Politikere er åbne for at ligestille religiøse trossamfund og sekulære foreninger

I Danmark har anerkendte trossamfund særlige rettigheder. Men på den politiske venstrefløj er der åbenhed over for at give samme rettigheder til livssynssamfund, der er ikke-religiøse foreninger. Vi bør hente inspiration fra Norge, lyder det

Humanistisk Samfund er et af de livssynssamfund, der ønsker mere ligestilling og samme rettigheder som trossamfund i Danmark. Sidste år afholdt foreningen et humanistisk arrangement som alternativ til Folketingets åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Blandt deltagerne i Hofteatret var flere politikere fra venstrefløjen, heriblandt Alternativets Uffe Elbæk (yderst på række to) og Enhedslistens Pelle Dragsted (yderst på forreste række). –
Humanistisk Samfund er et af de livssynssamfund, der ønsker mere ligestilling og samme rettigheder som trossamfund i Danmark. Sidste år afholdt foreningen et humanistisk arrangement som alternativ til Folketingets åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Blandt deltagerne i Hofteatret var flere politikere fra venstrefløjen, heriblandt Alternativets Uffe Elbæk (yderst på række to) og Enhedslistens Pelle Dragsted (yderst på forreste række). – . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Bør ikke-religiøse samfund have samme rettigheder som religiøse? Det spørgsmål melder flere partier sig klar til at diskutere efter det kommende folketingsvalg.

Allerede da en ny trossamfundslov blev vedtaget i 2017, stod det klart, at flere partier på venstrefløjen bakkede op om, at såkaldte livssynssamfund som eksempelvis Humanistisk Samfund skulle have samme rettigheder som anerkendte trossamfund, hvilket for eksempel indebærer skattemæssige fordele og bemyndigelse til at vie deres medlemmer. Siden har temaet været på dagsordenen i Folketingets kirkeudvalg, som i efteråret tog på studietur til Norge for at lære af deres erfaringer med ligestillingen af livsanskuelser. Hvordan en definition af livssynssamfund kunne lyde i et dansk perspektiv, blev desuden diskuteret af Kirkeudvalgets medlemmer i januar.

Hos Socialistisk Folkeparti er håbet, at man efter et kommende folketingsvalg kan fortsætte arbejdet med at udforme en lov for livssynssamfund, siger partiets kirkeordfører og medlem af Folketingets kirkeudvalg Trine Torp:

”Vi mener, at det er en god idé at give disse samfunds traditioner og ritualer ved livets overgange som vielse og begravelser statens anerkendelse. Vi ønsker at udforme en selvstændig lovgivning for dem, hvilket vi håber at få opbakning til. Det svære ved omlægningen ville være at identificere nogle fælles værdier for alle livssynssamfund,” siger hun.

Karen Klint, formand for Folketingets kirkeudvalg, forklarer, at hun de seneste år har arbejdet for en dansk definition af begrebet livssynssamfund. For flere kommentarer til partiets holdning til emnet henviser hun til Daniel Toft Jakobsen, der er socialdemokratisk medlem af Kirkeudvalget. Partiet lægger sig ikke fast på en holdning inden et folketingsvalg, siger han:

”Jeg har stor respekt for, at mennesker, der ikke tror på en gud, kan have samme behov for et livsgrundlag og ritualer ved livets overgange som troende. Jeg kan ikke sige, hvordan det konkret skal komme til udtryk, men jeg vil tage diskussionen op igen efter folketingsvalget og se, om vi ikke kan drage en konsekvens af min holdning til emnet.”

Radikal kirkeordfører Marianne Jelved er uafklaret, hvis man spørger, om tros- og livssynssamfund skal have samme rettigheder:

”Jeg er endnu ikke overbevist om, at en ligestilling er det rette at gøre, men jeg afviser ikke at drøfte det. Spørgsmålet fortjener, at man diskuterer det ordentligt igennem, for som det er nu, har vi ikke en klar definition af, hvad et livssynssamfund er,” mener hun.

Det er Alternativets formelle politik at ligestille de to typer samfund. Lige så positivt stemt er Enhedslistens Pelle Dragsted, der refererer til Kirkeudvalgets studietur til Norge:

”Her så vi, at nordmændene havde formået at definere livssynssamfund, så de var omfattet af samme rettigheder som trossamfund. I Norge udelukker de for eksempel foreninger, som kun har et forretningsmæssigt formål med at blive anerkendt. Jeg kan ikke se, hvorfor det i Danmark skulle være sværere at definere et livssynssamfund, end det var at definere et trossamfund,” siger Pelle Dragsted og henviser til Humanistisk Samfund, der ifølge ham kan leve op til alle kriterier for at blive et anerkendt trossamfund bortset fra ét: troen på en gud.

”Principielt kunne man derfor godt fjerne det kriterium, og så har man defineret, hvad et livssynssamfund er. Jeg vil mene, at vi har, hvad der skal til for at gå videre med det,” siger han og slår fast, at det ikke bliver på denne side af folketingsvalget.

Kirkeminister Mette Bock (LA) ser mindre positivt på en ligestilling mellem tros- og livssynssamfund. Hun mener heller ikke, at den norske model kan overføres til Danmark.

”I Danmark har vi friheden til at tro og ikke at tro, og vi har friheden til at organisere os i foreninger. Skal der så gøres noget for at imødekomme livssynssamfund? Jeg har ikke set et forslag endnu, som jeg kan stå inde for, og jeg kan slet ikke se, at man har lavet en klar definition af, hvad et livssynssamfund er. Hverken i Danmark eller i Norge, hvor nordmændene bøvler med, hvad det rent faktisk er for noget,” siger hun.