På trods af den seneste tids ophedede debat om præsters ret til at nægte at vie to af samme køn er der ikke udsigt til, at der politisk bliver ændret ved den nuværende ordning.
Med undtagelse af Enhedslisten siger samtlige af Folketingets partiers kirkeordførere samt kirkeminister Mette Bock (LA), at det bør være op til præsters samvittighed, om de vil vie homoseksuelle.
”Frihedsparagrafferne er helt afgørende for, at vi har den folkekirke, vi har. Hele grundlaget for kirkens store folkelige opbakning er, at der er plads til mange forskellige tolkninger af troen. Vi skal derfor være glade for og forsvare frihedsrettighederne, også når de handler om standpunkter, vi ikke selv forstår,” siger Mette Bock og tilføjer, at hun personligt synes, det er uforståeligt, at nogle præster ikke vil vie to af samme køn.
Spørgsmålet om præsters frihedsrettigheder er blevet aktuelt, efter TV 2 i sidste uge offentliggjorde en rundspørge blandt folkekirkepræster, hvor 20 procent svarede, at de ikke ønsker at vie homoseksuelle par. Derudover har det i denne uge vakt opsigt, at Brønshøj Kirke i København søger en ny præst, hvor det i jobopslaget står, at menighedsrådet ønsker en præst, der er villig til at benytte ritualet for vielse af to af samme køn.
Det er dog ikke et jobopslag, kirkeministeren ser de store problemer i.
”Det er bare et tegn på, at vi har en folkekirke, hvor det er ude i menighedsrådene, man træffer beslutningerne. Folkekirken er styret af menighedsrådene. Derfor har vi fra statens side også kun givet præster ret til, og ikke pligt til, at vie to af sammen køn,” siger hun.
Folkekirken fik sit ritual for vielse af to af samme køn i 2012 under den daværende radikale kirkeminister Manu Sareen (i dag Alternativet). Ritualet vakte stor opstand internt i kirken, hvor især den teologiske højrefløj var imod. Derfor blev det samtidig besluttet, at præster har frihed til at vælge, om de vil benytte det. Og netop det er vigtigt at have i baghovedet, når man i dag vurderer frihedsparagraffen, mener SF’s kirkeordfører, Trine Torp.
”Undtagelsesreglen var en af grundene til, at det lykkedes at få indført vielsesritualet, som var en vigtig ændring, uden en stor kirkesplittelse. Spørgsmålet er så, om tiderne har ændret sig, så man i dag kan ophæve paragraffen. Det synes jeg er svært at svare på, og det må i sidste ende bunde i en temperaturmåling af kirken,” siger hun.
Hos Radikale Venstre mener kirkeordfører Marianne Jelved ikke, at det lige nu er relevant at tage spørgsmålet om præsters frihedsrettigheder op politisk.
”Tiden er ikke til at ændre på ordningen. Personligt har jeg svært ved at forlige mig med, at der er præster, der ikke vil vie to af samme køn. Men jeg anerkender, at andre ser anderledes på det. Og derfor synes jeg, det er en rigtig god og meget typisk dansk ordning, vi har,” siger hun.
På samme måde ser kirkeordførerne for Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti ingen grund til at gøre det obligatorisk for præster at vie homoseksuelle.
Dog håber Enhedslisten på, at ordningen bliver ændret.
”Egentlig ville vi helst, at stat og kirke blev adskilt, og at alle vielser blev borgerlige. Så var vi helt ud over denne debat. Men så længe det ikke er sådan, mener vi, at præsterne bør leve op til almindelige normer om ikke-diskrimination og ikke afvise at vie to af samme køn,” siger Pelle Dragsted, Enhedslistens kirkeordfører.
Han tilføjer dog, at det ikke er noget, partiet arbejder aktivt for at ændre, da det i praksis ikke lader til at være et stort problem.