Folkekirkens præster kan ikke hente hjælp hos landets politikere i spørgsmålet om, hvorvidt de må døbe indvandrere uden at indlemme dem i folkekirken.
Partierne er nemlig delt på tværs af traditionelle fløje i en sag, som har fået flere præster til at kræve en afklaring af, hvad de må og ikke må, når det gælder dåben.
LÆS OGSÅ: Biskopper gør op med dåb hos indvandrerpræst
Som Kristeligt Dagblad skrev forleden, har sogne- og indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh fået en påtale af biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt. Konflikten bunder i, at præster af og til døber muslimske konvertitter uden at sikre, at de bliver medlem af folkekirken. Siden har flere præster fortalt, at de i særlige tilfælde har samme praksis.
Og den praksis bør være tilladt, mener Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock
Det er dåben, ikke institutionen, der er central. Udgangspunktet har altid været, at dåb udløser medlemskab af folkekirken. Men skønner præsten, at der kan være vægtige grunde til, at dåben ikke fører til medlemskab, skal loven ikke kunne hindre, at dåben gennemføres, siger hun og afviser at lovgive på området:
Ved at lovgive kvæler vi den skønsomhed, som netop adskiller en folkekirke fra en statskirke.
Spørgsmålet er ikke politisk, men teologisk, mener sognepræst og kirkeordfører Christian Langballe (DF). Han undrer sig alligevel over den fynske biskops håndtering af sagen. Det afgørende er, at muslimske konvertitter bliver døbt ikke at de bliver medlem af folkekirken.
Jeg synes, hendes kritik er mærkelig. Selvfølgelig er det optimale, at man døbes ind i folkekirken. Men Massoud Fouroozandeh er en af få i Danmark, der tager folkekirkens missionsbefaling alvorligt. Han udøver mission blandt muslimer, og det kender jeg ikke ret mange andre, der gør. Så biskoppen skulle spørge sig selv, om det ikke er det vigtigste i den her sag.
Forleden pegede indvandrerpræster på flere grunde til, at nogle konvertitter vil døbes, men undgå medlemskab af folkekirken. En grund er, at de ikke vil have deres kirkelige tilhørsforhold registreret noget sted af frygt for chikane.
Men Venstres Flemming Damgaard Larsen kan ikke få øje på problemet. Man kan bare finde en anden kirke, hvis man vil døbes, men ikke vil ind i folkekirken.
Jeg er enig med biskoppen på Fyn i den sag, for jeg mener, at folkekirkens præster skal døbe til folkekirken. Jeg kan heller ikke se, at det skulle være et problem, at et medlemskab bliver registreret, for det er jo ikke noget offentligt register, andre bare kan kigge i, siger han og tilføjer, at det er en drøftelse, folkekirken selv skal tage.
Samme holdning har Socialdemokraternes Karen Klint. Hun kalder det logik, at præster, ansat i folkekirken, arbejder for folkekirken.
Ønsker man ikke at være medlem af folkekirken, er det derfor ikke logisk for mig at blive døbt af en præst ansat i folkekirken. Heller ikke selvom jeg er stolt af det tværreligiøse samarbejde, folkekirken står for.
Kirkeminister Manu Sareen (R) skriver i en mail, at han ikke vil udtale sig om den konkrete sag, men tilføjer:
Hvis nogle præster savner afklaring omkring dåb af konvertitter, så synes jeg, at de skal søge råd og vejledning hos deres biskop.
Når partierne fordeler sig på tværs af traditionelle fløje, skyldes det personlige årsager snarere end politiske. Det vurderer Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet, som forsker i kristendom og politik:
Det her er et teologisk spørgsmål, som politikere typisk ikke er meget inde i. Det er en ny problemstilling, som ingen har forberedt sig på. Så jeg tror, det handler om, hvor meget man som politiker ved om dåbspraksis, og hvor stærke holdninger man i forvejen har til kirken. Det er et spørgsmål, der rækker ud over almindelig partipolitik.
Debat side 20
