Prøv avisen

Politikere: Religionsfriheden har en bagside, som vi må bekæmpe

Folketingets politikere kan blive nødt til at sætte grænser for religionsfriheden, lød det i weekenden til en politisk fredagsbar i Vartov i København. På billedet ser man det 106 meter høje tårn på Christiansborg Slot med kors på toppen, der markerer, at staten selv er bundet religiøst til folkekirken. – Foto: Ulrik Jantzen Denmark/Ritzau Scanpix

I Danmark er der problemer med visse muslimske miljøer, lød det fra politikere under et debatarrangement, hvor folkekirkens præster også fik kritik

Med religionsfrihed følger uundgåeligt en debat om frihedens grænser. Det stod klart efter fredagens arrangement i den grundtvigske højborg Vartov i København. Her havde man inviteret folketingspolitikere- og kandidater fra begge fløje af dansk politik til en debat om mulige grænser for religionsfriheden.

Liberal Alliances Henrik Dahl indledte med at forklare, at man bør indrette samfundet, så den enkelte kan blive helt fri for religion. Det er en stadig mere presserende politisk opgave, mente han og nævnte sagen, der kom i kølvandet på Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

”I dag er personer under politibeskyttelse på grund af visse udgivelser. Vi er ikke længere fri for at skulle forholde os til sådan nogle ting, og hvis jeg kunne, ville jeg genskabe en situation, hvor man kan blive fri for andre menneskers religion,” sagde han.

Det er dog mere komplekst end som så at skulle sætte begrænsninger for religion, lød det fra den tidligere radikale kirkeminister Marianne Jelved.

”Religion er en samvittighedssag, som Grundtvig sagde. Det er et personligt anliggende, som heller ikke skolen skal tage sig af, uanset om man er kristen, jøde eller hedning. Selvom det kan være svært at acceptere visse religioner, kan man ikke fjerne religion fra det offentlige rum,” sagde hun og lagde ikke skjul på sin modstand imod salafister, som er fundamentalistiske muslimer.

”Men jeg har det også svært med visse anerkendte trossamfund i Danmark,” sagde hun.

Dagens ordstyrer, journalist Gitte Hansen, bad Marianne Jelved uddybe, hvem hun konkret talte om.

”Jeg vil være ked af at skulle hænge nogen ud,” svarede Marianne Jelved.

”Skal jeg foreslå nogen? Indre Mission? Jehovas Vidner?” spurgte Gitte Hansen.

”Ja, Jehovas Vidner for eksempel. Jeg har det svært med, at børn vokser op i sådan et miljø. Sådan har jeg haft det hele mit liv,” sagde Marianne Jelved og vendte tilbage til den politiske modstand mod salafisterne, som hun lagde vægt på ikke må blive en kamp mod islam.

”For i dag bliver der ikke skelnet mellem salafister og muslimer,” siger hun.

Den betragtning fandt tilslutning fra Samira Nawa, der er folketingskanditat for Radikale Venstre og har muslimsk baggrund.

”I Danmark skal vi blive bedre til at rekruttere til den demokratiske samfundsmodel, som i dag er under pres fra den førte lovgivning,” sagde hun og nævnte det såkaldte burkaforbud som eksempel.

Samira Nawa foreslog, at man fra statslig side tilbyder de imamer, som prædiker i danske menigheder, en uddannelse, så ”de kan blive rundet af det danske samfund”.

Det foreslag vandt ikke genklang hos Marie Høgh, sognepræst og folketingskandidat for Konservative:

”Vil det ændre på måden, de mennesker anskuer menneskelivet på? Det tror jeg ikke nødvendigvis. Man skal selv ønske at integrere sig i det her samfund og acceptere de frihedsrettigheder, vi har,” sagde hun.

Fra den politiske venstrefløj lød der under dagens arrangement flere gange kritik af det politiske klima. Retorikken er for hård og går ud over majoriteten af danske muslimer, som indordner sig det danske samfund, lød det.

