”Hvilken rolle spiller kristendommen i et pluralistisk samfund?” Sådan lød oplægget til det arrangement, der tirsdag eftermiddags udspillede sig på Christiansborg. Spørgsmålet lod til at vække bred interesse at dømme efter den lange kø, der havde samlet sig ved indgangen til det danske parlament for at komme ind til den høring om offentlighedsteologien, som var stablet på benene af Det Mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter.
Mogens Mogensen, der er formand for Det Mellemkirkelige Råd, var kommet på den opgave at præsentere begrebet offentlighedsteologi, som var omdrejningspunktet for dagens arrangement.
”Det er et nyt ord, men det, som det dækker over, er lige så gammelt som kirken selv. Kristendommen og kirken har altid været en del af det offentlige og spillet en rolle i samfundets udvikling. Det er en misforståelse at religion om politik ikke kan blandes, hvilket nok har holdt mange tilbage fra at bruge religion i den offentlige samtale,” forklarede han og henviste til Luthers ord om, at man skal gå i rette med samfundets magthavere, hvis ikke de gør Guds vilje.
At kristendommen kan og bør spille en rolle i den offentlige demokratiske samtale, fremgik af den udgivelse om offentlighedsteologi, der lå placeret på alle de fremmødtes sæder og var produceret af Det Mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter.
Fire korte indlæg gav eksempler på, hvordan kristendommen kan spille en rolle. En af disse kom fra Birthe Juel fra Folkekirkens Nødhjælp, der ud fra sit arbejde i Ugandas tørkeområder forklarede, at kristne organisationer kunne stå for fælleskab og håb som en modvægt til den afmagt og vrede, der fylder især de klimabekymrede unge.
Det var ikke alle enige i, viste det sig, da paneldebatten begyndte mellem de fire folketingsmedlemmer Morten Messerschmidt (DF), Mads Fuglede (V), Charlotte Mølbak (SF) og Daniel Toft Jakobsen (S). Dansk Folkepartis politiker lagde ud med et frontalangreb på netop Birthe Juel fra Folkekirkens Nødhjælp og et råd til, hvordan den danske folkekirke skal engagere sig i samfundet.
”Det første, jeg vil anbefale, er man kapper alle bånd til Folkekirkens Nødhjælp. Jeg kan ikke forestille mig noget mere ødelæggende for kirken, end at blive spændt for det politiske projekt, som Folkekirkens Nødhjælp står for, ” lagde Morten Messerschmidt, der mente, at man som kirke snarere skulle præsentere Guds ord for alle mennesker, uanset politisk standpunkt, end at have holdninger til mellemøstkonflikten eller klimadebatten.
Men kristendommen har redskaberne på samfundets problemstillinger og bør være med til at præge de demokratiske løsninger, lod holdningen til at være blandt flere deltagere ved mødet. I hvert fald blandt dem, der i den afsluttende spørgerunde greb mikrofonen.
Peter Fischer Møller, biskop i Roskilde Stift, argumenterede for, at det var misforstået, at offentlighedsteologien skal erstatte det eksistentielle eller personlige i kristendommen, den skal i stedet forstå kristendommen som noget, der går bredere ud og bliver til et spørgsmål om det fælles gode.
Det høstede anerkendende nik og lyde fra rundt omkring i salen, men dagens største anerkendende bifald lød til den katolske biskop Czeslaw Kozon. Han rejste sig og gav svar på Morten Messerschmidts og Mads Fugledes kritik af kirkens socialarbejde.
”Gør det ikke indtryk, når læserne får at vide af Kristus i Matthæusevangeliet, at de har overset Kristus i de nødlidende? Er det ikke naturligt at følge Kristi fulde budskab og have et socialpolitisk engagement?”, spurgte Czeslaw Kozon.
Svaret kom fra Mads Fuglede, der endnu engang gjorde det klart, at han mente, at værdierne og overskuddet til at hjælpe de svageste ligger i kristendommen, men han understregede også, at dette aldrig kan gøres med kirkelig autoritet. Det blev afslutningen på en debat, hvor de fire politikere var forholdsvist afvisende over for meget politisk samfundsengagement fra kirkens side. Samtidig var der på tværs af panelet og det politiske spektrum enighed om, at kristendommen er en uvurderlig del af det danske samfunds værdier.