”Der skal ikke være religiøse forkyndere, der sidder i vores retssale og er med til at dømme folk.”
Retspolitisk ordfører for Socialdemokratiet Trine Bramsen kan i øjeblikket ses på sin Facebook-side i en video foran Københavns Byret på Nytorv i København. Her er budskabet, at imamer ikke skal kunne være nævninge og domsmænd, fordi religiøsitet skal holdes ude af retssalene. Hun forklarer også princippet bag holdningen:
”Der er ikke religion blandet ind i vores retssystem. Og sådan bør det også være.”
Den socialdemokratiske video kommer, efter at Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen åbnede debatten med et spørgsmål til justitsminister Søren Pape (K) om, hvorfor imamer kan være nævninge og domsmænd, når folkekirkens præster ikke kan.
Forude venter en mulig lovstramning fra regeringen, som fastslår, at gejstlige eller religiøse forkyndere som for eksempel imamer i lighed med folkekirkens præster ikke skal kunne være nævninge eller domsmænd.
Men det er en misforståelse af præmisserne for vores sekulariserede samfund, mener lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.
”Det minder nærmest om religionsforskrækkelse, men er samtidig en anklage imod en bestemt religiøs gruppe, imamerne, for at besidde det privilegium at kunne være nævninge og domsmænd i en retssal i modsætning til deres gejstlige kolleger i folkekirken, som på den måde forfordeles uretfærdigt. I virkeligheden er det de færreste imamer, der på den måde kan komme uden om gældende ret,” siger Carsten Bagge Laustsen.
Muslimske gejstlige er ikke eksplicit nævnt i retsplejeloven som en gruppe, der i lighed med folkekirkens præster samt gejstlige i anerkendte trossamfund ikke kan være med til at dømme i en retssal.
Det er dog Kirkeministeriets opfattelse, at de godkendte muslimske trossamfund er omfattet af samme lovs intention. Det fremgår af justitsministerens svar på Martin Henriksens spørgsmål. De fandtes bare ikke på det tidspunkt, hvor bestemmelsen blev indført i retsplejeloven for mange år siden.
”I stedet for at forholde sig sagligt til sagens substans bruges debatten nu som et generelt angreb på imamer, som om de besidder et privilegium, som andre religiøse forkyndere, for eksempel præster i folkekirken, ikke gør,” siger Carsten Bagge Laustsen.
”Ingen kan være uenig i, at religion ikke skal præge vores retssale. Men samfundets sekularitet forudsætter, at man kan skelne mellem den troende status og den borgerlige status. Debatten får det til at lyde, som om grupper i befolkningen, som er bærere af en religion, vil bruge den til at farve deres dømmekraft på en usaglig måde.”
”Budskabet i Tine Bramsens video kommer til at lyde, som om man ikke kan forholde sig til sekulær ret, hvis man er religiøs, i dette tilfælde muslim,” siger Carsten Bagge Laustsen.
Han understreger, at sekularisme ikke betyder, at man ikke må være religiøs, hverken i det politiske felt eller i en retssal.
”Det ville betyde, at du skulle udelukke store samfundsgrupper fra at være nævninge og domsmænd. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af folkekirken. Vi har haft Kristendemokraterne i Folketinget. Debatten får det til at se ud, som om man er fundamentalist, hvis man er religiøs. Det er der en stor portion religionsforskrækkelse i. Hele debatten kører på baggrund af den tænkte situation, at imamer kan blive nævninge og domsmænd, og det er det de færreste, der rent faktisk kan. Det siger noget om, at det for politikerne er vigtigere med symbolpolitik end at diskutere de reelle problemer,” siger Carsten Bagge Laustsen.
Tidligere kriminaldommer Peter Garde vurderede i Kristeligt Dagblad i går, at den nuværende godkendelsesprocedure for nævninge og domsmænd allerede med den gældende lovgivning vil identificere og udelukke radikale imamer fra at få en rolle, der kan give dem afgørende magt i en retssag.