Vi må skære alle over en kam.
Sådan lyder forklaringen på et nyt forslag, der skal behandles af regionsrådet i Region Syddanmark og kan medføre et forbud mod alle religiøse, politiske og ideologiske symboler på regionens sygehuse. Forslaget er kommet fra Nye Borgerlige samt Liberal Alliance, efter at et ønske fra Dansk Folkeparti om at forbyde hovedtørklæder på sygehusene i november blev afvist med ulovlig forskelsbehandling som begrundelse.
”I de seneste 40-50 år har der i Danmark ikke været tradition for at bære religiøse symboler i det offentlige rum. Nu har vi fået en muslimsk kultur, som bærer det religiøse tørklæde, og derfor har vi brug for et regelsæt på området. Derfor kan vi lige så godt tage hånd om spørgsmålet en gang for alle, så vi ikke forbyder én ideologi og derved kommer ud i smagsdommeri,” siger rådsmedlem fra Liberal Alliance Marianne Mørk Mathiesen om forslaget, som regionsrådet nu undersøger lovligheden af.
Netop argumentet om ikke at forskelsbehandle religioner er også baggrunden for lignende symbolforbud i lande som Frankrig, og det kan også komme til at fylde mere i Danmark.
Det mener Nils Holtug, der er professor ved centre for advanced migration studies på Københavns Universitet og blandt andet forsker i multikulturalisme.
”I Frankrig har man indført forbud, der i princippet rammer alle religioner, selvom de i udgangspunktet handlede om et ønske om for eksempel at fjerne det muslimske tørklæde fra skolerne og burkaen fra det offentlige rum. Forklaringen har været, at det offentlige rum skal være neutralt. I Danmark har vi også set ønsker om at forbyde burkaer og tørklæder på arbejdspladser og sygehuse. Ofte efter et mønster, der starter med en nationalkonservativ tanke om danskhed, der så med tiden omformuleres til en liberal tanke om, at staten skal være neutral. Det gør det muligt at lovgive, uden at lovgivningen diskriminerer mod en bestemt religion,” siger han og nævner som eksempel den lov fra 2009, der forbød dommere at bære religiøse symboler i retten.
”Debatten, der ledte op til den lov, handlede faktisk udelukkende om det muslimske tørklæde. I dag fylder danskhed og islamfrygt meget i samfundet, men vi har samtidig en mere liberal tradition for religionsfrihed end i eksempelvis Frankrig, hvilket gør, at vi indtil videre ikke har set så mange restriktioner af denne art herhjemme.”
Også juraprofessor på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller har fulgt de forskellige lovindgreb mod religiøse symboler og handlinger, der er blevet behandlet i ind- og udland de seneste år.
”Det virker som om, at kampen om det offentlige rum er skærpet. Spørgsmål om servering af leverpostej i dagsinstitutioner og fællesbøn på gymnasier vidner om en symbolkamp.”
Selvom man for nogle år siden fik besluttet, at dommere ikke må bære religiøse symboler, så vurderer Sten Schaumburg-Müller, at et totalt forbud mod symboler vil være problematisk i forhold til den europæiske menneskerettighedsdomstol.
”Dommere har jo en anden rolle end pleje- og sygepersonale, så hvis forbuddet ikke er funderet i praktiske begrundelser, så kan jeg være skeptisk over for, om det kan gå igennem,” siger han.
Forsker ved Institut for Menneskerettigheder Marie Juul Petersen ser det dog ikke nødvendigvis som menneskeretligt umuligt for regionsrådet at få godkendt et forbud mod symboler. Hun henviser til, at Frankrig har fået medhold fra den europæiske menneskerettighedsdomstol i ret vidtgående forbud mod religiøse symboler.
”Men det betyder ikke, at det ikke er problematisk, og i mine øjne er det ikke den rigtige vej at gå. Idéen om et ’religionsneutralt’ rum bygger på en forestilling om, at religion er – eller bør være – noget privat og usynligt. Men for mange mennesker er synlige symboler og praksisser en ganske afgørende del af deres religiøsitet. For dem er et religionsneutralt rum langt fra noget neutralt. Som sådan synes jeg egentlig, det er et meget værdiladet – og ekskluderende – begreb.”
Tilbage i Region Syddanmark er det endnu uvist, hvordan de forskellige regionsmedlemmer kommer til at stemme. Mens næstformand Poul-Erik Svendsen (S) ikke finder forbuddet nødvendigt, vil formand Stephanie Lose (V) vente med at udtale sig, til der er foretaget en juridisk vurdering af, om forbuddet er lovligt.