt mål for enten et indbrud, tyveri eller røveri, viser en opgørelse fra folkekirkens selvforsikringsordning, der har tal tilbage fra 2013.

Det svarer nogenlunde til, at hvert menighedsråd i Danmark i gennemsnit har indberettet et tyveri eller indbrud i den periode. Dertil kommer alle de indbrud, der aldrig bliver meldt til forsikringen – typisk fordi tyvekosterne ikke overstiger kirkernes selvrisiko, der pt. ligger på 15.000 kroner.

Umiddelbart er der en logisk forklaring på, at så mange tyve går efter kirkerne, siger vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Christian Østergaard.

”Der er rigtig mange værdier i kirkerne, samtidig med at de ofte er nemme at bryde ind i. Generelt må man sige, at kirkerne og de tilhørende bygninger er dårligt sikrede. I nogle tilfælde kan man nærmest bryde ind bare med en rød pølse. Og vi ved, at lejlighed gør tyv,” siger han.

Christian Østergaard tilføjer, at det desuden hører med til billedet, at mange kirker ligger afsides, hvilket giver arbejdsro til tyvene, og at almindelige danskere efterfølgende er villige til at købe hælervarerne.

Hos folkekirkens selvforsikringsordning fortæller økonomisk specialkonsulent Morten Stützer, at det især er kirkegårdene med deres maskiner og værktøj, der fylder i forsikringsstatistikken om indbrud og tyverier. Dernæst er det sognegårdene og på tredjepladsen selve kirkerummet, der er mål for indbrudstyvene.

I gennemsnit koster indbrud og tyverier folkekirkens selvforsikringsordning omkring 9,5 millioner kroner om året. Derudover betaler menighedsrådene tre til fire millioner kroner årligt i selvrisiko efter indbrud.

I Syd- og Sønderjyllands politikreds har man i de seneste år oplevet en stigning i kirketyverier – både i antal og størrelse. Derfor har politiet sat gang i en kampagne over for kredsens provstier og menighedsråd for at få dem til at gentænke kirkernes sikring.

”Det er i sidste ende menighedsrådenes ansvar, at kirkerne er sikrede, men der er stort rum til forbedring,” siger vicepolitiinspektør Christian Østergaard og forklarer, at det ofte blot er enkle, fysiske foranstaltninger snarere end dyr teknologi, der skal til for at gøre livet mere besværligt for tyvene.

Men frygten for indbrud må aldrig føre til, at kirkerne bliver mere lukkede, lyder det fra Inge-Dorthe Kaasgaard, sognepræst i Ølstrup Kirke, hvor man på trods af at have fået stjålet et Emil Noldemaleri stadig insisterer på, at kirken skal stå åben i dagtimerne.

”Der er ingen andre steder i dag, man kan gå hen og opleve den stilhed, man kan i en kirke. Det er vigtigt både for den andagtssøgende og for dem, der er interesserede i kirkernes kultursskatte, at kirkerne er tilgængelige. Det giver nok en øget risiko for, at der bliver stjålet fra kirkerne, men den risiko bliver vi nødt til at løbe,” siger hun.

Hos Landsforeningen af Menighedsråd rejser formand Søren Abildgaard desuden tvivl om, hvorvidt man generelt kan sige, at landets kirker er for dårligt sikrede.

”Menighedsrådene forsøger at balancere mellem hensynet til både at sikre kirkens værdier og være en åben og tilgængelig kirke, hvor man for eksempel typisk vil undgå videoovervågning. Det er en lokal vurdering, man må gøre. Og jeg vil ikke afvise, at vurderingen kan se forskellig ud set med et menighedsråds øjne eller med professionelle politiøjne, der kun har fokus på at forhindre indbrud,” siger han.

Søren Abildgaard tilføjer, at der allerede findes regler for, at særlige værdigenstande såsom kirkens altersølvtøj skal være låst inde i et sikringsskab, ligesom personfølsomme oplysninger også skal gemmes sikkert af vejen.

Ifølge folkekirkens selvforsikringsordning er der ikke en klar tendens til, at antallet af kirkeindbrud er enten stigende eller faldende.

Kristeligt Dagblad har også søgt om aktindsigt i antallet af kirkeindbrud i landets politikredse. Her viser tallene en stigning over de seneste år, men da politiets egen statistik er behæftet med usikkerhed, er det svært entydigt at konkludere, at indbrudstyve i stigende omfang går efter kirker.