Politikerne erobrede religionsdebatten i 2007

MEST OMTALT OG CITERET: På trods af at de danske politikere efterlyser mindre religion i det offentlige rum, sad netop denne gruppe tungt på religionsdebatten i 2007. En paradoksal udvikling, påpeger eksperter

Naser Khader blev den overlegne vinder af religionsdebatten i 2007. Allerede tidligere i sin politiske karriere markerede han sig i debatten om religion. Her holder han tale foran en statue af N.F.S. Grundtvig i 2002. –
Naser Khader blev den overlegne vinder af religionsdebatten i 2007. Allerede tidligere i sin politiske karriere markerede han sig i debatten om religion. Her holder han tale foran en statue af N.F.S. Grundtvig i 2002. –. Foto: .

Politikerne i Danmark har mere travlt med at tale om religion i det offentlige rum end både præster, biskopper og religionsforskere.

Sådan tegner billedet sig, hvis man kaster et blik på den religionsdebat, der har udspillet sig i landets store betalingsaviser i det forgangne år.

Kristeligt Dagblad har via artikeldatabasen Infomedia foretaget en gennemgang af aviserne og på den måde kortlagt, hvilke personer der i 2007 har været mest citeret eller omtalt i religionsdebatten. Og man behøver ikke kigge længe på resultatet for at blive klar over, at religionsdebatten i 2007 i allerhøjeste grad tegnedes af politikere.

På top fem indtager lederen af Ny Alliance, Naser Khader, en overlegen førsteplads med 2757 omtaler eller ytringer i det forgangne år. Khader markerede sig i 2007 blandt andet i tørklædedebatten og som Ny Alliances kirkeordfører. Også synspunkter om Enhedslistens Asmaa Abdol- Hamid og efterdønninger af Muhammed-krisen var medvirkende til, at Naser Khader ofte optrådte i medierne. I Kristeligt Dagblads undersøgelse tæller kun de omtaler eller citater med, der har en forbindelse til debatten om religion. Det betyder, at artikler, der for eksempel handler om dannelsen af Ny Alliance eller om Khaders konflikter med Se og Hør, er luget fra.

Ud over Naser Khader tæller top fem Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Søren Krarup, så kommer Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid, efter hende følger den nyudnævnte kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech (V), og endelig ligger Dansk Folkepartis kirkeordfører, Jesper Langballe, som nummer fem. Også sjette- og syvendepladsen indtages af politikere, henholdsvis tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V) og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

For lektor i teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen indeholder statistikken over debattører i religionsdebatten et paradoks, der ikke er til at overse.

Det er jo fuldstændig barokt i betragtning af, at Anders Fogh Rasmussen vil have mindre religion i det offentlige rum og så viser det sig, at det er politikerne selv, der fylder netop det offentlige rum med snak om religion, siger han.

Da Kristeligt Dagblad sidste år undersøgte, hvem der havde domineret religionsdebatten i 2006, så de øverste fem en del anderledes ud, end tilfældet er i år. Øverst lå imam Abu Laban, så imam Ahmed Akkari, daværende kirkeminister Bertel Haarder, biskop Kjeld Holm og biskop Jan Lindhardt.

Ifølge Hans Raun Iversen begyndte politikernes interesse for religion at røre på sig i 2001 efter terrorangrebet på World Trade Center, men den tog for alvor fart i forbindelse med Muhammed-krisen. Og i dag er det altså langtfra usædvanligt, at politikere udtaler sig i religionsdebatten.

Når politikere i stadig større omfang blander sig i religion, er det udtryk for en ny udvikling. Det vurderer Mattias Pape Rosenfeldt, cand.mag. i medievidenskab. Han har undersøgt, hvor meget kristendom og islam gennem de seneste 20 år har fyldt i spalterne hos dagbladene B.T., Jyllands-Posten og Politiken.

For 20 år siden så det ikke sådan ud. Religion er blevet et ekstremt politiseret emne, og dette her mantra, man har med, at religion og politik skal holdes adskilt, det viser sig reelt at være uden indhold. Religion og politik bliver faktisk blandet sammen, påpeger Mattias Pape Rosenfeldt og fortsætter:

I dag er debatten bare vendt på hovedet. Som denne opgørelse peger på, er det ikke så meget religion, der blander sig i politik, men omvendt politik, der blander sig i religionernes sfærer, som vi tydeligt så det under debatten om, hvorvidt det er i orden, at muslimske kvinder går med tørklæde. Det, man kan ønske sig i denne nye situation, er, at politikerne begynder at udvikle mere gennemtænkt politik i forhold til religion, og især minoritetsreligionerne i Danmark.

Religonsdebattens sejrherre anno 2007, Naser Khader (NA) mener dog ikke, at det står så slemt til.

Meget af det, jeg har sagt, kan koges ned til, at jeg går ind for at adskille religion og politik. Det har mange politikere en holdning til, og derfor taler de også om det, siger han.

Når politikerne i højere grad er begyndt at indtage religionsdebatten i medierne, skyldes det hovedsageligt det faktum, at politikere er gode at bruge, når der skal produceres nyheder. Det ved de fleste journalister, og derfor sker det også oftere og oftere, at der lægges en politisk vinkel over religionshistorierne. Det fortæller Stig Hjarvard, medieforsker ved Københavns Universitet.

For journalisterne er politikerne oplagte kilder, når der skal laves nyheder. Især fordi islam er blevet så politiseret i dansk sammenhæng, siger han.

Stig Hjarvard peger på, at der er sket det, han kalder en øget medialisering af religionsdebatten i de senere år: Religion er blevet noget, der i høj grad bliver diskuteret i medierne. Derfor overrasker det ikke medieforskeren, at politikerne er blevet så markante aktører i debatten om religion. Og det overrasker ham heller ikke, at det netop er Naser Khader, der er løbet med førstepladsen.

Khader har fået en nøglerolle, især efter dannelsen af Ny Alliance. Han har også tidligere meldt sig på banen i religionsdebatten, blandt andet i forbindelse med Muhammed-krisen. Derfor bliver det en refleks hos en lang række journalister, at han skal høres, vurderer Stig Hjarvard.

freya@kristeligt-dagblad.dk