Prøv avisen

Politikere: Kirker skal ikke kunne bremse nybyggerier

I det, som i lokale medier er kaldt ”den store tårnkrig”, har Viborg Stifts veto indtil videre sat en stopper for byggeriet af et 63 meter højt tårn i forbindelse med et kommende butikscenter i nærheden af Holstebro Kirke. Her er tårnet tegnet ind i fotos fra området omkring kirken, så man kan danne sig et indtryk. – Foto: ATRA Arkitekter.

Både blå og røde partier støtter planloven og den foreslåede indskrænkning af kirkernes vetoret. Loven kan medføre en yderligere sekularisering af Danmark, siger ekspert

Folkekirken står ganske alene med sin protest imod planloven og den foreslåede ændring, som vil fratage stiftsøvrighedens særlige vetoret i byggesager nær kirker.

Både de borgerlige partier, som står bag planloven, og de røde partier, som ellers er imod den, mener, at der er god ræson i, at fjerne de kirkelige myndigheders særlige ret til at protestere.

Enhedslistens nye kirkeordfører Bruno Jerup ser ingen problemer i, at stiftsøvrigheden får begrænset sin vetoret med den nye planlov.

”Vi har andre grunde til at kritisere planloven. For mig giver det god mening, at stifterne ikke skal have en særlig vetoret. Det er ikke fordi, at det ikke er et legitimt argument, at et storcenter skæmmer bybilledet – også i forhold til kirker – men jeg synes ikke, at stifterne skal have en særlig ret til at protestere i forhold til andre høringsparter,” siger Bruno Jerup.

SF har ligesom Enheds- listen forholdt sig kritisk til den nye planlov. Men indskrænkningen af kirkens vetoret har partiets erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen intet problem med.

”Det er for snævert, at det kun er stiftsøvrigheden, som har en særlig ret til at protestere. Jeg synes i høj grad, at det skal være lokalt bestemt, om der kan gøres indsigelse, hvis bygninger, herunder kirker, er truet, men jeg så hellere, at man så på kulturinstitutioner bredt, når det gjaldt indsigelsesret,” siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hos De Konservative støtter erhvervsordfører Anders Johansson også planloven, selvom den ifølge et høringssvar fra 10 stifter og Kirkeministeriet vil svække de folkekirkelige myndigheders mulighed for at varetage hensyn til kulturarven og kirkerne.

”Sådan som jeg opfatter loven, er den et forsøg på at skabe en bedre balance mellem en effektiv sagsbehandling lokalt og indsigelsesretten. Man har simpelthen oplevet for mange gange, at der er gjort indsigelse mod projekter lokalt,” siger Anders Johansson, som ikke er bekymret over kirkens fremtrædende placering:

”Jeg deler ikke helt den frygt. Stiftsøvrigheden har stadig mulighed for at gå imod projektet. De skal bare forbi ministeren først. Og jeg synes stadig, at man skal bremse projekterne, hvis de udgør en fare for kultur- arven,” siger Anders Johansson.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby er også godt tilfreds med planloven.

”Man kan finde mange eksempler på, at stifterne har været for nidkære og har set problemer, hvor der ikke var nogle,” siger Hans Kristian Skibby med henvisning til Kristeligt Dagblads oplysninger om, at 8 ud af 10 stiftsøvrigheder har gjort indsigelse imod et byggeri i en lokalplan inden for de seneste fem år.

”Det er ikke, fordi det er folkekirken og stiftøvrigheden, som har haft en særlig vetoret, at jeg støtter loven, men jeg forstår bare ikke, hvorfor der skal sidde folk i et stift og bestemme, hvad der sker i en anden by, som det er tilfældet i Holstebro, hvor Viborgs biskop har gjort indsigelse,” siger Hans Kristian Skibby.

Han ser ingen modsætning mellem ændringerne i loven og Dansk Folkepartis støtte til regeringsgrundlagets markering om, at Danmark er et kristent land.

”Jeg har svært ved at se den kobling. En ting er religion, folkestyre og demokrati. Noget andet er, at vi skal have en planlov til at virke i Danmark. Der er mange byudviklingsprojekter, der har været begrænsede af stiftsøvrighederne,” siger Hans Kristian Skibby.

Så det, du siger, er, at I ikke behøver at lade jer begrænse af en formulering om et kristent Danmark, når det har med konkret politik at gøre?

”Loven har intet med regeringsgrundlaget at gøre. Det har den ikke,” siger Hans Kristian Skibby.

Lektor Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet, der forsker i religion og politik, ser planlovsforslaget og indskrænkningen i kirkens vetoret som del af en større tendens.

”Det er en tilsvarende diskussion, vi har set omkring konfirmationsforberedelsen, hvor man politisk har ønsket at flytte undervisningen uden at tænke over de udfordringer, det ville give hos folkekirken. Når det gælder planloven, vejer markedshensyn tungere, og derfor har man set på, hvordan man kunne fjerne de forhindringer for vækst, der har eksisteret i planloven. Dermed kommer den økonomiske logik til at vægte højere end kulturen og de religiøse traditioner og kirkernes placering i landskabet. Det skaber i princippet en yderligere sekularisering af det danske samfund,” siger Brian Arly Jacobsen.8