Politikere bakker op om at afskaffe blasfemilov

Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten ønsker paragraffen fjernet, og SF er positiv over for idéen. Kun De Konservative forsvarer paragraffen

Det politiske ønske om at afskaffe blasfemiparagraffen har forskellige motiver og handler lige så meget om at kapre værdidebatten, mener forsker.
Det politiske ønske om at afskaffe blasfemiparagraffen har forskellige motiver og handler lige så meget om at kapre værdidebatten, mener forsker. . Foto: .

Kirkeminister Manu Sareen (R) står langtfra alene med sit ønske om at skrive blasfemiparagraffen ud af straffeloven.

En række partier fra begge fløje bakker nu op om at fjerne den næsten 150 år gamle bestemmelse, som kriminaliserer hån og spot af religiøse menneskers gudsdyrkelse.

Paragraffen lægger bånd på folk og begrænser ytringsfriheden, mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

LÆS OGSÅ: Bevar blasfemi-paragraffen

Vi mener derfor, at den skal fjernes. Føler nogen sig gået for nær, kan de gå til domstolene, og føler nogen sig stødt i forhold til deres religion, så må de leve med det, siger han.

Det var kirkeministeren, der forleden foreslog at afskaffe paragraffen med den begrundelse, at ingen skal kunne straffes for at håne Gud. Som Kristeligt Dagblad skrev i går, møder forslaget støtte hos en række eksperter i blandt andet strafferet. Hertil slutter Radikale Venstre, Liberal Alliance og Enheds-listen sig nu også.

Vi er tilhængere af en afskaffelse. Paragraffen er en indskrænkning af ytringsfriheden, og vi skal ikke have en lovbestemmelse, der beskytter guder, siger Enhedslistens Pernille Skipper.

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll mener, at paragraffen gør folk tilbageholdende med at sige deres mening.

Det er ikke et demokrati værdigt, at folk skal kunne straffes, fordi andre er uenige med dem, siger han og tilføjer, at lovgivningen i forvejen yder tilstrækkelig med beskyttelse:

Straffeloven skal nok tage sig af trusler og andet, der strider imod vores retssamfund.

Venstres folketingsgruppe har ikke taget stilling til spørgsmålet og afventer en udtalelse fra Straffelovrådet et udvalg under Justitsministeriet. Det samme gør Socialdemokraterne og SF. Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) vil dog sige så meget, at hun er positiv over for en afskaffelse.

Vi har tidligere sagt, at tiden er løbet fra paragraffen. Vi synes ikke, der er behov for at beskytte den religiøse følelse mere end alle mulige andre følelser, der kan blive krænket. Men vi vil gerne have udredt konsekvenserne ved at afskaffe paragraffen, inden vi tager endeligt stilling, siger hun med henvisning til Straffelovrådets arbejde:

Måske er der behov for at lave et bolværk eller en form for beskyttelse et andet sted i lovgivningen.

Der kan dog gå lang tid, før en sådan udredning er færdig. Straffelovrådet blev i januar 2011 bedt om at undersøge de juridiske konsekvenser ved at ophæve blasfemiparagraffen. Men det arbejde ligger stille, oplyser Justitsministeriet.

Uanset hvad bør man ikke røre ved paragraffen. Det mener De Konservatives retsordfører, Tom Behnke.

Vi synes, det er en udmærket bestemmelse, som sikrer, at debatten foregår på et ordentligt niveau. Der er ingen grund til, at man med sin ytringsfrihed krænker blasfemibestemmelsen. Man kan sagtens have sine meninger, uden at debatten kammer over. Det er bestemmelsen med til at sikre. Jeg er aldrig stødt på, at den kan blokere for debatten, og så længe den ikke hæmmer eller generer nogen, behøver vi ikke afskaffe den, siger han.

Det politiske ønske om at afskaffe paragraffen har vidt forskellige motiver og handler lige så meget om at kapre værdidebatten. Det fortæller ph.d. Signe Engelbreth Larsen, der har skrevet ph.d.-afhandlingen Det blasfemiske selv. Blasfemiparagraffen i Danmark 1912-2012.

Der tegner sig et billede, som er meget lig perioden i 2000erne, hvor Dansk Folkeparti og venstrefløjen kæmpede om magten til at bestemme, hvorfor man skulle afskaffe paragraffen. Dansk Folkepartis bemærkninger var også dengang meget islamrettede, og derfor trak venstrefløjen sig. Liberal Alliance forsøgte at få den debat ud af den islamkritiske ramme og ind i deres værdipolitiske kamp for en ubegrænset ytringsfrihed, mens Enhedslisten ønsker paragraffen afskaffet som led i en adskillelse af kirke og stat, siger hun.