Politisk flertal for billigere gravsteder

Prisstigninger på vedligeholdelse af grave underminerer kirkegårdskulturen, siger Christian Langballe (DF). Der tegner sig nu et borgerligt flertal for at give kirkerne mulighed for at yde tilskud til gravsteder

Der tegner sig et borgerligt flertal for at gøre det muligt for menighedsrådene at yde tilskud til vedligeholdelse af gravsteder.
Der tegner sig et borgerligt flertal for at gøre det muligt for menighedsrådene at yde tilskud til vedligeholdelse af gravsteder. Foto: Christian Lindgren.

De voldsomme prisstigninger for gravsteder, som folkekirken er blevet pålagt, er stærkt utilfredsstillende, mener Dansk Folkepartis Christian Langballe.

Derfor må lovgivningen laves om, mener politikeren, som nu i forlængelse af Kristeligt Dagblads afdækning af de stigende priser for gravstedsvedligeholdelse vil tage sagen op med kirkeminister Bertel Haarder (V).

”For mig at se er tilskud til gravsteder et af de områder, hvor kirkeskatten er givet allerbedst ud. Kirkegårdene har været med til at sikre den stærke kobling mellem folk og kirke, og det er en skam, hvis det nu bliver ødelagt, fordi folk ikke længere har råd. Derfor er vi nødt til at finde en model for, hvordan kirken igen kan yde tilskud til vedligeholdelse,” siger Christian Langballe.

Synspunktet møder opbakning hos de øvrige kirkeordførere i de borgerlige partier. For Liberal Alliances Mette Bock skal folkekirken have mulighed for at disponere anderledes, så det bliver langt billigere at have et gravsted.

”I min familie har vi to gravsteder, men heldigvis er vi fem søskende til at dele udgiften. Det er rasende dyrt. Hvis ikke man efter et langt liv som medlem af folkekirken med betaling af kirkeskat kan vide, at efterkommerne kan få et gravsted til overkommelig pris, er prioriteringerne forkerte,” siger hun.

Også Venstres Carl Holst bakker op om forslaget ud fra devisen om mindst muligt bureaukrati, mest muligt selvstyre i kirken.

”Jeg er umiddelbart positiv, fordi vejen frem for folkekirken er mest muligt selvstyre til det enkelte menighedsråd. Så må vi se på, hvordan det lovgivningsmæssigt kan strikkes sammen, men vi har brug for at give maksimal frihed til sognene, så de kan prioritere at gøre gravsteder billigere, hvis det er sådan, de ønsker at prioritere,” siger Carl Holst.

Dermed tegner der sig et borgerligt flertal for at gøre det muligt for menighedsrådene at yde tilskud til vedligeholdelse af gravsteder, da også De Konservatives kirkeordfører, Naser Khader, bakker op.

Socialdemokratiet, som traditionelt har indgået i større aftaler om folkekirkens økonomi, vil også gerne kigge på forslaget, men peger samtidig på behovet for en bred offentlig debat om kirkens prioriteringer. Det siger Karen J. Klint, som også er formand for Folketingets kirkeudvalg.

”Vi mener også, at kirken skal have øget selvbestemmelse. Og jeg har forståelse for kritikken af de takststigninger, der er kommet på kirkegårdene.”

”Men det er noget, der bør gøres til genstand for en bredere debat mellem kirke og befolkning om kirkens økonomi, udligning og så videre, så små sogne også har råd til en pæn kirkegård. Måske et godt tema i det forestående menighedsrådsvalg,” siger Karen J. Klint.

Også fra kirkeligt hold er der opbakning til, at menighedsrådene lokalt får større frihed til at prioritere sine midler, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

”Vi vil godt være med til at se på, om man kan ændre lovgivningen, så en større del af vedligeholdelsesarbejdet kan finansieres af menighedsrådenes budgetter, hvis det er sådan, man ønsker at prioritere lokalt. Det er glimrende med øget frihed, fordi der kan være forskellige ønsker til, hvordan man vil bruge kirkeskattemidlerne rundtom i landet. I dag er der begravelseskapacitet til 55 millioner mennesker, og det er nok lige i overkanten. Derfor er vi også nødt til at se på den langsigtede udvikling af kirkegårdene, se de svarer bedre til tidens behov.”

Onsdag mødes alle partiers kirkeordførere med kirkeministeren, hvor priser på gravsteder vil være blandt emnerne.