Der er godt nyt til de præster, som gerne vil blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Et politisk flertal lader nemlig til at være klar til at hæve deres pensionsalder, så arbejdslivet ikke skal slutte, når de runder 70 år.
Det fortæller tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V). Inden han gav sin ministerpost videre til Mette Bock (LA) i slutningen af november, nåede han på sit sidste møde med partiernes kirkeordførere at få et politisk flertal til at støtte forslaget om at hæve præsternes pensionsalder fra 70 til 72 år.
”På den måde har vi taget højde for, at folk bliver ældre og er åndsfriske længere,” siger den tidligere minister, som også har forhørt sig hos de ordførere, der ikke kunne deltage på mødet, og har kun fået positive meldinger.
Præster tilhører på linje med provster, biskopper, dommere og militære tjenestemænd den minoritet af danskere, som ifølge loven er tvunget til at gå på pension, så snart de fylder 70 år. Tidligere politiske drøftelser om at ændre dette er blevet droppet, da det kan være svært at bevise, at en præst ikke længere er i stand til at passe sit job, og derefter afskedige vedkommende.
Bertel Haarder så helst aldersgrænsen fjernet helt, men efter drøftelser med blandt andet Præsteforeningen gik han fra den idé.
”Jeg har forstået, at man ikke tiltror menighedsråd evnen til at bede en præst om at stoppe, og derfor kan jeg nok ikke komme igennem med et forslag om at afskaffe aldersgrænsen,” siger han og tilføjer, at han nu håber, hans efterfølger, Mette Bock, vil tage sagen op.
Også Landsforeningen af Menighedsråd har for nylig anbefalet at hæve præsters pensionsalder i forbindelse med et udvalgsarbejde om præstemangel, siger formand Søren Abildgaard.
”Vi er i landsforeningen interesserede i alle initiativer, der kan medføre en forbedring af rekrutteringen af præster. Her er ét initiativ at fastholde præster i længere tid i embederne. Vi skal ikke tro, at vi ved at hæve pensionsalderen har fundet det store columbusæg, men det kan være et lille bidrag. En forhøjelse til 72 år er et fornuftigt kompromis mellem de forskellige hensyn, der skal tages.”
Formand for Præsteforeningen Per Bucholdt Andreasen er også positiv over for at ændre aldersgrænsen.
”Når vi i en del år ikke har villet tage emnet op, skyldes det politisk uvilje. Men hvis der er politisk vilje til at hæve grænsen til 72 år, kan vi godt støtte det. Vi tror dog ikke, det løser præstemanglen, da mange præster alligevel går på pension, når de er mellem 65 og 70 år. Men det er en del af en naturlig udvikling, hvor danskerne lever længere, og når man har ophævet aldersgrænsen på mange andre områder, så bør man også se på, om den kan flyttes til 72 år. Man skal dog huske, at præsteembedet er en særlig ansættelsesform. Præster arbejder meget alene, og derfor kan det være svært at føre tilsyn med, om vi bliver for gamle til arbejdet.”
Ifølge Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, skal man samtidig sikre, at præster ikke føler sig pressede til at blive.
”Jeg er positivt indstillet over for, at præster kan blive ved, til de er 72, men vi skal i det videre arbejde sikre os, at de ikke føler sig tvunget ud i noget, fordi der er præstemangel,” siger han.
Omvendt skal præster også være mere indstillede på ikke at blive hængende det samme sted, hvis aldersgrænsen hæves, siger kirkeordfører Karen Klint (S).
”Vi er med på at hæve aldersgrænsen, men vi vil også have, at en præst bliver mere indstillet på jobrotation, så det bliver mere almindeligt, at præst og sogn kan skifte samarbejdspartnere og ikke skal holde hinanden ud i 40 år,” siger hun.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra kirkeminister Mette Bock i går.