I hjørnet af et maleri i Skovlunde Kirke ser man en kvinde sparke til en sort mand. Ingen havde skænket denne detalje på kunstnerens Erik Hagens’ kirkeudsmykning nogen særlig opmærksomhed, men det ændrede sig, da kunstneren gav et interview i Kristeligt Dagblad i sidste måned. Her sagde Erik Hagens nemlig, at figuren er en karikatur er Venstres næstformand, Inger Støjberg, som han er stærkt uenig med på grund af hendes virke som udlændinge- og integrationsminister i den forhenværende regering.
Udtalelsen kom bag på mange og blev mødt med kritik af præster, teologer og en biskop, der pointerede, at kirken ikke bør udstille partipolitiske budskaber. Mest kom det dog bag på menighedsrådet, lyder det i en redegørelse fra dette til biskop over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel. Menighedsrådet havde aldrig hørt denne udlægning, før maleriet kom op at hænge og ville aldrig have bestilt et værk, der udstiller en navngiven person, lød det. Det har Lise-Lotte Rebel valgt at tage til efterretning og gør derfor ikke mere ved sagen.
”Menighedsrådet har handlet i god tro og har ikke på noget tidspunkt hørt, at der skulle være tale om en navngiven person på maleriet. Den redegørelse har jeg taget til efterretning,” siger hun.
Efter Erik Hagens’ interview i Kristeligt Dagblad problematiserede biskoppen den skik at have politiske værker i en kirke. Hun meldte derfor ud, at hun ville gå ind i sagen. Efter nu at have modtaget menighedsrådet redegørelse er der imidlertid ikke mere at stille op for biskoppen, siger hun.
”Jeg har undersøgt sagen hos stiftets jurister. Og det viser sig, at det udelukkende er menighedsrådene, der har kompetence til at bestemme over kirkekunst. Som biskop kan jeg ikke uden videre gå ind og kræve, at de fjerner det,” siger biskoppen, som tilføjer, at det nu må være menighedsrådets opgave at overbevise kirkegængerne om, at det ikke er en kritik af Inger Støjberg, der hænger i Skovlunde Kirke.
”Menighedsrådet mener, at det er en efterrationalisering af kunstneren, når han pludselig siger, at en figur på maleriet er en navngiven politiker. Det er vigtigt, at de også får overbevist kirkegængerne om det. For kirken skal forkynde, at pilen peger på os selv og ikke andre. Det mener de også i Skovlunde,” siger hun.
Men de burde ikke lade maleriet i sin nuværende form blive hængende, mener Carsten Mulnæs, sognepræst i Lillerød Sogn på Sjælland og formand for tænketanken Eksistensen. Han mener ikke, at partipolitiske budskaber hører til i en kirke, og derfor burde menighedsrådet have fået kunstneren til at lave værket om.
”Naturligvis bestemmer menighedsrådet selv kunsten i kirken. Det er folkekirkens lokale demokrati. Men vi er mange, der deler biskoppens oprindelige forbløffelse over, at en navngiven person kan blive hængt ud i en kirke ved hjælp af kirkekunsten. Det er under niveau for både kunstneren, der har kompromitteret sig selv, og kirken. Når kunstneren melder ud, at der er tale om en karikatur af en politiker på maleriet, burde menighedsrådet bede ham tage det ned og lave den detalje om. Jeg kan ikke forstå, at de vil lade det hænge,” siger han.
Teologen Lisbeth Smede-gaard Andersen har svært ved at se det smarte i, at en biskop ikke kan stille noget op over for kirkekunst, hvis det er nødvendigt.
Hun har skrevet bøger om moderne dansk kirkekunst og har tidligere udtalt sig kritisk om, at det pågældende værk indeholder partipolitisk polemik.
”Hvis det virkelig er tilfældet, at en biskop ikke kan stille noget op, når det gælder kirkekunst, rejser det en række spørgsmål. For der må trods alt være en grænse for, hvad man kan hænge op i en kirke. Jeg synes, det er problematisk, hvis kirken skal stille sine vægge til rådighed for kunst med partipolitiske budskaber, der kan få almindelige kirkegængere til at føle sig uvelkommen i kirkerummet,” siger hun.
Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få fat i Skovlunde Sogns menighedsrådsformand, Lars Green Bach.8