Politikere om Jehovas Vidner: Religionsfriheden har forret i sager om social kontrol

Det bliver umiddelbart ikke aktuelt med ny lovgivning for at sanktionere Jehovas Vidner, der den seneste tid har været under pres efter beskyldninger om blandt andet udstødelse af nu tidligere medlemmer, mener kirkeordførere

”Selvom Jehovas Vidner er en ubehagelig sekt, kan vi ikke på nuværende tidspunkt stille noget op,” siger Christian Langballe, der er Dansk Folkepartis kirkeordfører.
”Selvom Jehovas Vidner er en ubehagelig sekt, kan vi ikke på nuværende tidspunkt stille noget op,” siger Christian Langballe, der er Dansk Folkepartis kirkeordfører. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Hvis den senere tids sager mod Jehovas Vidner skal få nogen konsekvenser, bliver det med udgangspunkt i den gældende lovgivning. Det mener en række kirkeordførere, efter at tidligere medlemmer af Jehovas Vidner har stået frem og fortalt om social kontrol inden for trossamfundet.

Religionsfriheden sætter visse grænser for, hvad man fra politisk side må og kan forbyde, forklarer Christian Langballe, der er Dansk Folkepartis kirkeordfører:

”Selvom Jehovas Vidner er en ubehagelig sekt, kan vi ikke på nuværende tidspunkt stille noget op. Vi kan heller ikke forbyde folk at være medlemmer, der har vi som politikere simpelthen bare en begrænsning,” siger han.

Bliver det aktuelt at sanktionere trossamfundet, vil det derfor være imamloven, som er betegnelsen for de love, der blev vedtaget i kølvandet på TV 2-dokumentaren ”Moskeerne bag sløret”, der kommer i spil, mener Christian Langballe. Han kan dog ikke sige, om det vil ske. Imam- loven havde oprindeligt til formål at begrænse religiøse hadprædikanters ytringer og stoppe radikalisering, men giver samtidig mulighed for blandt andet at fjerne skattefradrag til visse trossamfund og foreninger.

Konservativ kirkeordfører Naser Khader mener ligeledes, at det skal være med udgangspunkt i imamloven, hvis Jehovas Vidner bliver underlagt sanktioner, men slår samtidig fast, at religionsfriheden umiddelbart betyder, at det ikke kommer på tale. Sammen med kirkeudvalget vil han undersøge, ”om noget som helst kan gøres”.

”Hvis der er opfordring til eller udførsel af ulovligheder, skal det sanktioneres. Men det er spørgsmål, som jeg først vil høre juristernes vurdering af. Fra politisk side har vi tidligere grebet ind over for Jehovas Vidner i forbindelse med blodtransfu- sion, hvor vi sagde, at det kunne vi ikke acceptere, fordi børns ve og vel vejede tungere end religionsfriheden,” siger Naser Khader.

Det er i højere grad hjælp og rådgivning, der skal hjælpe tidligere medlemmer af Jehovas Vidner med at komme videre efter eksempelvis at være blevet udstødt, mener Alternativets kirkeord- fører, Carolina Magdalene Maier.

Hun mener ikke, at det er muligt at straffe trossamfundet.

”Hvordan skal vi kunne lovgive imod udstødelse? Det er jo en foreningsret. Der er masser af social kontrol i de her miljøer, hvad end det er i muslimske eller i Jehovas Vidner, men tror man, at det hjælper med forbud, så tager man fejl. Det vil kun medføre, at det hele bare foregå mere i det skjulte. Fra politisk side skal vi i stedet hjælpe de her mennesker til at få et nyt liv, hvilket vi skal gøre gennem en mere aktiv oplysningsindsats,” mener hun.

Tidligere på ugen sagde retsordfører fra Socialdemokratiet Trine Bramsen til TV 2, at man fra politisk side skal undersøge, om tilsynene fungerer, som de skal. Hun understregede, at hun vil indkalde blandt andre kirkeminister Mette Bock (LA) i samråd. Netop det har kirkeordfører Karen Klint (S) gjort, blandt andet med henblik på at vide, hvilke muligheder der er for ”offentlig indgriben”. Inden avisens deadline har Klint dog ikke haft mulighed for at svare på Kristeligt Dagblads spørgsmål om, hvordan hun mener der burde gribes ind over for Jehovas Vidner.