Prøv avisen

Politikere kritiserer øget brugerbetaling i folkekirken

Kirkerne skal ikke tage brugerbetaling, mener politikere Foto: Jørgen Bausager Denmark

Brugerbetaling i folkekirken er en uskik, lyder det fra SF. Dansk Folkeparti opfordrer kirken til at sætte tæring efter næring

Folkekirken bør gå på slankekur i stedet for at lægge ekstra gebyrer på kirkegængerne.

Sådan lyder udmeldingen fra Christian Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti. Budskabet kommer, efter at Kristeligt Dagblad i går beskrev, hvordan brugerbetaling i folkekirken bliver mere og mere udbredt.

LÆS OGSÅ: Brugerbetaling i folkekirken vil vinde frem

Flere kirker er begyndt at tage gebyrer for aktiviteter som babysalmesang og entré for at komme ind i kirken, når der ikke er kirkelige handlinger. Og eksperter forudser, at det er en tendens, der vil vinde frem. Men det er en uheldig udvikling, mener Christian Langballe:

Kirken bør være et sted, hvor alle kan komme. Idéen med en folkekirke er netop, at folk har betalt det, de skal, når kirkeskatten er betalt.

I stedet for at indføre brugerbetaling bør kirkerne se på, hvordan man kan trimme udgifterne, så de passer til indtægterne, understreger DFs kirkeordfører:

Jeg vil opfordre til, at man begynder at se på, hvordan man kan sætte tæring efter næring i folkekirken.

Han peger på, at samfundet generelt er mærket af finanskrisen. Og at folkekirken mister medlemmer.

Den virkelighed bør kirkens økonomi også indrettes efter i stedet for at indføre ekstra betalinger. Især vil det være oplagt at kaste et kritisk blik på antallet af ansættelser i kirken, omend det naturligvis vil være en smertefuld proces, siger Christian Langballe.

SFs kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, deler Christian Langballes bekymring over brugerbetaling i folkekirken. Hun kalder betalingen for en uskik:

Jeg er overbevist om, at man kan finde en anden løsning end brugerbetaling. Det andet er en uheldig udvikling.

Pernille Vigsø Bagge mener, at kirken bør strukturere arbejdet anderledes og tilrettelægge økonomien på en måde, så der bliver fri adgang til kirken.

Folkekirkens kerneydelse er at forkynde evangeliet og at udføre en række diakonale opgaver og rituelle praksisser. Alle, der er medlemmer, eller som bare har lyst til at få en tilknytning til kirken, skal have adgang til disse ydelser uanset pengepung, siger Pernille Vigsø Bagge.

Hun accepterer dog, at visse former for betaling i kirken kan være nødvendige for eksempel hvis en kirke har særligt åbent for turist­er, kan en beskeden form for entré være i orden.

Men der går min grænse også, siger hun.

Hos Socialdemokraterne har kirkeordfører Karen Klint dog svært ved at se problemet:

Kirkeskatten betaler for kirkens almindelige drift. Hvis kirkerne vil arrangere aktiviteter derudover, er det fair nok, de tager betaling for det.

Hun tvivler på, at der er kirker, som ligefrem vil begynde at tage penge for almindelige gudstjenester.

Men der er ingen fast defineret grænse, og det er kirkerne selv, der bestemmer, hvordan de vil bruge pengene, siger Karen Klint.

Både Pernille Vigsø Bagge og Christian Langballe er enige med Karen Klint om, at spørgsmålet om brugerbetaling er folkekirkens eget ansvar og ikke en politisk opgave. Det bør ordnes lokalt i provstierne og i de enkelte menighedsråd, understreger Christian Langballe.