Den udlægning er forkert, var svaret fra Marie Høgh:

”Det rammer ikke den muslimske grønthandler, der passer sit arbejde, når problemerne i de muslimske miljøer bliver italesat. Det rammer ikke vedkommende, hvis han i sit hjerte ved, hvad han vil og står for. Det er den her krænkelseskultur, som løber fra os for tiden. Den får os til at tro, at vi skal tage alle mulige forbehold, når vi taler om for eksempel muslimer,” siger hun.

Ved Marie Høgs venstre side stod Henrik Marstal. Han er folketingskandidat for Alternativet, musiker og kendt debattør. Ordet ”krænkelseskultur” udløste et skævt smil hos ham.

”Jeg vil gerne udfordre det herskende majoritetssamfundsperspektiv herhjemme. Det nytter ikke noget, at vi smider armene over kors og siger, at Danmark pr. defini-tion er et kristent land, og derfor behøver vi ikke at beskæftige os med, hvad der ellers sker herhjemme. Vi skal forholde os mere komplekst til disse problemstillinger. Det er en stor udfordring at få alle trossamfund og livssyn til at leve bedre i sameksistens,” siger han.

Henrik Dahl kiggede op i loftet og citerede fra en John Lennon-sang:

”Imagine all the people sharing all the world (forestil dig, hvis alle mennesker kunne dele verden, red.),” kom det.

Næsten samtlige 40 fremmødte til dagens arrangement grinede.

”Fra hvor jeg står, skal jeg forsvare borgernes sikkerhed. Folketinget afsætter millioner og atter millioner til beskyttelse mod terror. Sådan er virkeligheden. Jeg skal passe på den samfundsorden, som langt de fleste i Danmark heldigvis foretrækker at leve under,” sagde han.

Selvom dagens debat bar præg af islam versus vestlige samfund og kristendom, ændrede diskussionen retning, da Marianne Jelved bragte en rundspørge fra Morgenavisen Jyllands-Posten tidligere i år på banen. Den viste, at hver fjerde kvindelig præst har følt sig kønsdiskrimineret på sit arbejde på et eller andet tidspunkt i sit arbejdsliv.

”Vi har præster i Danmark, som er meget konservative, som hverken vil give hånd til kvinder eller generelt acceptere kvindelige præster. ‘Det er vildt, at vi tillader det,’ lyder det fra mine kolleger i Radikale Venstre. Jeg må så svare, at ligestillingsloven ikke gælder i den danske folkekirke,” fortalte Marianne Jelved.

”Jo, den gør!”, lød en stemme fra publikum efterfulgt af et par sekunders stilhed.

Sætningen kom fra Lisbet Christoffersen, professor i ret og religion på Roskilde Universitet.

”Nå, jamen så må jeg jo gå tilbage til kirkeministeren (Mette Bock (LA), red.) og sige, at hun siger noget forkert til mig,” sagde Marianne Jelved.

”Ja tak,” svarede Lisbet Christoffersen, hvilket fik publikum til igen at grine.

Ordstyrer Gitte Hansen tog ordet og spurgte Marie Høgh, hvorfor man ikke taler mere om de ”stokkonservative præster i folkekirken”.

”Når mandlige præster ikke ønsker at have kvindelige præster i den danske folkekirke, handler det ikke om synet på kvinden som sådan. Det handler om, at præsteembedet ifølge en hermeneutisk tradition skal beklædes af en mand. Der er stor forskel på det, og at man er nødt til at have en mønt i bh’en for ikke at blive tvangsgift,” sagde hun med reference til en praksis, hvor unge muslimske kvinder af Københavns og Aarhus Kommune rådes til at have en mønt i undertøjet, hvis de frygter et tvangsægteskab i udlandet. På den måde kan lufthavnens metaldetektor være med til at hindre rejsen.

”Det er nødvendigt på grund af et syn på kvinden, som er manden underlegen. Diskussionen om ligestilling mellem mænd og kvinder i folkekirken handler ikke om ligeværd, men om en tradition,” sagde Marie Høgh.

Da folketingspolitikere- og kandidater i fredags debatterede kirke, stat, religion og kultur, kom diskussionen hurtigt til at handle om islam. Men Radikale Venstres Marianne Jelved (i midten) ønskede også at tale om en del af folkekirkens præster, som hun mener er ”meget konservative”. – Foto: Joachim Vædele Juel Jensen