Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Præst kræver økologisk dyrkning

En kirke nær Aarhus har siden midten af 1980'erne stillet krav om, at dens forpagtede jord kun må dyrkes økologisk. Danmarks Naturfredningsforening mener også, at kirkerne har et ansvar Foto: Søren Skovborg

Elsted Kirke ved Aarhus har siden 1980erne krævet, at dens jord dyrkes økologisk. Også Danmarks Naturfredningsforening mener, at kirken bør gå foran med et godt eksempel

"Vi har fået jorden betroet, og det skal vi kunne gøre med den bedste samvittighed. Både som kirke og som institution har vi en forpligtelse."

Det siger sognepræst ved Elsted Kirke, Annelise Søndengaard, ifølge DR Østjylland.

Siden midten af 1980erne har hun og menighedsrådet fra Elsted Kirke ved Aarhus stillet krav til den landmand, som forpagter kirkens 10 hektar jord: Jorden skal drives økologisk.

LÆS OGSÅ:
Kirken er en af de største miljøsyndere

Denne holdning er fuldt i tråd med, hvad Danmarks Naturfredningsforening mener. De opfordrer nu de danske menighedsråd til, at al præstegårdsjord, som er forpagtet ud til landmænd, skal være økologisk dyrket.

Rene la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening, mener ikke, at folkekirken har en særlig forpligtigelse til at drive jorden. Men såfremt de forpagter den ud, har de et medansvar og bør tænke sig om.

"De har ikke tænkt over at stille det som krav. Men det er oplagt, at kirken går forrest og kræver det næste gang, den skal forpagte jorden ud," siger han til DR Østjylland.

LÆS OGSÅ:
Kirkens miljøsynd. Et oppustet problem

Det er dog langt fra alle kirker, der som Elsted Kirke kræver deres jord økologisk dyrket. Ifølge DR dyrkes kun omkring otte procent af de 11.000 hektar præstegårdsjord økologisk.

Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan danske kirker kritiseres af Danmarks Naturfredningsforening for at være en af de største miljøsyndere. Tilbage i marts lød det blandt andet fra direktøren Rene la Cour Sell:

"Kirken er meget langt bagud på dette område, selvom den har tradition for at behandle naturen godt. Jeg tror simpelthen, at de ikke har været opmærksomme på det, vi andre efterhånden har vidst i mange år, nemlig at den omfangsrige brug af gift ødelægger naturen. Derfor siger vi nu klart: Sprøjtegift har Fanden skabt, og det skal stoppes. Også på indviet jord."