Politikere fra begge fløje angriber Kulturstyrelsens klinkekrav

Det kan ikke passe, at et menighedsråd skal bruge næsten en halv million kroner på at vende klinker i en konfirmandstue, siger ordførere fra blå partier og SF. Radikal kulturordfører forsvarer Kulturstyrelsen

De diagonalt lagte klinker skal lægges om, så de ligger ret. Det kommer til at koste en halv million kroner for menighedsrådet, der nu lægger sag an mod Kulturstyrelsen.
De diagonalt lagte klinker skal lægges om, så de ligger ret. Det kommer til at koste en halv million kroner for menighedsrådet, der nu lægger sag an mod Kulturstyrelsen. Foto: Glumsø-Bavelse-Næsby Sogne.

Vanvittigt. Grotesk. Absurd.

En række af partiernes kulturordførere på tværs af midten har ikke meget tilovers for Kulturstyrelsens krav om, at et sjællandsk menighedsråd vender klinker en kvart omgang, så de ligger på langs og ikke diagonalt. Styrelsens afgørelse betyder, at menighedsrådet i Glumsø-Bavelse-Næsby Sogne skal bruge næsten en halv million kroner på at omlægge gulvklinkerne i en konfirmandstue. Menighedsrådet har ikke pengene, er lodret uenig med Kulturstyrelsen og vil nu lægge sag an mod den.

Det er en god idé, siger Mette Bock, kirke- og kulturordfører for Liberal Alliance.

”Et menighedsråd er sat i verden for at sikre menighedens liv og vækst, og jeg mener, at menighedsrådet tager den opgave alvorligt ved at kæmpe for, at man ikke bruger en halv million kroner på noget så vanvittigt som at lægge klinkerne om. Jeg kan kun håbe og bede for, at de får medhold ved en retssag, for det er principielt en meget vigtig sag,” siger Mette Bock, der mener, at sagen fortæller en bredere historie om myndighedernes praksis i Danmark.

”Vi er derude, hvor det er paragraffer og regler, der styrer frem for den sunde fornuft, og det er i en situation, hvor vi diskuterer, hvad folkekirken bruger ressourcer på,” siger Mette Bock.

Det lokale menighedsråd har skullet spørge Kulturstyrelsen om lov til renoveringen, fordi konfirmandstuen er en del af præstegården, som er en fredet bygning. Men siden fredningen er der lavet omfattende istandsættelser, så det indvendige fremstår helt anderledes, end da bygningen blev fredet. På den baggrund kalder Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, Kulturstyrelsens behandlingen af sagen ”absurd.”

”Jeg forstår slet ikke, at man så firkantet siger nej til en eller anden form for dispensation. Menighedsrådet har været i god tro og har stringent forsøgt at følge reglerne. De står nu med håret i postkassen. Det er absurd, for hvor stor betydning kan det have, hvordan klinkerne er lagt?”, spørger Michael Aastrup Jensen retorisk.

Fordi konfirmandstuen skulle være klar til konfirmander i september 2013, var menighedsrådet nødt til at få klinkerne lagt i juli samme år. Trods gentagne forsøg opnåede de ikke kontakt med Kulturstyrelsen. Derfor fik de lagt klinkerne uden styrelsens godkendelse. Den skulle de have ventet på, siger Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, der alligevel ryster på hovedet ad sagsbehandlingen.

”På den ene side har menighedsrådet ikke gjort sit forarbejde godt nok. Men når det er sagt, virker det på den anden side grotesk, at klinkerne skal lægges om, fordi de ligger diagonalt. Jeg synes, at Kulturstyrelsen skulle give menighedsrådet en ordentlig reprimande og så godtage klinkerne, som de er,” siger Alex Ahrendtsen.

Også SF's kulturordfører, Annette Vilhelmsen, håber på en mindelig løsning.

”Selvfølgelig skal fredede bygninger ydes nødvendige hensyn. Men et menighedsråd skal først og fremmest pleje menighedens interesser. Find en løsning. Folkekirken har ikke brug for strid med Kulturstyrelsen,” lyder det fra den tidligere partiformand.

Da der er tale om en verserende sag, ønsker kirke- og kulturminister Marianne Jelved (R) ikke at kommentere kritikken. Fra Radikale Venstres kulturordfører, Marlene Borst Hansen, er der dog opbakning til Kulturstyrelsen.

”Når vi har med fredede bygninger at gøre, så er de stramt administrerede. Det er der en grund til. Derfor må man acceptere, at man skal være på sikker grund, når der skal laves forbedringer på den slags bygninger. Det har man ikke været her. Jeg kan forstå, at menighedsrådet synes, at det er en ærgerlig situation, men vi har ikke mange fredede bygninger, så proceduren skal være i orden, når der laves reparationer,” siger hun.