Prøv avisen

Politikere: Kirken må selv løse problemer med kønsdiskrimination

Der er ikke politisk stemning for, at kvindelige præsters problemer med diskrimination skal løses ved hjælp af lov og regulering, mener blandt andre Christian Langballe (DF), Naser Khader (K) og Mette Bock (LA). Foto: Ida Marie Odgaard,Mads Claus Rasmussen og Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Kønsdiskrimination i folkekirken skal ikke afhjælpes ved lov. Provster og biskopper må selv tage affære, lyder det fra politiske kirkeordførere

Uforståeligt, gammeldags og et tegn på, at nogle mænd er rigtig dårligt opdraget.

Sådan lyder nogle af reaktionerne fra de politiske kirkeordførere i Folketinget på problemerne med kønsdiskrimination i folkekirken. Her har en nylig undersøgelse, foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten, vist, at hver fjerde kvindelige præst i folkekirken har følt sig diskrimineret på grund af deres køn.

Alligevel er der ikke politisk stemning for, at de kvindelige præsters problemer skal løses ved hjælp af lov og regulering.

”Selvfølgelig skal der gøres noget ved problemerne med kønsdiskrimination i folkekirken. Men det er en ledelsesmæssig opgave for kirken, og ikke en opgave for politikere,” lyder det fra Carl Holst, kirkeordfører for Venstre, der dermed sender opgaven videre til landets biskopper.

På samme måde mener Det Konservatives Folkepartis kirkeordfører, Naser Khader, at religionsfriheden bør veje tungest i dette spørgsmål.

”Jeg synes, det er både dumt og gammeldags, når man hører om mandlige præster, der for eksempel ikke vil give hånd til en kvindelig præst. Men man skal huske på, at det er noget, der kun foregår inde i kirken, når de har præstekjoler på. Og den slags bør religionerne have frihed til. Det ville være noget andet, hvis præsterne tog disse holdninger med sig ud i samfundet og for eksempel ikke ville give hånd til en kvindelig lærer i skolen. Så er der tale om et generelt, nedsættende kvindesyn, og den slags skal vi slå ned på,” siger han.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens undersøgelse svarer de kvinder, der har følt sig diskrimineret, at de for eksempel har oplevet, at en mandlig kollega ikke har ønsket at samarbejde.

Andre har oplevet, at mandlige kolleger ikke vil trykke hånd.

Spørger man Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, er begge dele et tegn på rigtig dårlig opdragelse.

”Jeg er forundret over, at det stadig kan være så udbredt et problem. Det er virkelig tåbeligt, hvis der er mandlige præster, der ikke vil samarbejde med kvinder. Men det må først og fremmest være provster og biskopper, der løser problemerne,” siger han og tilføjer, at han ikke tror, det vil løse noget med lovgivning.

På samme måde har Socialdemokratiets kirkeordfører Karen Klint sagt til Ritzau, at hun ikke ønsker at ”detaillovgive” på området.

Men der er dele af lovgivningen, der kan ændres for at afhjælpe nogle af problemerne med kønsdiskrimination i folkekirken, mener man hos Alternativet.

Her hæfter kirkeordfører Carolina Magdalene Maier sig ved, at folkekirken er undtaget fra en enkelt del af ligebehandlingsloven, så menighedsråd har lov til at lægge vægt på en ansøgers køn, når der skal ansættes en ny præst.

”Så længe folkekirken ligger under staten og har de privilegier, det medfører, bør den også overholde de demokratiske spilleregler, som andre institutioner under staten gør. Og det betyder blandt andet at følge ligebehandlingsloven. Dermed blander vi os ikke i, hvad præsterne prædiker i kirken. Men vi mener ikke, at man skal kunne fravælge en person på grund af køn ved et ansættelsesforhold,” siger hun.

På samme måde så man gerne hos SF, at folkekirken ikke var undtaget den del af ligebehandlingsloven, siger partiets kirkeordfører Trine Torp, der dog samtidig understreger, at hun ikke mener, der bør lovgives om, hvem præster skal give hånd til.

”Folkekirken har en særstatus i Danmark, og det medfører også et særligt ansvar i forhold til de grundlæggende holdninger i samfundet om ligebehandling,” siger hun.

Men det argument holder ikke, hvis man spørger Marianne Jelved, kirkeord- fører hos De Radikale.

”Det er meget centralt at holde fast i, at vi ikke har en statskirke, men en folkekirke. Kirkens indre anliggender er kirkens egen sag, og vi politikere blander os ikke i, hvordan kirken for eksempel bruger sine penge, eller måden man forretter gudstjenester på. Og det er et menighedsråds helt egen beslutning, hvilken slags præst det ønsker,” siger hun.

Kirkeminister Mette Bock (LA) sagde ligeledes i weekenden til Morgenavisen Jyllands-Posten, at kønsdiskrimination ikke skal løses ved styring og regler, men ved en åben diskussion.