Politikere afviser forslag om mere økologi i kirken

Der var stor uenighed om, hvor meget magt politikere har over folkekirken, da et beslutningsforslag i går blev behandlet i folketingssalen om at gøre det til et lovkrav, at folkekirkens marker skal dyrkes økologisk

Cirka 11 procent af folkekirkens marker bliver dyrket økologisk. Til sammenligning bliver 38 procent af statens landbrugsjord drevet økologisk, mens det for kommunernes vedkommende er 27 procent. Arkivfoto.
Cirka 11 procent af folkekirkens marker bliver dyrket økologisk. Til sammenligning bliver 38 procent af statens landbrugsjord drevet økologisk, mens det for kommunernes vedkommende er 27 procent. Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvor går grænsen for, hvor meget Folketingets politikere kan bestemme over folkekirken?

Spørgsmålet var i går genstand for en større uenighed i folketingssalen på Christiansborg, hvor politikerne diskuterede et beslutningsforslag, der skulle gøre det til et krav for folkekirken, at dens store jordarealer skulle dyrkes enten økologisk eller omlægges til urørt skov.

Det var Alternativet, der havde fremsat forslaget om at regulere de cirka 11.000 hektar jord, landets menighedsråd ejer tilsammen. Kun stat og kommuner ejer mere jord i Danmark end folkekirken, men de får i langt højere grad end menighedsrådene dyrket deres jord økologisk.

”Det går alt for langsomt med den grønne omstilling i folkekirken. Det har vi et ansvar for at fremskynde,” lød det fra Alternativets kirkeordfører Sikandar Siddique, der havde fremsat beslutningsforslaget.

Selvom det hurtigt viste sig, at der ikke var flertal for et lovindgreb, afslørede den næsten halvanden time lange debat om økologisk drift af menighedsrådenes jord en dyb uenighed mellem flere partier om, hvor meget politikerne kan blande sig i folkekirkens sager.

Kirkeminister Joy Mogensen (S) indledte med at sige, at hun var enig i intentionen bag lovforslaget, men ikke i metoden.

”Jeg er enig i, at folkekirken skal bidrage til en grøn samfundsomstilling, og at andelen af økologi på folkekirkens jorde kan og skal øges,” sagde hun og tilføjede hurtigt, at det er afgørende for folkekirkens demokrati, at det er menighedsrådene selv, der bestyrer folkekirkens marker og skove.

”En varig forandring i en så decentral institution som folkekirken sker bedst, når man inddrager de mange, der bestemmer over dagligdagen i folkekirken,” sagde hun og henviste til, at der allerede er tegn på, at menighedsrådene og folkekirken arbejder med den målsætning, blandt andet gennem Grøn Kirke-netværket.

På samme måde lød det fra Venstres kirkeordfører, Louise Schack Elholm, at hvis man vil ændre noget på det niveau i folkekirken, må man benytte folkekirkens eget demokrati.

”Det er da lidt pudsigt, at Alternativet, der slog sig op på at skulle lave demokratiske værksteder og talte om en demokratisk krise i Danmark, nu foreslår at knægte demokratiet i folkekirken. Det får mig til at tænke på, om det er. fordi man vægter økologi højere end demokrati?”, sagde hun og opfordrede Alternativet til i stedet at engagere sig i menighedsrådsvalget senere på året for at få mere økologi i folkekirken.

”Det er det sted, man skal beslutte sådan nogle ting,” sagde hun, ligesom ingen andre borgerlige partier støttede forslaget.

Men den indvending blev modsagt adskillige gange i løbet af debatten af både Enhedslistens og Alternativets kirkeordfører.

”Hvad er grunden til, at vi for eksempel kan regulere og kompensere landbruget, når vi laver landbrugspolitik, men at vi på ingen måde må røre ved driften af folkekirkens jorde?”, sagde Christian Juul (EL).

Han mindede om, at folkekirken i forvejen er politisk reguleret på et væld af områder, blandt andet med et forbud mod at bruge sprøjtemidler flere steder på kirkegårdene og ved diger. Desuden tilføjede han, at når folkekirken modtager støtte fra staten, er det kun rimeligt også at sætte visse krav til støtten.

Det fik Liberal Alliances kirkeordfører, Henrik Dahl, til at indvende, at både Alternativet og Enhedslisten, der ifølge ham arbejder imod, at Danmark skal karakteriseres som et kristent land, slet ikke burde blande sig i en debat om folkekirken.

Han blev dog modsagt af De Radikales kirkeordfører, Marianne Jelved, med ordene om, at en politikers opgave netop er at blande sig. Hun bakkede delvist op om Alternativets forslag.

”Jeg synes, det er et hammergodt forslag, som jeg gerne konstruktivt vil gå ind og se på, hvordan vi kan løse,” sagde hun og tilføjede, at det dog skulle ske med respekt for, at jorden er ejet af menighedsrådene.

Derfor foreslog hun, at der bliver holdt en åben høring på Christiansborg om emnet for at få sat en folkekirkelig samtale i gang om problemstillingen.

Efter gårsdagens debat skal kirkeudvalget nu arbejde videre med beslutningsforslaget.