Prøv avisen

Politisk støtte til folkekirken tipper mod højre

Oppositionen har flest folkekirkemedlemmer blandt deres MF'ere Foto: Søren Bidstrup Denmark

Folketingets tilknytning til folkekirken afspejles til en vis grad stadig i historiske politiske forskelle såsom højrefløjens kirkestøtte over for venstrefløjens religionskritik. Men selv i de røde regeringspartier er flertallet af politikere i dag medlem af kirken

Ser man på de politiske partiers historie, er billedet ret klart.

Højrefløjen hylder Gud, konge og fædreland, mens venstrefløjen fnyser ad folkekirken og reciterer den marxistiske parole om, at religion er opium for folket.

Et kig på de to politiske fløjes antal af folkekirkemedlemmer viser da også, at der er markante forskelle. Mens den borgerlige opposition ifølge Kristeligt Dagblads rundspørge blot har ét folketingsmedlem, der ikke er medlem af folkekirken, er antallet af ikke-medlemmer blandt regeringspartierne og støttepartiet Enhedslisten oppe på 27.

LÆS OGSÅ: "Jeg ved faktisk ikke, om jeg har en tro."

Folkekirken har altså væsentlig større opbakning på den borgerlige fløj end blandt regeringspartierne. Men billedet er ikke sort-hvidt. For omvendt er der på venstrefløjen stadig tale om et klart flertal af folkekirkemedlemmer. Og selv på den yderstre venstrefløj betaler politikere som Enhedslistens Per Clausen gladelig skat til folkekirken.

Konklusionen er, at de ideologiske forskelle mellem fløjene stadig har betydning men den betydning skal ikke overdrives. Det fastslår professor i statskundskab ved Københavns Universitet Ole Wæver, som forsker i religion og politik.

Det er klart, at der stadig er anti-­religiøse impulser på venstrefløjen, og det kan være en del af forklaringen på, hvorfor cirka en tredjedel ikke er medlem af kirken. Men det kan lige så godt skyldes, at man er troende, men samtidig modstander af kirkeordningen.

Det er længe siden, at Socialdemokraterne brød med den antireligiøse tradition, og for SF og Enhedslisten har kritik af kirken aldrig været særligt centralt. Derfor er der masser af manøvreplads på venstrefløjen til, at den enkelte politiker selv kan forholde sig til tro, siger han.

Når den borgerlige fløj på den anden side slutter så massivt op om folkekirken, handler det givetvis for nogle medlemmer om politisk opportunisme og ønsket om at bevare traditionen snarere end egentlig religiøs tro, vurderer Ole Wæver.

Ud fra en almindelig statistisk betragtning er der ingen grund til at tro, at borgerlige politikere er mere kristne end andre tilsvarende danskere. I et sammenligneligt udsnit af befolkningen, der stemmer borgerligt og har samme sociale profil, er der markant færre, der er medlem af folkekirken. Så medlemskab blandt politikerne handler sandsynligvis mere om, at man bakker op om traditionen og gerne vil have sine papirer i orden i forhold til karrieren. Se bare den nye kirkeminister, der fik problemer, fordi han havde overvej-et at melde sig ud, siger Ole Wæver.

Han henviser til kirkeminister Manu Sareens (R) forklaringsproblemer, da det kom frem, at han kort tid inden ministerudnævnelsen var tæt på at melde sig ud af folkekirken.

De Radikale, som tidligere har lagt mandater til borgerlige regeringer, men nu er del af en rød regering, har altid været splittede omkring kirkespørgsmålet, fortæller Jørgen Carlsen, idéhistoriker og forstander på Testrup Højskole.

De Radikale har rødder i fritænkerbevægelsen med et åndeligt bagland af aristokratiske radikale som Georg Brandes, der ikke bare var ateist, men militant anti-kirkelig. Samtidig er det karakteristisk, at vi har haft en radikal kirkeminister (Margrethe Vestager, red.), og der er masser af radikale, som også er præster. Der har altid været en frihed inden for partiet til at dele sig efter anskuelser, siger han.

Kigger man på de politiske fløjes holdning til forholdet mellem stat og kirke, er der her en klar kobling til antallet af folkekirkemedlemmer i partierne.

På den borgerlige fløj, hvor næsten alle er medlem af folkekirken, står man hårdnakket fast på at bevare det stærke bånd mellem Folketinget og folkekirken.

Blandt regeringspartierne, hvor en tredjedel altså ikke er medlem af folkekirken, er der omvendt et klart ønske om at løsne båndet.

Det fremgår af en række interview, Kristeligt Dagblad for nylig lavede med partiernes kirkeordførere. Undtagelsen her er Liberal Alliance, hvor næsten alle politikere er folkekirkemedlemmer, men samtidig arbejder for, at folkekirken får sin egen forfatning.

Ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet Tim Knudsen er der tale om et ideologisk efterslæb hos politikerne, snarere end at de tilpasser deres religiøse ståsted efter partilinjen.

Mit gæt er, at der stadig er noget ældre ideologisk gods, der præger politikerne. Partidisciplinen er ikke længere så afgørende, at man retter ind efter partiets linje, siger han.

Samlet set viser Kristeligt Dagblads rundspørge, at 82 procent af folketingspolitikerne er medlem af folkekirken mod 80 procent i befolkningen. Ifølge Tim Knudsen er det kun godt for demokratiet:

Det er positivt set i forhold til, at politikerne skal repræsentere befolkningen. Godt nok er der vel en lille underrepræsentation af muslimer. Men det er ikke muligt fuldstændigt at gøre Folketinget til en afspejling af befolkningen på alle parametre. Hvis det afspejlede så godt som på folkekirkeområdet på alle punkter, ville der nok ikke være behov for at diskutere, om Folketingets sammensætning er for skæv. Den er langt skævere uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt.

Også lektor i teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen peger på, at muslimer ikke er repræsenteret i Folketinget:

Muslimer udgør cirka fire procent af befolkningen og har jo langtfra syv-otte af pladserne i Folketinget, siger han.

Ifølge Hans Raun Iversen adskiller folketingsmedlemmer sig fra resten af befolkningen ved at være meget velovervejede omkring folkekirken. Der kan ligge en religiøs og kirkelig interesse i at melde sig ud som senere i livet kan føre til, at man træffer en ny afgørelse, mener han.

Der er tale om meget engagerede mennesker, som tager deres eget liv alvorligt. Det kan erfaringsmæssigt være baggrunden for, at man på et tidspunkt ikke er medlem af folkekirken. Men det kan også let være, at netop de samme mennesker senere melder sig ind. Mit gæt er, at halvdelen af de socialister og radikale, der ikke er medlem i dag, nok skal blive det engang, siger Hans Raun Iversen.

Om andelen af Folketingets folkekirkemedlemmer ændrer sig i fremtiden, er uvist. Men faktum er, at medlems­andelen på Christiansborg ligner andelen blandt befolkningen. Og her er medlemstallet dalet de seneste mange år. For 10 år siden betalte 85 ud af 100 danskere kirkeskat, mens det i dag kun gælder 80 ud af 100.