Løsningen på problemet med præstemangel bliver ikke at lave en tillægsuddannelse, som et udvalg med blandt andre biskopper foreslog i september. Efter at have læst udvalgets rapport er et flertal i Folketinget nemlig ikke overbevist om, at problemet er så akut, at man skal gribe ind med lov.
Derfor oplyser kirkeordførere fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og De Konservative nu, at de ikke vil stemme for et eventuelt lovforslag om at lade personer med en anden universitetsuddannelse end teologi søge præstestillinger, hvis de tager en tillægsuddannelse.
Karen Klint (S) er en af de kirkeordførere.
”Vi er ikke parate til at stemme for en ekstra uddannelse. Vi synes, at der er mange andre ting, man kan afprøve først som for eksempel at forbedre arbejdsforholdene for præster,” siger hun.
Dansk Folkeparti, De Radikale og De Konservative føler sig heller ikke overbeviste om nødvendigheden af en tillægsuddannelse efter at have læst rapporten fra udvalget, der blev nedsat i 2016. I stedet opfordrer de til, at man eventuelt gør mere brug af den eksisterende ordning, hvor ikke-teologer kan blive præster via den såkaldte paragraf 2-ordning.
Det skuffer biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen, som har siddet med i det udvalg, der har udarbejdet rapporten og anbefalingen om at oprette en tillægsuddannelse i teologi for ikke- teologer.
”Jeg undrer mig over, at der ikke er opbakning og bliver en smule bekymret på folkekirkens fremtids vegne. For med en tillægsuddannelse ville der være mulighed for at fastholde et højt akademisk niveau blandt præster, samtidig med at vi ville få gjort noget ved problemet med præstemangel,” siger han.
Ifølge biskoppen er der ikke tvivl om, at præstemangel er et problem, der skal gøres noget ved nu.
”Men hvis ordførerne ikke er overbeviste om det, kan det godt være, at vi ikke har været gode nok til at dokumentere det set i bagklogskabens klare lys. Jeg har netop været til et orienteringsmøde om en ledig stilling, hvor der kun var én ansøger. Og det er altså i Aarhus Stift, hvor vi slet ikke er lige så hårdt ramt som for eksempel Aalborg og Viborg Stift,” siger han.
At politikerne forkaster udvalgets ønske om en tillægsuddannelse, er et nederlag for ikke mindst biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd, der har været mest synlige i debatten om præstemangel, mener professor emeritus i teologi Viggo Mortensen.
Biskopperne og landsforeningen repræsenterer de små sogne i landområderne, hvor der er størst problemer med at få ansøgere til ledige præstestillinger, men der er formentlig også en anden årsag til ønsket om en tillægsuddannelse, mener han.
Viggo Mortensen formoder nemlig, at en eventuel tillægsuddannelse ville blive administreret af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), der i dag laver forskning og tilbyder efteruddannelse. Og hvis FUV skulle få ansvaret for en tillægsuddannelse, ville folkekirken i højere grad end i dag få kontrol over, hvordan præster bliver uddannet.
”Folkekirken har de seneste år fået et mere distanceret forhold til universiteterne, mens det folkekirkelige FUV har fået flere midler og kompetencer. Og det er da klart, at man gerne vil have FUV til at uddanne præster, for så har man mere indflydelse på, hvem der kommer ud og søger præstestillingerne,” siger han.
Søren Abildgaard, der er formand i Landsforeningen af Menighedsråd, afviser dog, at ønsket om en tillægsuddannelse skulle være et strategisk forsøg på at få mere indflydelse på teologiuddannelserne.
Og han er heller ikke enig i, at det skulle være noget stort nederlag for foreningen, at politikerne ikke bakker op om forslaget.
”Forslaget om en tillægsuddannelse er bare ét element blandt flere, vi har fremhævet, som kunne afhjælpe problemet med præstemangel. Personligt har jeg i højere grad hældt til de elementer, der handler om, at folkekirken skal være mere synlig blandt teologistuderende og skabe mere attraktive embeder,” siger han.
Kirkeminister Mette Bock (LA) vil ikke sige, om hun nu dropper at fremsætte lovforslaget, som et politisk flertal i så fald ville være imod.