Som syvårig mistede Jane Heitmann sin lillesøster. Dengang havde hun svært ved at finde meningen. For hvordan kunne Gud finde på at lade et uskyldigt barn dø? Det var en hård tid, også i forhold til troen.
Siden da har Jane Heitmann fundet fred i det kristne budskab og bruger hver aften 10 minutter inden sengetid på at snakke med sig selv og Gud og bede en bøn. Her kan hun samle op på hverdagens udfordringer som folketingspolitiker, men også bearbejde de op- og nedture, livet byder på.
Derfor taler søndagens tekst ind i Jane Heitmanns tilværelse. Her beskriver Jesus sig selv som den gode hyrde, der passer på sine får, og hvordan også de får, der ikke er i hans fold, skal høre hans stemme. For Jane Heitmann viser teksten, at kristendommen kan rumme og er relevant for alle, og at Gud også er til stede i de mørke tider.
”Kirken og troen er et godt sted at søge hen og tænde lys og tage en snak med præsten, bede en bøn og synge en salme. Jeg ved, at der altid bliver lyttet, og det synes jeg i virkeligheden er kristendommens største styrke. At alle bliver hørt,” siger Jane Heitmann, som også er medlem af kirkeudvalget i folketinget.
Oplevelsen af at blive hørt fik hun første gang, da hun var barn. Hun kommer fra en kirkelig familie og er både døbt og konfirmeret. Da hun var barn, bad hun Fadervor med sin mor, inden hun skulle sove. Det var her, aftenritualet med de 10 minutters stilhed i samtale med Gud så småt startede, og siden da er det blevet en fast del af Jane Heitmanns dag. Et lille tidsrum for sig selv, der i en travl hverdag på Christiansborg fungerer som et helle for stress og jag.
”Det er en lise for sjælen. Når der sker noget voldsomt eller svært i mit liv, kan jeg opsummere og få det tænkt igennem, og det har hjulpet i både mit barndoms- og voksenliv. Dermed ikke sagt, at jeg ikke tvivler. Efter min søsters død brugte jeg ofte de 10 minutter på diskussioner med mig selv og Gud, for jeg kunne ikke se meningen med det. Men jeg har senere hen fundet fred i godheden i kristendommen,” siger Jane Heitmann.
”Vi lever jo netop også i en tid, hvor samfundet ændrer sig, og ingen rigtig ved, hvad der er op og ned. Det er her, kristendommen får sin berettigelse. Som et sted, hvor man kan finde ro.”
Derfor ærgrer det Jane Heitmann, at meget af ungdommen i dag søger væk og tager afstand fra kristendommen og kirken. Fordi kristendommen kan hjælpe unge, der har det svært, ligesom hun selv finder støtte i troen.
”Alt for mange unge mennesker bliver i dag tabt i angst og stress og har svært ved at finde fodfæste i livet. Her har kirken en opgave i at tale til de unge og sige, at selvom alt svigter, og man føler sig fortabt, så kan man søge derhen. Derfor er kristendommen måske mere vedkommende end nogensinde i dag. Gud elsker os alle, og det er en enorm styrke at indse det,” siger Jane Heitmann.
Kirkens forpligtelse til at omstille sig og tilpasse sig ligger derfor Jane Heitmann på sinde. Den må følge med tiden, mener hun, for kun på den måde kan den fange de unge mennesker, som søger væk fra kirken eller mod andre religioner.
”Jeg bliver bekymret, når jeg kan se, at der er unge mennesker i mine børns omgangskreds, der tager afstand fra kristendommen eller søger imod andre trosretninger. Det må være, fordi man synes, at folkekirken mangler noget, og her er det, det er kirkens ansvar at løse det problem og være til for alle,” siger Jane Heitmann.
Den holdning flugter dermed godt med det budskab, man finder i søndagens tekst. At kristendommen søger at inkludere alle, og at alle skal høre Jesu budskaber. Derfor glæder det Jane Heitmann, når folkekirken tænker ud af boksen og laver nye initiativer for at appellere bredere.
”I fredags var jeg i Faaborg Kirke til gospelgudstjeneste. Det var en stor fest og en fantastisk måde at vise konfirmanderne, at der også er plads til grin og sjov i kirken, og det var også opløftende og opmuntrende for min tro. Det er jo en balancegang. Kirken må ikke blive et cirkus. Den skal være den solide klippe, men samtidig også have et moderne udtryk. For kirken og kristendommen har noget at sige til alle mennesker,” siger hun.
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?
Jeg ville tale til de unge mennesker om at holde fast og tro på sig selv. Men også at selvom livet går op ad bakke, er der hjælp og trøst at hente. Og så skal de huske på, at de er elsket.
Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud – og hvorfor?
Du må ikke slå ihjel. Fordi livet er så dyrebart.
Hvordan er din ønskegudstjeneste?
En gudstjeneste, hvor man får hjælp til at finde svar. At uanset hvad man kommer med i bagagen, kan man finde det, man søger, i kirken. Nogle gange er det en til gospelkoncert, andre gange til en stille gudstjeneste.
Hvordan er dit gudsbillede?
Gud er i os alle sammen. Gud er ånd og sjæl og altid med os.