Politisk tiltag om forfulgte religiøse minoriteter får positiv modtagelse

Regeringen afsætter to millioner kroner årligt til et nyt kontor i Udenrigsministeriet, der skal få problemer med forfølgelse af religiøse minoriteter på dagsordenen. Det er gode nyheder, lyder det fra kirkelige organisationer

”Vi har diskuteret, hvordan vi kan fremme beskyttelsen af kristne minoriteter og andre religiøse minoriteter rundt om i verden. Vi prioriterer nu i finansloven to millioner kroner om året til denne indsats,” siger Anders Samuelsen ved et pressemøde i Udenrigsministeriet.
”Vi har diskuteret, hvordan vi kan fremme beskyttelsen af kristne minoriteter og andre religiøse minoriteter rundt om i verden. Vi prioriterer nu i finansloven to millioner kroner om året til denne indsats,” siger Anders Samuelsen ved et pressemøde i Udenrigsministeriet. . Foto: Tor Birk Trads/ritzau.

For første gang siden den borgerlige regering for omkring to år siden skrev i regeringsgrundlaget, at den ville beskytte forfulgte kristne, afsættes der nu et millionbeløb til formålet.

Via den kommende finanslov går der to millioner kroner til en særlig afdeling i Udenrigsministeriet, der skal sætte forfølgelse af religiøse minoriteter på dagsordenenen. Det understreger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) efter et møde med Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og en række trosbaserede organisationer og eksperter på området. Dermed bekræfter han det politiske tiltag, som Kristeligt Dagblad beskrev onsdag. 

”Vi har diskuteret, hvordan vi kan fremme beskyttelsen af kristne minoriteter og andre religiøse minoriteter rundt om i verden. Vi prioriterer nu i finansloven to millioner kroner om året til denne indsats,” siger Anders Samuelsen ved et pressemøde i Udenrigsministeriet, hvor han forklarer, at den nye afdeling særligt skal fokusere på Mellemøsten og Nordafrika.

Nyheden om oprettelsen af kontoret glæder Birger Nygaard, sekretariatschef hos Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Han ser det som en invitation til, at der bliver gjort mere på området.

”Der er behov for, at problemstillingen bliver forankret i ministeriet, så det ikke løber ud i sandet. Vi har at gøre med en langstrakt problemstilling, og derfor er der brug for, at arbejdet får en mere permanent karakter. Det kan oprettelsen af et egentlig kontor være med til at sikre,” siger Birger Nygaard og tilføjer, at målet nu er, at der ikke går partipolitik i kontoret, så det bliver lukket igen ved næste regeringsskifte.

Også hos paraplyorganisationen Dansk Missionsråd er man positiv over for regeringens udspil.

”Det er gode nyheder for verdens forfulgte, at den danske regering for alvor tager fat på problematikken med tros- og religionsfrihed,” skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Optimismen skyldes også, at finanslovsforslaget vil inkludere en øget støtte for 6,7 millioner kroner til Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. Forøgelsen handler ifølge regeringen om at styrke de trosbaseredes organisationers muligheder for at arbejde mere målrettet med beskyttelse af religiøse minoriteter.

Oprettelsen af en særlig afdeling med fokus på religionsforfølgelse er i høj grad den konservative kirkeordfører Naser Khaders kæphest. Han har i flere år talt for en sådan tilføjelse til Udenrigsministeriet, og derfor var han også en glad mand i dag. 

”Nu sender vi et budskab om, at vi tager emnet meget, meget alvorligt, når vi mødes med regeringer og regimer, der undertrykker kristne og andre minoriteter. Det kunne for eksempel være i mødet med regeringslederen i Egypten, hvor kirker bliver brændt ned, eller i Pakistan, hvor man kan opfordre til at afskaffe blasfemiparagraffen. Så selvom det her ikke stopper forfølgelse af kristne, er det et godt udgangspunkt for at arbejde videre,” siger Naser Khader.

Og der kan være noget fornuftigt i at oprette et kontor, der kan samle troværdig dokumentation om problemet, siger adjunkt Andreas Bandak, der forsker i Syriens kristne ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.

”Der er mange forskellige foreninger med særinteresser, der fokuserer på kristnes rettigheder. I det lys kan der være ræson i, at dokumentationen kommer væk fra det foreningsprægede fokus, så det står klarere, hvornår noget er rygter, og hvornår noget er mere håndfast viden,” siger han.

Samtidig understreger han, at der allerede findes dokumentationscentre for religionsfrihed på både EU- og FN-niveau. Derfor bør det danske kontors fokus være, hvordan det sikrer et godt samarbejde med de instanser, hvis det ikke bare skal ende med dobbeltarbejde.