Kirkeminister Manu Sareen (R) har flere gange siden tiltrædelsen den 3. oktober sagt, at han er inspireret af den svenske kirke.
Det gælder både i forhold til eventuel vielse af homoseksuelle og en mulig kirkeforfatning for folkekirken. Den svenske kirke, som i 2000 blev adskilt fra staten, har et kønsneutralt vielsesritual, som skal med i kirkens kommende ritualbog.
LÆS OGSÅ:Den frie svenske kirke er blevet partipolitisk
Tanken om en svensk udvikling i dansk kirkeliv kan bekymre Kresten Drejergaard, der biskop i Fyens Stift.
Da den svenske kirke blev skilt fra staten, blev den et interessant sted at etablere sig for politiske partier. Men jeg tror ikke, det går så galt i Danmark. Her taler vi jo ikke om adskillelse, men om en kirkeforfatning, siger han.
I den danske folkekirke var der for år tilbage politiske lister, især for Socialdemokraterne og Venstre, men de er stort set forsvundet fra menighedsrådsvalgene.
I Sverige er de til gengæld svære at komme udenom. Hele den svenske kirkes ledelse ligner et parlament, der er rykket ind i kirken.
Den politiske indflydelse i den svenske kirke er skærpet efter adskillelsen af kirke og stat. Og det handler for det første om, at den kirkepolitiske debat er flyttet fra rigsdagen og ind i kirkens eget forum.
For det andet har Sverigesdemokraternes valg til rigsdagen og til den svenske kirkes ledende organ, Kirkemødet betydet, at kirken også er blevet en del af kulturkampen i Sverige og fører en stedfortrædende og konsekvensløs, samfundspolitisk debat om kirken, siger lektor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg.
Det er i Kirkemødet, at de partipolitiske slag udkæmpes. Socialdemokraterne og Centerpartiet kan stemme alt igennem med et flertal. Kun tre-fire grupper er uafhængige af politik.
Den svenske kirke bliver ikke fri af staten, før kirken også frigøres fra den politisering, den udsættes for nu. Det er, som om parlamentet er flyttet ind i kirken, siger professor i retshistorie ved Lund Universitet Kjell Å Modéer.
Lektor Peter Lodberg synes, at den danske kirkeminister hellere skal rettet blikket mod Norge, hvor kirken er i færd med at ændre sig fra statskirke til folkekirke.
Her er der ingen politiske grupperinger, som vil kontrollere kirken. Kirkeforfatningen i Norge bliver baseret på teologi og kirken selv, ligesom Selskab for Kirkeret har foreslået det i Danmark, siger han.