Politisk korrekthed kan være en stopklods for åndsfriheden. Og den findes overalt, både på venstre- og højrefløjen. Det mener Kasper Lippert-Rasmussen, der fremhæver to eksempler på, hvordan begge fløje er med til at bremse åndens frihed ved at holde fast i forskellige udlægninger af vores fælles virkelighed. Det ene er den danske indvandrerdebat. Det andet handler om vores behandling af tyske flygtninge efter Anden Verdenskrig.
Som filosof, dr.phil. og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet mener Kasper Lippert-Rasmussen helt generelt, at vi altid skal tjekke de holdninger, vi selv har – og samtidig undersøge, om det nu kunne være, at de argumenter, vi ikke lige bryder os om, måske alligevel rummer en sandhed. Ellers er vi selv med til at bremse den frie debat og dermed åndens eller tankens frihed.
Men i forhold til indvandrerdebatten oplever han ikke altid, at det er tilfældet.
”Især venstreorienterede synes, at det stiller indvandrere i et dårligt lys, hvis man taler om udbredelsen af kriminalitet i netop den gruppe. De vil helst undgå at omtale det. Men på den måde er man jo med til at mindske muligheden for en åben debat.”
Det samme gælder historieskrivningen efter Anden Verdenskrig. Her har især højrefløjen haft et ønske om at udelade dele af virkelighedens hændelser, mener han.
”Ønsket har fra den side været at give et meget positivt billede af Danmark, ikke mindst som landet, der hjalp jøderne med at flygte til Sverige. Og i den fortælling har det derfor været ubelejligt at fortælle om vores dårlige behandling af de tyske flygtninge fra især Østpreussen, der kom hertil efter krigens afslutning. Men ved at udelade den side af historien er man også med til at begrænse den frie debat, fordi der så er sandheder, man ikke må sige.”
Det, der ifølge Kasper Lippert-Rasmussen især springer i øjnene, er, at ikke engang fakta eller empiri kan få folk på henholdsvis den ene eller anden fløj til at ændre holdning.
”Hvis vi for eksempel har data, der kan enten af- eller bekræfte, hvorvidt der er mere kriminalitet blandt indvandrere end blandt ikke-indvandrere, så burde der jo være et facit, vi kunne være enige om. Men sådan er det ikke. For empirien bliver også brugt ud fra, hvilke holdninger vi i forvejen har,” siger han.
En af forklaringerne finder han blandt andet i den gruppedynamik, som præger mange af vores meninger og synspunkter i det hele taget.
”Gennem vores holdninger signalerer vi, hvilke grupper vi tilhører. Og nogle mennesker har et meget stærkt behov for at have et tydeligt tilhørsforhold og afgrænser sig dermed også i forhold til andre grupper. Jeg kan kende det fra min egen omgangskreds, hvor det for eksempel ikke er velset at have holdninger, som også deles af Dansk Folkeparti. Hvis man er enig i et af deres synspunkter, så skal man virkelig forklare sig omkring det ene punkt og nærmest forsage alle deres øvrige holdninger. Det er igen et eksempel på, at åndsfriheden er truet af de såkaldt ’rigtige holdninger’.”
Der er dog også områder, hvor politisk korrekthed kan være berettiget, lyder det fra Kasper Lippert-Rasmussen:
”Jeg tror, at vi faktisk alle sammen allerede er filtret ind i den politiske korrekthed i forhold til det sprog, vi anvender. For eksempel hedder det ikke længere ’evnesvag’ men ’mentalt handicappet’, og de færreste af os bruger ordet ’neger’ i dag. Men det er en glidende udvikling i sproget, som vi derfor ikke er så bevidste om. Og den udvikling kan have sin berettigelse, fordi der er tale om udsatte grupper, som vi ikke ønsker at omtale på en stødende måde.”
På spørgsmålet om, hvordan man måske selv kan blive bedre til at opdage en resistent politisk korrekthed hos sig selv, svarer professoren:
”Man kan jo altid stille sig selv spørgsmålet: Kunne der være noget om det, den anden siger? Det er et spørgsmål, man ikke altid rejser over for sig selv, hvis det kommer fra en part, man helst ikke vil identificere sig med. Og endelig vil jeg sige, at vi måske heller ikke altid bør være åbne og undersøgende over for andre holdninger – det gælder for eksempel de nazistiske, hvor en automatisk lukken af kan være den helt rette handling.”