Politikere i Grønland uenige om Egede-jubilæum

Han spøger som aldrig før. Missionæren Hans Egede. I år er det 300 år siden, at han bragte kristendommen til Grønland, men politikere i Grønland er uenige om, hvorvidt det er grund til fejring

Det seneste år har Hans Egede været genstand for diskussion i det grønlandske samfund. Her Hans Egede-statuen i Nuuk.
Det seneste år har Hans Egede været genstand for diskussion i det grønlandske samfund. Her Hans Egede-statuen i Nuuk. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Den 3. juli 1721 gik den dansk-norske missionær Hans Egede i land lidt uden for, hvad der i dag er Nuuk. Sidenhen er hans navn slået fast i historien som Grønlands første apostel og er gennem tiden blevet fejret. Men tiderne skifter.

Det seneste år har Hans Egede været genstand for diskussion i det grønlandske samfund. På trods af at 94 procent af den grønlandske befolkning er tilknyttet folkekirken, er det ikke alle, som er lige begejstrede for missionærens eftermæle. Hans Egede er nemlig også kendt for at bruge vold i sin missionsgerning, som især gik udover angakokkerne, grønlandske åndemanere. Også tromme- og maskedans, som var centralt i den inuitiske kultur, var ifølge Hans Egede kættersk og blev forbudt. Debatten efterlader spørgsmålet, som grønlandske politikere har svært ved at blive enige om: Skal 300-året for Hans Egedes ankomst fejres, markeres eller forbigås til juli?

Det vil være mest passende med en minimal historisk markering af 300-året for Hans Egedes ankomst, siger Pipaluk Lynge Rasmussen, som er Inuit Ataqatigiit-medlem af Inatsisartut, det grønlandske parlament. Hun er tidligere bestyrelsesmedlem i Sermersooq Kommune, som Nuuk hører under, og som i 2019 valgte at tilbagetrække de 2,7 millioner kroner, der var budgetteret til i år at markere 300-året.

”Hans Egedes ankomst var begyndelsen på samfundet, som vi kender det i dag med demokrati og den kristne tro. Så jeg synes, det er fint at holde det til eksempelvis en museumsudstilling om Hans Egede. En del af befolkningen har svært ved at tilgive vores koloniale fortid, som Hans Egede var en del af med sin voldelige adfærd og bandlysning af vores kultur. Jeg synes, vi skylder at lytte til dem og sørge for ikke at skabe splittelse i befolkningen,” siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men 300-året burde fejres, mener Vivian Motzfeldt, parlamentsmedlem og næstformand i Siumut, som indtil seneste valg havde regeringsmagten. Det store fokus på Hans Egede som person er ikke gavnligt i debatten i hendes øjne.

”300-året for Hans Egedes ankomst bør handle mere om at fejre kristendommens indførelse, som var en milepæl og et historisk skifte. Det er trods alt mere end 90 procent af befolkningen, som er kristne, og derfor synes jeg, det burde være en festdag,” siger hun og fortsætter:

”Jeg kan sagens forstå, at det er vigtigt at diskutere kolonitiden. Men jeg synes ikke, at kolonisering og kristendom skal blandes sammen. Hans Egede er en del af vores historie, og kristendommen udgør en stor del af vores kultur i dag.”

Spørger man parlamentsmedlem Anna Wangenheim fra Demokraterne, var det rigtigt, at Sermersooq Kommune valgte at tilbagetrække de 2,7 millioner kroner til Hans Egede-markeringen, som ifølge hende var ”vanvittigt” mange penge. Hun er åben over for, at en markering finder sted i form af eksempelvis en tale fra borg-mesteren eller landsstyreformanden:

”En tale, hvor vi forsoner os med fortiden og tilkendegiver, at vi er kommet videre.”

Anna Wangenheim mener også, at politikerne skal lytte til de stemmer i Hans Egede-debatten, som ikke ønsker at fejre missionærens ankomst. Hun henviser til sidste sommer, hvor der blev skrevet ”decolonize” (afkolonisér, red.) på Hans Egede-statuen i Nuuk, og borgerne efterfølgende skulle stemme om, hvorvidt statuen skulle blive stående. Det stemte et flertal for.

”Vi har en bevægelse blandt vores unge samfundsborgere, som har vandaliseret Hans Egede-statuen i Nuuk, taler højt om kolonialismen og arbejder for genskabelse af inuit-kulturen. Den protestbølge er meget kraftfuld, og set i lyset af den synes jeg, det er på tide at sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget de kristne traditioner skal fylde i vores samfund,” siger hun.

Det mener formand for Samarbejdspartiet Tillie Martinussen derimod ikke. Ifølge hende skylder man Grønlands kristne at fejre 300året. Hun mener, at debatten om Hans Egede udstiller en identitetskrise.

”Der sker ikke spor ved at fejre, at Hans Egede kom hertil. Det er misforstået, at han er starten på koloniseringen. Han er starten på kristendommen. Når vi har så stærk en folkekirke, er det besynderligt, at der ikke er planlagt en fejring. Politikerne giver for meget efter for en populærkultur i form af af-koloniseringsbevægelsen, som måske ikke er så populær, som det ser ud i medierne,” siger hun.

Ifølge borgmester i Sermersooq Kommune Charlotte Ludvigsen (IA) burde det ikke være kommunernes ansvar at arrangere en eventuel markering eller fejring af Hans Egede. I et svar til Kristeligt Dagblad skriver hun:

”Jeg er ikke uenig i, at Hans Egede har haft en stor betydning i Grønland, og jeg er taknemmelig for, at han bragte kristendommen til vores land. Hvis Selvstyret, som har ansvaret for kirkeområdet, vælger at markere 300-året, vil jeg bestemt deltage. Men ansvaret og regningen for sådan en markering bør altså ikke ligge hos en enkelt af landets kommuner. Det bør være en fejring for hele landets befolkning.”

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorvidt regeringen, som blev valgt i april, planlægger en markering af 300-året.