Et stort flertal i regionsrådet valgte i går at takke ja til et gavebrev fra Fyens, Ribe og Haderslev stifter, hvor de tre stifter forpligter sig til at betale for etablering af et kirkeligt rum på det nye Odense Universitetshospital (OUH).
Debatten om religiøse rum på landets sygehuse har ellers længe været domineret af en religionsneutral eller multikulturel tilgang, som har lagt vægt på, at kristendommen ikke skal have forrang i et moderne, sekulært samfund.
Sidste år besluttede regionsrådet i Region Syddanmark da også, at nye hospitaler i regionen skal etableres med religiøse rum, der kan benyttes af alle trosretninger.
Med samme begrundelse har Region Nordjylland afvist et særligt kirkerum på det kommende universitetshospital i Aalborg. Men gårsdagens beslutning kan være udtryk for, at den udvikling er ved at vende.
For Venstres medlem af Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Herdis Hanghøi, er det naturligt, at folkekirken får sit eget rum på hospitalet.
”Danmark er et kristent land. Og selvom ikke alle danskere er medlem af folkekirken, så er kristendommen en væsentlig del af vores kultur, og det har da spillet ind på beslutningen. Derudover har det været afgørende, at folkekirken har tilbudt at afholde udgifterne, fordi vi lægger vægt på, at regionens midler skal bruges til sygehusdrift,” siger Herdis Hanghøi, som også lægger vægt på, at der fortsat vil være et fælles rum, som kan bruges af både religiøse og ikke-religiøse.
Biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt glæder sig over beslutningen.
”Kirken skal være der, hvor der er brug for den. Og det er der på et hospital. For den alvorligt syge vender den kendte verden ofte på hovedet, og derfor kan det være godt at komme et sted, hvor møblerne og ordene er velkendte. Der er mange mennesker i regionen, for hvem kristendommen betyder noget, og for hvem det er helt naturligt at søge ind i et kirkerum. Det er jeg glad for, at man har taget alvorligt i regionsrådet,” siger Tine Lindhardt.
Hun mener ikke, at man på baggrund af regionsrådets aktuelle beslutning kan tale om en politisk bevægelse i debatten om religiøse rum på hospitalerne eller i forholdet mellem stat og kirke.
”Men folkekirken har en særstilling, ligesom kirken og kristendommen betyder noget for mange mennesker. Jeg lægger vægt på, at regionsrådet tager udgangspunkt i den virkelighed og i den danske tradition for særlige kirkerum på de store hospitaler. Og at de samtidig tilgodeser andre religioner gennem et fælles refleksionsrum,” siger Tine Lindhardt.
For Niels Valdemar Vinding, adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, ligger regionsrådets beslutning i forlængelse af en dansk tradition, hvor der med folkekirkens særstatus i Grundloven ikke er religionslighed, men hvor samme Grundlov sikrer religionsfrihed.
Samtidig kan beslutningen ses som et udtryk for en svækkelse af den sekularistiske position, som nu kun fastholdes af Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, der var de eneste partier i Region Syddanmark imod et kirkerum.
”Hospitalet er et fælles offentligt rum og derfor også et godt udgangspunkt for debatten om religionens placering i det offentlige rum. Og det er klart, at vi i dag er meget langt fra den position, som selv Anders Fogh Rasmussen promoverede tilbage i 2006, hvor religionen skulle ud af det offentlige rum,” siger Niels Valdemar Vinding.
I stedet har vi i dag fået en egentlig kulturkamp, også på europæisk plan, hvor netop kristendom og kristne værdier spiller en central rolle, siger han.
”Her er det blevet mere populært at argumentere for, at de enkelte landes 'ledende kultur' kan have forrang. Samtidig er det afgørende, at hvis det skal være legitimt, så skal det ske i sammenhæng med stærke frihedsrettigheder og ikke med afsæt i en nationalistisk dagsorden, som udelukker dem, der ikke er del af det dominerende kulturelle fællesskab,” understreger Niels Valdemar Vinding.