Politisk pres på udenrigsministeren i sag om udvist præst

Tyrkiet skal afkræves en forklaring på, hvorfor en færøsk præst, der i flere år har arbejdet i landet, nu er nægtet indrejse, lyder det fra flere ordførere

Flere politikere lægger nu pres på udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) for at få en afklaring på Tyrkiets udvisning af en færøsk præst.
Flere politikere lægger nu pres på udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) for at få en afklaring på Tyrkiets udvisning af en færøsk præst. Foto: Wiktor Dabkowski/Polfoto.

Flere politikere lægger nu pres på udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) for at få en afklaring på Tyrkiets udvisning af en færøsk præst.

Præsten, som er dansk statsborger, har i fire år boet i Tyrkiet og arbejdet for en kristen menighed i landet. Men da han i sidste uge landede i Istanbul, blev han som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går nægtet indrejse af de tyrkiske myndigheder med ”offentlig sikkerhed” som begrundelse.

Den færøske præst vil ikke stille op til interview, men har fortalt Magni Arge, stedfortrædende folketingsmedlem for Færøernes Republikanske Parti Tjóðveldi, om forløbet.

”Han fik ikke klar besked om, hvad han havde gjort. Men under forhøret kunne han høre, at de tyrkiske myndigheder kendte til hans arbejde i den kristne menighed og vidste, at han havde rejst rundt i landet og haft kontakt med kristne lokale. Derudover vidste de, at han har deltaget i frivilligt arbejde blandt syriske flygtninge,” siger Magni Arge, som i fredags bad udenrigsministeren om at gå ind i sagen.

Anders Samuelsen er på ferie, men Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener helt klart, at ministeren skal kræve en forklaring fra de tyrkiske myndigheder.

”Vi taler her om en sag, der desværre synliggør den negative udvikling, vi ser i Tyrkiet. Der slås hårdt ned på anderledes idéer end dem, den tyrkiske regering anerkender. Vi må stå vagt, når danske statsborgere bliver klemt, og vi må også kunne forlange, at den tyrkiske regering kommer med en bedre forklaring på en udvisning end ’rigets sikkerhed’. Jeg vil selv rejse sagen for udenrigsministeren efter hans ferie,” siger han.

Også Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, vil have klarhed.

”Hvis ikke udenrigsministeren af egen drift undersøger sagen, kommer han til at gøre det på vores foranledning. Enten via skriftlige spørgsmål eller samråd. Når danskere begrænses i deres rejsemulighed, må vi havde udredt, hvad der er op og ned. Der kan jo være en god grund, men umiddelbart lyder det underligt at nægte en præst i rigsfællesskabet indrejse.”

De seneste måneder har der været flere eksempler på, at amerikanere, der har boet i Tyrkiet i mange år og været tilknyttet kristne menigheder eller hjælpeorganisationer, er blevet udvist eller nægtet indrejse på grund af ”rigets sikkerhed”. For Deniz Serinci, forfatter, journalist og ekspert i tyrkiske forhold, er det derfor heller ikke overraskende, at den færøske præst er endt på Tyrkiets sorte liste. For selvom der formelt set er religionsfrihed i det muslimske Tyrkiet, har myndighederne efter det fejlslagne kupforsøg sidste år strammet grebet om religiøse minoriteter.

”Der bliver slået hårdt ned på alle, der betragtes som værende i opposition til regeringen. Efter undtagelsestilstanden i landet kan mange ikke komme ind i landet igen, selvom de har været der i mange år. Det gælder både kristne, og journalister,” siger Deniz Serinci.

Særligt kristne præster med politisk kritik gennemgår en hård tid i Tyrkiet.

”Det gælder armenske præster, der ytrer sig kritisk om det armenske folkemord, græske præster, der taler om det anstrengte forhold mellem Grækenland og Tyrkiet, og det gælder præster, som taler om tidligere kristne kirker, der laves om til moskéer,” siger Deniz Serinci, som understreger, at han kun ved lidt om den konkrete sag.

DF’s næstformand og udenrigsordfører, Søren Espersen, maner dog til besindighed.

”Rent principielt er det ethvert lands ret at sige nej til præsters indrejse uden at give en forklaring på det. Det vil jeg aldrig kritisere. Derfor kan man godt gå under radaren og forsøge at få en forklaring fra Tyrkiet. Men det er også vigtigt at understrege, at vi ikke ved, hvad der ligger bag,” siger Søren Espersen.

Det har ikke været muligt at få yderligere oplysninger fra Udenrigsministeriets Borgerservice eller den tyrkiske ambassade i København.