Prøv avisen

Der er politisk strid om obligatorisk kristendomsfag i skolerne

At der er et eller andet i gære omkring kristendomsundervisningen, er der dog bred enighed om. Der er forhandlinger i gang, men diskussionen er strandet ved navnet. Arkivfoto. Foto: Sonny Munk Carlsen

Siden 1975 har det været muligt for skoleelever at blive fritaget for faget kristendomskundskab. Netop nu forhandler politikerne om at gøre faget obligatorisk, men en forhastet udmelding fra De Konservative forringer muligheden for en aftale

Der kan være en historisk forandring for faget kristendomskundskab undervejs.

Men de igangværende forhandlinger om at faget gøres obligatorisk kan have lidt et alvorligt knæk, efter at De Konservative tirsdag eftermiddag udsendte en jublende pressemeddelelse om, at folkeskoleforligskredsen var blevet enige om, at det ikke længere vil være muligt at blive fritaget for faget af religiøse årsager.

”Det er en vigtig politisk sejr for de danske værdier,” udtalte Anders Retz Johansson, undervisningsordfører for De Konservative, som også over for Kristeligt Dagblad udtalte, at der var enighed blandt partierne bag folkeskolereformen om at gøre faget obligatorisk.

Problemet var bare, at ingen af de øvrige partier kunne genkende udlægningen fra De Konservative.

”Jeg tror ikke, at det gavner De Konservative som forhandlingspartnere, og grundlæggende er det dårlig stil,” siger liberal debattør og radiovært Jarl Cordua.

Men at der er et eller andet i gære omkring kristendomsundervisningen, er der dog bred enighed om. Der er forhandlinger i gang, men diskussionen er strandet ved navnet.

Og med De Konservatives lynudmelding om fagets mulige ændring risikerer forhandlingerne ligefrem at bryde sammen, siger flere af de berørte partiers undervisningsordførere til Kristeligt Dagblad.

Mens Socialdemokraterne og SF ønsker at ændre fagets navn til religion, er det en mærkesag for De Konservative og Dansk Folkeparti, at faget beholder navnet kristendomskundskab, og at det gøres obligatorisk. Siden 1975 har det været muligt at blive fritaget for faget. Venstres og De Radikales nuværende position er ikke kendt.

Ifølge Jarl Cordua er det dårligt politisk håndværk af De Konservative at melde ud om enighed i forligskredsen, når de øvrige partier ikke er klar til det samme. Særligt fordi det kan svække partiets sag omkring det omstridte fag.

”Det kan betyde, at de må bøje sig andre steder i en aftale om faget, når partiet bralrer op om forhandlingerne, før der er slået søm i. I virkeligheden viser det, hvor presset De Konservative er, og konsekvensen er, at andre partier ikke tør diskutere med partiet i et fortroligt rum,” siger Jarl Cordua.

Juraprofessor Ditlev Tamm , der selv er konservativ, er imidlertid knap så kritisk.

Han har tidligere efterlyst stærke konservative meldinger på blandt andet undervisningsområdet.

”Derfor synes jeg, at det er helt naturligt med holdninger om samfundets åndelighed, og jeg ser gerne, at kristendomsundervisningen bliver obligatorisk, da faget ikke forkynder kristendom, men blot præsenterer eleverne for nogle grundlæggende danske værdier,” siger Ditlev Tamm, som heller ikke er sikker på, at partiet har skadet sin sag ved at markere sig offensivt i medierne.

”Ofte, når et parti kommer ud med sådan en melding, så viser det sig jo, at der er noget om snakken, og at man blot vil afsøge de andres holdninger,” siger Ditlev Tamm.

Det er også helt naturligt, at De Konservative ønsker at markere sig i den tilbagevendende diskussion om kristendomsundervisning i folkeskolen. Det siger lektor Brian Arly Jacobsen, der forsker i religion og politik ved Københavns Universitet.

”Den værdipolitiske diskussion vejer tungt i offentligheden i øjeblikket. Det samme gør integrationsspørgsmål. Her ses kristendomskundskab af visse partier som et fag, der kan integrere udlændinges børn i specifikke danske værdier. Dermed kan De Konservative og de øvrige partier, der måtte ønske en løsning, se faget som en måde at gennemføre en hård kurs, som handler om at integrere ved hjælp af grundlæggende danske værdier,” siger Brian Arly Jacobsen.

Han påpeger, at der over sommeren har været positive tilkendegivelser fra blandt andre undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) og flere andre partiers undervisningsordførere i forhold til at gøre kristendomsundervisningen obligatorisk. Striden står derfor primært om fagets navn, religion eller kristendomskundskab.

”Derfor bliver det svært at nå til enighed. I selve navnet ligger hele budskabet om faget, og selvom det ikke betyder, at man skal blive kristen, hvis det obligatoriske fag hedder kristendomskundskab, så vil der stadig være modstand mod det fra de røde partier,” siger Brian Arly Jacobsen.